Bosch indviede i dag sit nye hovedkontor i Ballerup
3.8.2026 13:11:08 CEST | Kompas Kommunikation | Pressemeddelelse
Virksomheden samler for første gang alle danske divisioner
- Historisk samling af virksomhedens danske divisioner: For første gang samler Bosch alle sine danske selskaber og forretningsområder under ét tag i Ballerup.
- Medarbejderne i centrum: Ca. 400 medarbejdere får deres daglige gang i det nye hovedkontor, der er skabt med fokus på trivsel, fællesskab og samarbejde på tværs.
- Nye rammer for kunder og partnere: Hovedkontoret rummer showrooms, undervisnings- og træningsfaciliteter, der skal styrke videndeling og faglig udvikling på tværs af Bosch-koncernens mange forretningsområder.

Ballerup/København – I dag åbnede Bosch officielt dørene til sit nye hovedkontor i Ballerup. Med åbningen samles alle Boschs danske selskaber og forretningsområder for første gang under ét tag på Telegrafvej, hvor virksomheden har haft base siden 1970.
Siden Bosch lagde grundstenen til det nye hovedkontor i 2024, har ambitionen været at skabe et fælles samlingspunkt for virksomhedens medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Med åbningen af det nye domicil er ambitionen nu blevet til virkelighed.
"Det nye hovedkontor er et udtryk for vores ambition om løbende at udvikle den måde, vi arbejder og samarbejder på i Bosch. Ved at samle vores divisioner styrker vi samarbejdet på tværs af organisationen – til gavn for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartner," siger Thore H. Pedersen, administrerende direktør for Robert Bosch A/S.
Omkring 400 medarbejdere fra Robert Bosch A/S, Bosch Rexroth A/S og BSH Hvidevarer A/S får nu deres daglige gang i det nye hovedkontor.
Skabt med medarbejderne i centrum
Fra de første skitser til det færdige byggeri har ambitionen været at skabe de bedst mulige rammer for medarbejdernes hverdag og samarbejde på tværs af organisationen.
Det nye domicil på ca. 11.000 m² er samlet omkring et stort atrium, der forbinder bygningens tre etager og skaber naturlige mødesteder på tværs af organisationen. Huset rummer fleksible arbejdsområder, mødefaciliteter, loungeområder, showrooms og undervisningsfaciliteter, der skal understøtte både samarbejde, videndeling og fordybelse.
"Vi har ønsket at skabe mere end blot en ny arbejdsplads. Ambitionen har været at skabe et miljø, hvor mennesker mødes på tværs af fagligheder og forretninger, og som samtidig understøtter den fleksibilitet og det samarbejde, der er afgørende for den måde, vi arbejder på – både i dag og i fremtiden," siger Karin Luths, projektleder for byggeriet hos Bosch.
For mange medarbejdere er det netop muligheden for at blive en del af et større fællesskab, der gør den nye arbejdsplads særlig.
"Vi har altid været en del af den samme Bosch-familie. Nu får vi langt flere naturlige møder på tværs, og det tror jeg kommer til at styrke både fællesskabet og vores forståelse for hinandens forretninger," fortæller Dicle Sari, country marketing manager, Mobility Aftermarket.
Én virksomhed – med plads til forskellighed
Samtidig har det været vigtigt at skabe plads til de enkelte divisioners identitet og faglige styrker i de nye fælles rammer. Derfor er hovedkontoret indrettet, så de forskellige forretningsområder fortsat har deres egne miljøer, showrooms og faciliteter, samtidig med at de bliver en del af et større fællesskab.
Dermed bliver hovedkontoret ikke blot et fælles arbejdssted for medarbejderne, men også et samlingspunkt for kunder, samarbejdspartnere og faglig udvikling på tværs af Bosch-koncernens mange forretningsområder.
"Når vi samler vores kompetencer ét sted, skaber vi også bedre muligheder for vores kunder. De nye faciliteter giver os stærkere rammer for træning, produkt-demonstrationer og samarbejde på tværs af vores mange forretningsområder," siger Thore H. Pedersen.
Et nyt kapitel på en velkendt adresse
Bosch har haft base i Ballerup siden 1970 og har været til stede i Danmark i mere end 100 år. Derfor markerer åbningen af det nye hovedkontor ikke blot afslutningen på et byggeri, men begyndelsen på et nyt kapitel i virksomhedens danske historie.
"Bosch har dybe rødder i Ballerup, og vi er stolte af fortsat at være en del af udviklingen i området. Det nye hovedkontor er et tydeligt udtryk for vores langsigtede engagement i både medarbejderne, vores kunder og lokalsamfundet. Samtidig skaber vi rammerne for, at Bosch i Danmark kan stå endnu stærkere i fremtiden," siger Thore H. Pedersen.
Med det nye hovedkontor samler Bosch sine danske aktiviteter i moderne rammer, der skal understøtte samarbejde, innovation og vækst på tværs af organisationen i mange år frem.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Berg NielsenPressekontakt, Bosch
Tlf:+45 44 89 82 11lisaberg.nielsen@dk.bosch.comBilleder
Om Bosch
Bosch-koncernen er en førende international leverandør af teknologi og services. Koncernen har ca. 413.000 medarbejdere på verdensplan (pr. 31.12.2025). Virksomheden generede en omsætning på 91 mia. euro i 2025.
Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Virksomheden sigter med sine forretningsaktiviteter mod at bruge teknologi til at forme universelle tendenser som automatisering, digitalisering, elektrificering og kunstig intelligens. I den forbindelse styrker Boschs brede diversificering på tværs af regioner og industrier virksomhedens innovationsevne og robusthed. Bosch bruger sin dokumenterede ekspertise inden for hardware, software og services til at tilbyde kunder løsninger på tværs af domæner fra en enkelt kilde. Derudover anvender Bosch sin viden inden for konnektivitet og kunstig intelligens til at udvikle og fremstille intelligente, brugervenlige og bæredygtige produkter. Med teknologi, der er "Invented for life", ønsker Bosch at bidrage til at forbedre livskvaliteten og bevare naturressourcerne.
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 94 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. De resterende andele ejes af familien Bosch, af et selskab, der ejes af familien, og af Robert Bosch GmbH. Størstedelen af stemmerettighederne ejes af Robert Bosch Industrietreuhand KG, som udøver aktionærrettighederne.
Flere informationer på www.bosch.com, www.bosch-press.com.
Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Sommerens bilferie til Polen bliver nemmere med EasyPark9.7.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske bilister kan nu bruge EasyPark-appen i Polen. Appen lanceres i første omgang i 13 polske byer, herunder Kraków, Gdańsk og Sopot, og gør det lettere for de mange danskere, der hvert år besøger landet, at betale for parkering direkte fra mobilen.
To ud af tre med angst og stress oplever, at overtænkning går ud over søvn og koncentration - sommerferien kan gøre det værre29.6.2026 11:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Mange med angst og stress oplever, at overtænkning påvirker deres søvn, koncentration og handlekraft negativt. Det viser en ny undersøgelse, hvor knap to ud af tre samtidig svarer, at de ofte har hovedet fyldt med mange bekymringer på én gang. I sommerferien kan problemet blive forstærket, når faste rutiner forsvinder.
Virksomheders klimakrav rykker ind i de daglige indkøb25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder skal kunne dokumentere klimaaftrykket fra hele driften, også fra de produkter, medarbejdere bruger hver dag. Derfor giver Tork i højere grad adgang til carbon-data for professionelle hygiejneprodukter. Samtidig har Tork reduceret klimaaftrykket på en række centrale produkter med op til 22 procent¹.
Betal parkering med mobilen til Folkemødet i Allinge11.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister, der kører til Folkemødet i Allinge, kan nu betale for parkering direkte i EasyPark-appen på Folkemødets officielle betalingsområder.
Klarna bliver ny betalingsmulighed for EasyPark i Danmark8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske bilister får snart endnu en måde at betale for parkering på, når Klarna integreres direkte i EasyPark-appen. Danmark er blandt de første 15 europæiske markeder, hvor løsningen rulles ud gradvist fra andet kvartal 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


