En halvering af medicinalindustrien vil slå et hul i statskassen på 13 mia. kr.

Medicinalindustrien er en væsentlig vækstmotor for den danske økonomi. Derfor har ROCKWOOL Fonden set på, om den danske økonomi er sårbar i forhold til en potentiel nedgang i medicinalindustriens produktion. 

Alene i første kvartal af 2026 er BNP steget med 1,9 pct. Hvis man ser bort fra medicinalindustrien, voksede den resterende økonomi med 0,2 pct. målt ved dansk bruttoværditilvækst (BVT).BVT er det samme som BNP, men hvor der ikke er inkluderet produktskatter 

Den store succes de seneste år skyldes ikke mindst Novo Nordisk, der blandt andet med GLP-1-præparater mod diabetes og fedme har taget markedet med storm. 

”En stor andel af produktion og eksport i medicinalindustrien er baseret på ganske få produkter. Det gør udviklingen i medicinalindustrien mere usikker end i de fleste andre brancher,” fortæller Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.  

Derfor har Jan Rose Skaksen skabt et eksperiment for at se, hvad der ville ske med dansk økonomi, hvis efterspørgslen i udlandet permanent styrtdykkede og medicinalproduktionen som konsekvens blev halveret. Ville en potentiel nedgang i medicinalindustrien få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi? 

”Det er vigtigt at kende konsekvenserne i et risikoscenarie,” siger Jan Rose Skaksen og tilføjer:  

”Hvis den nye regering har ambitioner om at finansiere fx skattelettelser og tandpleje med de offentlige finanser, ville en mulig tilbagegang i medicinalindustrien formentlig påvirke planerne.” 

Bølgeskvulp i den danske økonomi 

Fra 2015 til 2024 stod medicinalbranchen for 22 procent af den samlede fremgang i dansk BVT. Til gengæld udgjorde dens andel af beskæftigelsesvæksten kun 4 procent, hvilket er et tydeligt udtryk for, at medicinalindustrien er ekstraordinært produktiv målt ved værdiskabelse pr. beskæftiget i Danmark. 

I eksperimentet reduceres efterspørgslen, så medicinalbranchens BVT på lang sigt falder med ca. 85 mia. kr., svarende til en halvering af branchens produktion. 

Scenariet viser, at: 

• hvis medicinalproduktionen herhjemme blev halveret, ville BNP umiddelbart falde med 1,5 procent og fra 2029 og frem blive reduceret med knap 2 pct.
• det ville give en vedvarende forværring på de offentlige finanser på ca. 13 mia. kroner om året. Heraf udgør bortfald af selskabsskatteindtægter alene ca. 10 mia. kr.  
• et stort fald i medicinalproduktionen ville medførefyringssedler imedicinalindustrien og andre brancher til ca. 30.000 personer. Det svarer på kort sigt til et beskæftigelsesfald på lidt over 1 procent af den samlede danske arbejdsstyrke. I medicinalindustrien ville der på sigt være 15.000 færre beskæftigede.  

På længere sigt vil de afskedigede medarbejdere finde arbejde andre steder. Det opnås bl.a. ved et vedvarende fald i reallønnen på omkring 1 procent.  

”Et fald på to procent i BNP svarer til en tredjedel af den nedgang, vi så under finanskrisen i 2008. Så en nedgang vil helt sikkert kunne mærkes, men det vil ikke få uoverskuelige konsekvenser for dansk økonomi. Det skyldes blandt andet, at selvom medicinalindustrien er en økonomisk sværvægter, er der relativ få job involveret,” lyder Jan Rose Skaksens vurdering. 

Kun én branche ligner 

For at sætte tingene i perspektiv har Jan Rose Skaksen også set på, hvordan en tilbagegang i fire andre brancher udover medicinalindustrien, ville påvirke Danmarks BNP. Brancherne er: kemi-, byggeri-, maskin- og elektronik- og servicebranchen. 

I denne del af scenariet er der en reduceret efterspørgsel i brancherne svarende til et BVT-fald på 12 mia. kr. modsat de 85 mia. kr. i det forhenværende scenarie. 

I disse beregninger er der en mindre nedgang i efterspørgslen, da nogle af de sammenlignede brancher er for små til, at en ændring af samme størrelsesorden som i første del er realistisk at modellere. Tilbagegangen svarer til ca. 15 procent af den, der sås hos medicinalindustrien i det førnævnte scenarie. 

Et fald i medicinalefterspørgslen giver på sigt det største BNP-fald – fordi medicinalindustriens høje produktivitet betyder, at de ressourcer, der frigøres, gennemsnitligt set finder mindre produktiv anvendelse i andre brancher. 

“Eksperimentet viser, hvor stor en betydning medicinalindustrien har for dansk økonomi sammenlignet med andre brancher,” siger Jan Rose Skaksen. 

Den kemiske industri er den branche, der strukturelt ligner medicinalindustrien mest, da den er eksporttung, kapitalintensiv og betaler relativt meget i selskabsskat, og BNP- og finanseffekterne er næsten identiske for de to brancher.  

Byggeriet adskiller sig fra de andre brancher. På kort sigt ses et fald i BNP, der er langt større end ved et efterspørgselsfald i de andre brancher. Det skyldes, at faldet i efterspørgslen inden for byggeriet er forbundet med et umiddelbart stort fald i beskæftigelsen.  

Men for byggeriets vedkommende er BNP-effekten på lang sigt tæt på nul, da de frigivne ressourcer hurtigere finder anvendelse i brancher med et tilsvarende produktivitetsniveau. Maskiner og elektronik samt service til erhverv og eksport befinder sig imellem disse yderpunkter. 

Fakta om beregningerne: 

Beregningerne er foretaget i samarbejde med DREAM-gruppen på basis af modellen GrønREFORM – en dynamisk generel ligevægtsmodel for dansk økonomi med 54 brancher. At modellen er dynamisk betyder, at den beskriver gradvise tilpasninger over mange år. At den er en generel ligevægtsmodel betyder, at husholdninger, virksomheder og udlandet alle handler på baggrund af modellens priser, og at alle markeder tilpasses simultant. Modellen indeholder træghed, som beskriver kortsigtede konjunkturudsving og gradvis tilpasning til strukturelle ændringer. 

Modellen er kalibreret til nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik for 2019 og er dokumenteret på DREAM-gruppens hjemmeside (dreamgruppen.dk). GrønREFORM er primært udviklet til analyser af grøn omstilling, men egner sig godt til brancheanalyser takket være den detaljerede brancheopdeling, herunder medicinalindustrien som selvstændig branche. 

Flere detaljer om den konkrete analyse kan findes i et baggrundsnotat af Dalgaard og Grinderslev (2026).