Ny rapport sår tvivl om ministeriets beregning af landmændenes tab ved sprøjteforbud

Det konkluderer Copenhagen Economics i en ny rapport, som fastslår at værditabet ved et nationalt sprøjteforbud ikke kan opgøres retvisende ved at analysere få handler med landbrugsejendomme, sådan som Miljøministeriet gør i sin reguleringsanalyse fra januar 2026.

Det er Landbrug & Fødevarer, der har bedt Copenhagen Economics om at gennemgå de beregninger, som Miljøministeriet bruger til at opgøre værditabet ved et nationalt sprøjteforbud. Konklusionen fra økonomerne er klar: Grundlaget er for svagt, fordi der er for få handler, fordi handlerne ikke er repræsentative, og fordi metoden kræver et stort datagrundlag med mange handlede ejendomme - men et sådant datagrundlag findes ikke på nuværende tidspunkt. 

- Faktiske handler kan i princippet opfange tabet i jordværdi. Men i praksis giver faktiske handler ikke et pålideligt grundlag for at opgøre de samlede økonomiske tab ved et sprøjteforbud i SGO. Datagrundlaget er for spinkelt, handlerne er ikke repræsentative, og metoden fanger kun en del af tabet. En handelspris siger noget om værdien af den jord, der bliver handlet - men ikke noget om de tab, som bedriften påføres gennem mindre effektiv drift, fragmenterede marker eller værditab på eksisterende anlæg og maskiner. Derfor er der en reel risiko for, at de samlede tab undervurderes, hvis der ikke foretages en individuel vurdering, siger Henrik Ballebye Okholm, managing partner i Copenhagen Economics. 

Problemet forstærkes yderligere af, at de handler, der er anvendt i Miljøministeriets reguleringsanalyse, ikke er repræsentative. Relativt mange af handlerne vedrører ejendomme i bynære områder, hvor alternative anvendelser af jorden spiller en større rolle, og hvor et sprøjteforbud derfor påvirker prisen mindre. Samtidig er køberne i mange tilfælde ikke traditionelle landmænd, men aktører med andre præferencer og jordanvendelser, hvilket yderligere svækker overførbarheden til det brede landbrugsmarked. 

Anders Panum Jensen, direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, mener, at rapporten understreger behovet for en mere retvisende og individuel vurdering af de tab, som lodsejerne risikerer at blive påført. 

- Det er ikke muligt at opgøre tabet ved et nationalt sprøjteforbud på flere hundredetusinde hektar retvisende på baggrund af 17 handler. Copenhagen Economics peger på, at datagrundlaget er for svagt, fordi der både er for få observationer, og fordi handlerne ikke er repræsentative, siger han. 

Rapporten peger desuden på, at et sprøjteforbud også kan påvirke værdien af økologiske arealer. Det skyldes, at landbrugsjord handles på et samlet marked, hvor prisen i høj grad afspejler de indtjeningsmuligheder, der er knyttet til jorden. 

- Det er en misforståelse at tro, at økologiske arealer ikke påvirkes økonomisk af et sprøjteforbud. Samme areal kan enten bruges til økologisk drift eller konventionel drift. Landbrugsjord handles derfor på et marked, hvor værdien i høj grad afspejler de indtjeningsmuligheder, som det konventionelle landbrug kan skabe. Når et permanent forbud indskrænker disse muligheder, falder jordens værdi - også for den økologiske landmand, der ejer jorden, siger Henrik Ballebye Okholm 

Ifølge Landbrug & Fødevarer viser rapporten, at det videre arbejde med kompensation til lodsejerne bør tage udgangspunkt i konkrete og individuelle vurderinger frem for et spinkelt datagrundlag. 

– Copenhagen Economics’ rapport konkluderer, at taksation er den eneste metode, der inddrager de nødvendige individuelle vurderinger af den enkelte ejendom, herunder hvilke ulemper der reelt skal kompenseres for. Det bør afspejle sig i det videre arbejde med at sikre lodsejerne en fair erstatning for deres tab ved et nationalt sprøjteforbud, siger Anders Panum Jensen.