Brancheforening: Bekæmp ikke "Larven fra Helvede" selv
8.7.2026 07:00:00 CEST | Danske Anlægsgartnere | Pressemeddelelse
Danske Anlægsgartnere opfordrer på det kraftigste private til at holde sig fra at bekæmpe egeprocessionsspinderen selv og stiller nu foreningens vejledninger til professionelle frit til rådighed for fagfolk, mens kommuner og parkforvaltere venter på statslige retningslinjer.

Netop nu er der nemlig kun ganske få virksomheder i landet, der kan bekæmpe egeprocessionsspinderen, og de har i forvejen rygende travlt med eksisterende opgaver med bekæmpelse.
Det får brancheforeningen Danske Anlægsgartnere til at komme med en skarp advarsel til landets viceværter, haveejere og havefolk i den lokale grundejerforening: Lad være med selv at bekæmpe rederne fra egeprocessionsspinderen.
"Det her er ikke en opgave for borgere" understreger fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, Kasper Foldager og fortsætter: "Det er risikofyldt, ubehageligt og potentielt sundhedsskadeligt at blive udsat for larvens brandhår, og de værnemidler, man skal bruge, svarer til dem, der er påkrævet ved asbestarbejde."
Han advarer samtidig mod en udbredt misforståelse: at man selv kan spule problemet væk eller bruge ukrudtsbrænderen.
"Man kan ikke bare spule rederne væk med for eksempel en højtryksrenser. Det spreder blot brandhårene og fjerner ikke deres virkning. Hårene er stadig virksomme i årevis, hvis ikke rederne bliver bekæmpet korrekt. Og at bruge ukrudtsbrænder kan skabe farlige og ukontrollerbare situationer, hvor vegetationen antændes, og desuden kan hårene nå at sprede sig med den opstigende varme, før de uskadeliggøres," siger Kasper Foldager.
Udsæt ikke dig selv og andre for gener
Danske Anlægsgartnere har udarbejdet en faglig vejledning sine medlemmer, der arbejder med pleje af landets grønne områder, bl.a. til ikke at bruge hurtigt roterende maskiner som plæneklippere, løvblæser og buskryddere inden for en risikozone på 10-15 meter fra angrebne træer. Det er en anbefaling, som ifølge foreningen også bør gælde private haveejere.
Og skulle man som privat haveejer eller borger have fået den dårlige idé at få reder ned selv og vil skille sig af med dem, skal de behandles som farligt affald, understreger Kasper Foldager.
”Du skal absolut ikke smide reden ud i affaldet og dermed udsætte skraldemanden for unødig risiko. Og samtidig er der meget lille sandsynlighed for, at de kommunale genbrugspladser tager imod denne type affald fra private, og så står du selv med problemet," siger Kasper Foldager, som på den baggrund endnu en gang understreger, at landets ikke-professionelle havefolk hverken bør bekæmpe larverne eller rederne selv.
DAG stiller vejledning til rådighed for pressede kommuner og fagfolk
Danske Anlægsgartnere har udarbejdet faglige vejledninger om arbejde i nærheden af egeprocessionsspinderens reder, også kendt som "Larven fra Helvede". Flere kommuner læner sig allerede op ad disse vejledninger, fordi de statslige myndigheder tidligst efter sommerferien har konkrete retningslinjer klar.
På den baggrund har Danske Anlægsgartnere besluttet at lægge vejledningerne frit tilgængeligt til alle professionelle grønne fagfolk, fortæller foreningens direktør, Michael Petersen.
"Mange kommuner står med store udfordringer lige nu og ved reelt ikke, hvad de skal stille op. Først på den anden side af sommerferien kommer de statslige myndigheder – ifølge minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) – med retningslinjer, som kan hjælpe de hårdt ramte kommuner. Derfor stiller vi nu de vejledninger, der ellers er forbeholdt vores medlemmer, frit til rådighed for landets kommuner, vej- og parkafdelinger og andre grønne fagfolk. Det skal sikre, at vi hurtigst muligt kan få den grønne branche op i gear og komme truslen til livs, så vi igen kan færdes frit i vores grønne områder," siger Michael Petersen.
"Vi er nødt til at løfte i flok, når vi står over for en fælles udfordring. Første skridt er at sikre, at ingen kommer til skade. Næste skridt bliver at uddanne Danske Anlægsgartneres medlemsvirksomheder til rent faktisk at kunne bekæmpe larven, og det arbejde tager vi meget alvorligt og sætter i gang så hurtigt som muligt," fortæller Michael Petersen.
Find Danske Anlægsgartneres vejledning og faktaark på dag.dk/egeprocessionsspinder
Danske Anlægsgartnere understreger, at vejledningerne KUN henvender sig til professionelle og ikke bør ses som en anledning for private til selv at kaste sig over bekæmpelsesarbejdet – heller ikke hvis man er utilfreds med kommunens tempo i sagen.
Pressekontakt:
Fagkonsulent Kasper Foldager
Mail: kf@dag.dk
Telefon: 41105014
Direktør Michael Petersen
Mail: mp@dag.dk
Telefon: 40581416
Kontakter
Kasper FoldagerFagkonsulent
Tlf:41105014kf@dag.dkMichael PetersenDirektør
Tlf:40581416mp@dag.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Danske Anlægsgartnere
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Anlægsgartnere
Akademikervejen var et vildspor for nykåret Danmarksmester12.5.2026 09:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Nordjysk Skills-vinder fandt først glæden ved arbejdslivet, da hun valgte håndværkervejen.
Håndværkeres borgerforslag møder fuld opbakning fra branchen!7.4.2026 10:06:15 CEST | Pressemeddelelse
Brancheforeningen Danske Anlægsgartnere (DAG) støtter et nyt borgerforslag, som lægger op til, at langt flere håndværksfag i byggebranchen – eksempelvis tømrer, anlægsgartner mv. - fremover skal kunne autoriseres på linje med elektrikere, VVS’ere og kloakmestre.
Når arbejdsmiljøet er en leg: Vinder af arbejdsmiljøpris deler gode råd3.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Med simple løsninger, humor og ledelsesopbakning har Dalgas A/S skabt en lethed omkring arbejdsmiljøindsatsen, som giver genklang hos medarbejderne. Derfor vandt virksomheden Danske Anlægsgartneres Arbejdsmiljøpris 2026
Grønne drømme er blevet til virkelighed på Kochs Skole22.10.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kochs Skole i Aarhus – vinderen af Danske Anlægsgartneres landsdækkende ”Vind en grøn skolegård”-konkurrence i 2022 – er skolegården nu blevet indrettet efter børnenes egne idéer og drømme med plads til biodiversitet, udeundervisning og mere naturnære frikvarter.
Stop overdimensioneringen og spar penge, råstoffer og 99 % CO₂15.10.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
NYE NORMER Hver dansker bruger 1 kilo råstof i timen – Danske Anlægsgartnere vil gøre op med massivt spild af råstoffer, penge og CO2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum