Kompas Kommunikation

Klarna bliver ny betalingsmulighed for EasyPark i Danmark

8.6.2026 07:00:00 CEST | Kompas Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Danske bilister får snart endnu en måde at betale for parkering på, når Klarna integreres direkte i EasyPark-appen. Danmark er blandt de første 15 europæiske markeder, hvor løsningen rulles ud gradvist fra andet kvartal 2026.

Foto: Arrive
Foto: Arrive

Danske bilister får snart mulighed for at betale for parkering med Klarna direkte i EasyPark-appen. Det sker som et led i et nyt partnerskab mellem Klarna og Arrive, som EasyPark er en del af.

Med integrationen kan EasyPark-brugere vælge Klarnas Betal nu-løsning, når de betaler for parkering i appen. Betalingen gennemføres med det samme, og løsningen bliver dermed endnu en betalingsmulighed for bilister, der ønsker en enkel og genkendelig betalingsoplevelse.

Danmark er blandt de første 15 europæiske markeder, hvor løsningen bliver lanceret. Udrulningen begynder i andet kvartal 2026 og vil ske gradvist i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Schweiz. Løsningen forventes at blive tilgængelig for danske brugere i løbet af sommeren.

EasyPark er i dag tilgængelig i størstedelen af de danske parkeringsområder og bruges af flere hundrede tusinde danskere hvert år. Den nye betalingsmulighed skal gøre det endnu nemmere at håndtere hele parkeringen direkte i appen.

”Parkering er en af de betalinger, mange bilister foretager igen og igen i hverdagen. Derfor giver det god mening at gøre betalingen så enkel og genkendelig som muligt. Med Klarna i EasyPark-appen får brugerne endnu en betalingsmulighed, som mange allerede kender fra andre dele af deres digitale hverdag,” siger Björn Bryngelson, Head of Nordics hos Klarna.

Hos Arrive peger man på, at partnerskabet er et led i arbejdet med at gøre hele parkeringsoplevelsen nemmere. ”For bilister handler god parkering ikke kun om at finde en ledig plads. Det handler også om at kunne starte, forlænge, afslutte og betale sin parkering uden unødigt besvær. Med Klarna som ny betalingsmulighed giver vi brugerne mere fleksibilitet i EasyPark-appen, når løsningen rulles ud i Danmark og på de øvrige markeder,” siger Jakob Jessen, landedirektør for EasyPark Danmark. 

Partnerskabet afspejler samtidig en bredere udvikling, hvor digitale betalingsløsninger i stigende grad bliver en integreret del af hverdagens mobilitetstjenester. 

Nøgleord

Kontakter

Om Klarna

Klarna er en global digital bank og udbyder af fleksible betalingsløsninger. Med mere end 118 millioner aktive brugere på verdensplan og 3,4 millioner af transaktioner om dagen gør Klarnas AI-drevne betalings- og handelsnetværk det nemmere for forbrugere at betale smartere - med en ambition om at være tilgængelig overalt og til alt. 

Forbrugere kan betale med Klarna online, i fysiske butikker samt via Apple Pay og Google Pay. Mere end en million forhandlere bruger Klarnas innovative løsninger til at skabe vækst og styrke kundeloyaliteten, herunder Uber, H&M, Saks, Sephora, Macy's, IKEA, Expedia Group, Nike og Airbnb. 

Klarna er noteret på New York Stock Exchange (NYSE: KLAR). Læs mere om Klarna på: https://www.klarna.com/dk/

Om Arrive

Arrive er en førende global mobilitetsplatform med en mission om at gøre det nemmere at bevæge sig rundt i byer. Gennem sin portefølje af brands, herunder EasyPark, Flowbird, RingGo, ParkMobile og Parkopedia, er virksomheden til stede i mere end 20.000 byer fordelt på 90 lande. Her hjælper Arrive både borgere og beslutningstagere med at træffe smartere valg om mobilitet i byen.

Arrive bidrager til at gøre byer mere attraktive at leve i med løsninger inden for blandt andet håndtering af autonome køretøjer, smarte betalinger, optimering af parkering, datadrevne indsatser, der reducerer trafik, og forbedring af offentlige transportnetværk.

For nyheder om Arrive, besøg www.arrive.com 

Om EasyPark - en del af Arrive

EasyPark, der er en del af den globale mobilitetsplatform Arrive, er Europas førende udbyder af smarte parkerings- og mobilitetsløsninger. Med tilstedeværelse i over 4.000 byer i mere end 20 lande gør EasyPark det enkelt at parkere, oplade og bevæge sig rundt, uanset hvor i verden man befinder sig. I tæt samarbejde med byer driver EasyPark digitaliseringen frem ved hjælp af datadrevne indsigter og intelligente løsninger, der gør livet i byerne nemmere.

Besøg www.easypark.com for de seneste nyheder om virksomheden. 

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Start på eBike-sæsonen: Nye funktioner til det smarte system og nyt SmartphoneGrip Vertical30.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Bosch præsenterer version 1.34 til eBike Flow-apppen. "Trick Check": Registrerer og måler automatisk jumps, wheelies, manuals og stoppies. Puls i statistikkerne: Mulighed for at se og gemme pulsdata Navigation: Gem hyppige destinationer som favoritter SmartphoneGrip Vertical: Brug telefonen som eBike-display i stående format Jævne og komfortable gearskift: udvidelse af eShift-porteføljen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye