Alm. Brand Foreningen 1792

Ny bevilling: Alm. Brand Foreningen 1792 styrker de frivillige kræfter i børns og unges fritidsliv

9.7.2026 07:00:00 CEST | Alm. Brand Foreningen 1792 | Pressemeddelelse

Del

Alm. Brand Foreningen 1792 har for første gang uddelt midler fra FritidsFrivillig-puljen - formålet er at styrke og påskønne frivillige inden for børns og unges fritidsliv og give flere unge erfaring med frivilligt arbejde

Lokale foreninger og frivillige kræfter har en væsentlig betydning for, at børn og unge på tværs af hele landet har mange forskellige fritidstilbud at vælge i mellem. Derfor åbnede Alm. Brand Foreningen 1792 i marts for ansøgninger til FritidsFrivillig-puljen.

Formålet er at give muligheder for at udvikle og anerkende frivillige, der uge efter uge lægger tid og energi i at skabe meningsfulde fællesskaber for børn og unge. Puljen kunne også søges af foreninger, der ønsker øge antallet af unge, som er frivillige aktive i foreningens fritidstilbud til børn og unge.  

Alm. Brand Foreningen har nu udvalgt 23 lokale fritidstilbud, som modtager midler til blandt andet kompetenceudvikling af foreningens frivillige og sociale aktiviteter, der styrker det foreningens frivillige fællesskab.

”Med fritidsfrivillig- puljen har vi ønsket at understøtte og påskønne de mange voksne og unge frivillige, som hver dag skaber aktiviteter og fællesskaber i børn og unges fritid. På tværs af landet er frivilliges engagement af stor betydning for, hvilke fritidstilbud børn og unge kan vælge imellem. I Alm, Brand Foreningen tror vi på, at det kan styrke et barns trivsel at deltage i fællesskaber i fritiden, hvor en fælles interesse er i centrum. Derfor vil vi gerne styrke mulighederne for at der eksisterer så bred en pallette som muligt af fritidstilbud børn og unge kan vælge i mellem. Vi er også optaget af at understøtte, at flere unge får lyst til at blive frivillige i foreninger på fritidsområdet og derved indgå i lokale fællesskaber,” siger Laura Auken, uddelingschef i Alm. Brand Foreningen 1792.

Se de enkelte bevillinger på https://almbrand1792.dk/bevillinger/fritidsfrivillig-pulje/

Fakta: Om FritidsFrivillig-puljen

Puljen har i denne omgang været rettet mod fritidsfrivillige unge og voksne fra fritidstilbud til børn og unge inden for natur- og friluftsliv, håndværk, kultur, kreativitet, rollespil, videnskab eller andre nicheprægede tilbud

Der har kunnet søges mellem 20.000-100.000 kroner til aktiviteter, som styrker det frivillige engagement i foreningen, fx:

  • kompetenceudviklende aktiviteter som foredrag, kurser eller workshops for frivillige
  • sociale aktiviteter til at styrke fællesskabet blandt de fritidsfrivillige
  • aktiviteter med det formål at øge andelen af frivillige under 25 år

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Alm. Brand Foreningen 1792

Alm. Brand Foreningen 1792 er hovedejer af Alm. Brand Group. I foreningen arbejder vi for at gøre en forskel for vores 800.000 medlemmer, som alle er kunder i Alm. Brand Group. 

I mere end 200 år har fællesskabet været kernen i Alm. Brand Foreningen 1792. Vores fokus er at fremme forebyggelse og trivsel gennem stærke fællesskaber blandt børn og unge, samtidig med at vi sikrer langsigtet værdi for medlemmerne gennem aktivt ejerskab.

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Foreningen 1792

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Foreningen 1792

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye