GF Forsikring

GF Forsikring melder om mere end 100 skader efter vild vejr-weekend

29.6.2026 11:20:24 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Del

VOLDSOMT VEJR: Mandag formiddag tikker skadeanmeldelserne fortsat ind ovenpå en weekend, der bød på lidt af hvert på vejrfronten. Foreløbig er antallet af skader oppe på mere end 100 – et antal, der kan stige de kommende timer og dage.

GF Forsikring har mandag formiddag modtaget mere end 100 skadeanmeldelser oven på en weekend med voldsomt vejr. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix Pro. Dette billede må kun bruges til omtale af GF Forsikring)
GF Forsikring har mandag formiddag modtaget mere end 100 skadeanmeldelser oven på en weekend med voldsomt vejr. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix Pro. Dette billede må kun bruges til omtale af GF Forsikring)

Voldsom regn, store hagl, blæst, lynnedslag og varmerekorder. Jo, weekenden bød på noget af en vejr-buffet, og det kunne de også mærke hos det medlemsejede GF Forsikring, der mandag formiddag har modtaget indtil videre i alt 106 anmeldelse om vejr-relaterede skader.

-  Her i dag, mandag, står vi med en god blandet landhandel af anmeldelser. Udover de almindelige skybrudsskader som vand, der er trængt ind i huse og kældre, har vi fået anmeldelser om lynskader, hvor det primært er hvidevarer, stikkontakter og relæer, der er gået. Men der er også en del haglskader, hvor carporttage, skure osv. er er blevet ødelagt. Antallet af skader ligger på et rimeligt niveau, hvor vi godt kan følge med, og vi gør fortsat alt, hvad vi kan for at hjælpe vores medlemmer så hurtigt som muligt, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.

Martin Rundager kan ikke afvise, at der kommer flere skadeanmeldelser ind de kommende dage.

Forebyggelse, forebyggelse og forebyggelse
- Det er svært at forebygge skader, når vi taler om så forskellige vejrfænomener som hagl, blæst, lyn og skybrud. Alligevel ser vi en klar tendens til, at mange af vores medlemmer følger de forebyggende råd som fx at sørge for, at alle døre og vinduer er lukkede samt tjekke, at afløbsrør, tagrender og riste er fri for blade og andet skidt, siger han.

I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte. 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye