Ny pulje skal styrke fritidsfrivillige fællesskaber
27.3.2026 07:00:00 CET | Alm. Brand Foreningen 1792 | Pressemeddelelse
Alm. Brand Foreningen 1792 åbner nu for ansøgninger til FritidsFrivillig-puljen, der skal styrke frivillige fællesskaber i børns og unges fritidsliv

Lokale foreninger spiller en afgørende rolle i at skabe meningsfulde og tilgængelige fritidstilbud for børn og unge. Foreningerne er ofte drevet af engagerede frivillige, som er en vigtig ressource i lokalsamfundet. De er ofte medvirkende til, at børn og unge kan deltage i aktiviteter, der styrker deres sociale, kreative og personlige udvikling.
Med puljen ønsker Alm. Brand Foreningen 1792 at understøtte, at der findes en bred vifte af forskellige fritidsaktiviteter, børn og unge kan gå til samt at påskønne de mange frivillige kræfter blandt både voksne og unge, som bidrager til, at børn og unge kan deltage i fællesskaber i fritidslivet.
Fællesskaber i fritiden styrker trivsel
“Frivillige kræfter gør en væsentlig forskel i lokalsamfund over hele landet. De bidrager til de fællesskaber i fritiden, hvor børn og unge mødes og udvikler sig. Med puljen vil vi gerne bakke op om det arbejde – og samtidig give flere unge mulighed for selv at engagere sig som frivillige,” siger Tue Klitgaard Christensen, direktør i Alm. Brand Foreningen 1792.
Puljen skal samtidig bidrage til at styrke og øge unges frivillighed i fritidslivet. Frivilligt arbejde kan give de unge en følelse af at tage ansvar og gøre en forskel for andre og give tilbage, hvad de selv har modtaget. Samtidigt kan de udvikle nye færdigheder og positive relationer i meningsgivende fællesskaber. Forskning viser desuden, at unge, der har været aktive frivillige, hyppigere bliver frivillige senere i livet og fastholdes i foreningslivet.
Hvem kan søge?
Puljen retter sig mod lokale foreninger, selvejende institutioner og lignende almennyttige organisationer med fritidstilbud inden for natur- og friluftsliv, kultur og kreative fællesskaber, herunder fx håndværk, rollespil og andre nicheprægede aktiviteter målrettet børn og unge op til 25 år.
Der kan søges støtte til aktiviteter, der styrker det frivillige engagement blandt både voksne og unge samt fællesskaberne omkring børn og unge.
Puljen omfatter ikke idrætsområdet.
Fakta om puljen
- Ansøgningsperiode: 27. marts – 31. maj 2026
- Beløb: 20.000 – 100.000 kr.
Fakta om Alm. Brand Foreningen 1792:
- Alm. Brand Foreningen 1792 ejer ca. 47% af aktierne i forsikringskoncernen Alm. Brand A/S
- Foreningen modtager aktieudbytte og giver en del af overskuddet tilbage til forretningen til bl.a. kundefastholdelse, kundeloyalitet og forebyggelse samt til almennyttige uddelinger for at styrke børns og unges gennem stærke fællesskaber
- Kunderne i Alm. Brand A/S, der består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring er alle medlemmer af Alm. Brand Foreningen
Nøgleord
Kontakter
Pernille RølleKommunikationschef, Alm. Brand Foreningen 1792
Tlf:5217 9992abpnha@almbrand.dkLinks
Om Alm. Brand Foreningen 1792
Alm. Brand Foreningen 1792 er hovedejer af Alm. Brand Group. I foreningen arbejder vi for at gøre en forskel for vores 800.000 medlemmer, som alle er kunder i Alm. Brand Group.
I mere end 200 år har fællesskabet været kernen i Alm. Brand Foreningen 1792. Vores fokus er at fremme forebyggelse og trivsel gennem stærke fællesskaber blandt børn og unge, samtidig med at vi sikrer langsigtet værdi for medlemmerne gennem aktivt ejerskab.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Foreningen 1792
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Foreningen 1792
Alm. Brand Foreningen 1792 styrker børns adgang til feriefællesskaber19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Foreningen 1792 og Foreningen Enestående Forældre lancerer nu Alm. Brand Foreningens Legat til feriefællesskaber, der skal give op imod 500 børn og unge fra økonomisk pressede eneforældre-familier adgang til ferielejre, sommerskoler og andre fællesskabsorienterede aktiviteter i skoleferierne
Bestyrelsen i Alm. Brand Foreningen 179213.3.2026 12:33:39 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Foreningen 1792 har i dag afholdt ordinært repræsentantskabsmøde i København
Alm. Brand Foreningen 1792 styrker samarbejdet med Ventilen12.3.2026 10:32:57 CET | Pressemeddelelse
Treårig bevilling skal styrke Ventilens arbejde med at nå flere unge, der oplever ensomhed
Alm. Brand Foreningen 1792 støtter Røde Kors’ indsats til gravide og nybagte familier i sårbare situationer i Danmark13.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny bevilling sikrer fastholdelse og udvidelse af frivillig forældrestøtte til sårbare familier med særligt fokus på lokale fællesskaber uden for de større byer.
Ekstra bevilling styrker Rettighedsstafetten i 202618.12.2025 11:37:52 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Foreningen 1792 har bevilget støtte til Børnerådets arbejde med Rettighedsstafetten 2026 – en landsdækkende indsats, der skal styrke børns kendskab til deres rettigheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum