Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser
10.7.2026 11:48:16 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.

For de tre finalister i Årets Klimaiværksætter 2026 er der i år ikke kun én mulighed for at få en kontant gevinst med hjem. Ud over, at dommerpanelet skal finde vinderen af hovedpræmien på 250.000 kr. blandt tre finalister, får publikum også noget at skulle have sagt. Arrangørerne, Middelfart Sparekasse og GF Forsikring, har nemlig valgt at indstifte en publikumspris på 75.000 kr.
- Det er jo under klimafolkemødet i Middelfart, vi kårer Årets Klimaiværksætter. Der står to demokratisk funderede virksomheder bag kåringen, og vi synes, det er helt naturligt også at engagere publikummerne, siger Martin Høj, der udgør den ene halvdel af direktionen i GF Forsikring og medlem af dommerpanelet, der skal uddele hovedprisen fredag 29. august i Middelfart.
Det er syvende gang, Årets Klimaiværksætter bliver kåret, og det er første gang, at GF Forsikring er med som partner på prisen, som Middelfart Sparekasse tog initiativ til i 2020.
- Vi har en helt naturlig interesse i at fremme grønne, innovative løsninger. I GF Forsikring ser vi gennem vores medlemmers oplevelser de negative konsekvenser af klimaforandringerne, når vand, vind eller tørke forårsager skader. Det er til gavn for alle, hvis vi lykkes med at afbøde de værste konsekvenser af den nye virkelighed, siger Martin Høj.
Tre stærke finalister
Blandt næsten 50 ansøgere er der nu fundet de tre finalister, som skal kæmpe om både hovedprisen som Årets Klimaiværksætter og publikumsprisen fredag 28. august kl. 11 på Klimafolkemødets store scene.
- Vi har – som altid – set et tårnhøjt niveau blandt ansøgerne, og vi bliver hvert år overraskede over de idéer, der er født. Idéerne udspringer altid af en dyb faglighed, ofte i universitetsmiljøer, men også blandt iværksættere, som udnytter et årelangt og dybt branchekendskab til at præsentere innovative løsninger, siger Bjarne Jacobsen, ESG- og kommunikationsdirektør i Middelfart Sparekasse. Han har bidraget til at udvælge de tre finalister.
- Et af de kriterier, vi vægter højt er, at idéen skal være skalérbar – det skal kunne rykke noget på den store klinge, som det vist hedder i disse Tour de France-tider. Dertil kommer, at den også gerne skal være så unik, at den er svær for andre at kopiere. Og så går vi meget efter at ramme en virksomhed, hvor præmien på 250.000 kr. kan gøre en reel forskel i virksomhedens udvikling, siger Bjarne Jacobsen.
Årets tre finalister er Insutex, Circrete og GreenGuard Automation. Insutex vil omdanne udtjent tekstilaffald til isoleringsprodukter. Circrete arbejder for genbrug af betonelementer i nybyggeri, og GreenGuard Automation vil udvikle en robot-styret laser, som uden brug af sprøjtemidler kan fjerne ukrudt på marker.
- Det er tre meget forskellige virksomheder, som dog har det til fælles, at de kommer med et nyt og mere miljø- og klimavenligt bud på at løse en eksisterende problematik. Hvis de lykkes med deres forehavende, har de også det til fælles, at potentialet er stort, både forretnings- og klimamæssigt, siger Bjarne Jacobsen.
Alle er velkomne til finalen
Dommerpanelet, der skal finde vinderen, den 29. august udgøres ud over Martin Høj af Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Anders Morgenthaler, debattør, klimaaktivist m.m. og Frederikke Dahl, medstifter af virksomheden Mewalii, der blev kåret som Årets Klimaiværksætter i 2021.
Martin Høj ser frem til sin debut som dommer.
- Det er et spændende, ”Løvens Hule”-koncept, hvor deltagerne på 10 minutter uden brug af power points skal forklare deres idé for dommerne og publikum. Jeg håber, at muligheden for at give en stemme til publikumsprisen får endnu flere end tidligere til at overvære konkurrencen, siger Martin Høj.
Årets Klimaiværksætter 2026
- Prisen som Årets Klimaiværksætter uddeles i år for syvende gang. Middelfart Sparekasse og GF Forsikring står bag kåringen. Hovedpræmien er på 250.000 kr.
- I år uddeles for første gang en publikumspris, hvor publikummerne får mulighed for at stemme på deres favorit. Publikumsprisen er på 75.000 kr.
- Arrangementet finder sted på hovedscenen på Klimafolkemødet i Middelfart fredag 29. august kl. 11.00 til ca. 12.30
- Finalisterne er: Insutex, Circrete og GreenGuard Automation
- Finalisterne er valgt blandt ca. 50 ansøgere fra hele landet. Kriterierne for at komme i betragtning er, at virksomheden maksimalt er fem år gammel, og at forretningsmodellen understøtter den grønne omstilling.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Middelfart SparekasseBjarne Jacobsen, kommunikationsdirektør
Tlf:88 20 84 41Tlf:27 90 06 64bjar@midspar.dkFølg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
Jubilæum: Fra hulkort og porcelænskopper til dataarkitektur og AI17.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: Når 70‑årige Søren Wiilsbøll i år markerer sit 50‑års jubilæum i GF Forsikring, kan han bl.a. se tilbage på en enorm teknologisk udvikling. En udvikling, han i høj grad selv var med til at forme.
Udpræget tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd15.7.2026 08:25:35 CEST | Pressemeddelelse
FOREBYGGELSE: Selvom dele af Danmark de seneste dage er blevet ramt af skybrud, er det stadig meget tørt. Det får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed, inden havegrillen hives frem.
Smartphones og AirPods forsvinder på festival: Ét simpelt råd kan hjælpe14.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge GF Forsikring forsvinder der meget småelektronik på sommerens festivaler som følge af både tyverier og ejerens egen uagtsomhed. Med ét simpelt råd kan man dog nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen, lyder det.
Danske haveejere risikerer at futte haven af til sommer: Sidste år var der rekordmange brande2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en våd begyndelse tyder vejrmodellerne på en sommer, der er varmere end normalt. Det bør man især notere sig, hvis man er en af de mange tusinde danske haveejere, som risikerer at starte en havebrand med grill eller ukrudtsbrænder i årets varme måneder. Sidste år var særligt ukrudtsbrændere skyld i markant flere brande end normalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum