Hver tredje ung holder ferie for lånte penge
7.7.2026 06:07:00 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at cirka hver tredje af de unge betaler med lånte penge, når ferien skal betales.

En ferie kan være dyr, og det er ikke alle, der holder den for opsparede penge.
Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Her svarer cirka hver tredje ung dansker mellem 18 og 30 år, der har betalt en ferie inden for de seneste tre år, at de enten har betalt den med et lån, på afbetaling eller via en forhøjet kassekredit.
Både Sparekassen Kronjylland og Gjensidige advarer mod tendensen, da det kan gå hen at blive unødigt dyrt.
”Når sommerferien skal bestilles, er der mange, der ikke er opmærksomme på, at hvis de låner penge til ferien, betaler den på afbetaling eller forhøjer kassekreditten, så bliver ferien endnu dyrere, da der skal betales renter og eventuelt gebyrer for at låne penge”, lyder det fra Jan Mågård, der er fagchef for selvbetjening i Sparekassen Kronjylland.
Fagchefen erkender dog, at generelle prisstigninger og et forventningspres fra medier og omgangskreds, kan gøre det svært at få råd til det hele:
”For nogle af de unge er det svært at få råd til en rejse, der matcher deres ønsker eller vennernes ferie. Men inden de unge låner penge til ferien, bør de overveje, om de kan finde en billigere ferie, eller undersøge, om de har mulighed for løbende at spare op til den, så den store udgift ikke kommer på én gang”.
Overtræk gør ferien endnu dyrere
Undersøgelsen viser desuden, at hver fjerde af de unge har haft overtræk på kontoen under udlandsferien.
Det giver ekstra udgifter, påpeger Jan Mågård.
”Det er ærgerligt med overtræk på kontoen under ferie, for det betyder overtræksrenter til banken. Når man har overtræk, svarer det til, at man tager et lån, man ikke har aftalt med sin bank. Det skal man betale dyre overtræksrenter for, og det gør i sidste ende også ferien dyrere”, forklarer Jan Mågård.
Også i Gjensidige advarer man de unge om at tage på en ferie, de i første omgang måske slet ikke har råd til.
”Det kan virke harmløst at tage på en enkelt ferie, man ikke har råd til. Men har man fx heller ikke råd til en rejseforsikring, som man derfor vælger fra, kan det gå hen at blive uoverskueligt dyrt, hvis uheldet er ude under ferien”, forklarer direktør for Rejseskade i Gjensidige, Lene Ovesen.
Hun opfordrer derudover de unge til altid at give ferieplanerne et virkelighedstjek.
”Har jeg råd til den her ferie? Eller bør jeg spare lidt op til den inden? Og hvordan lægger jeg en plan for dét? Det er spørgsmål, alle, uanset alder, bør give en overvejelse, inden de bestiller en ferie. På den måde kan man holde ferie med både ro i mave og økonomi”, afslutter hun.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1030 respondenter i juni 2026 af YouGov for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
|
Har du inden for de seneste tre år betalt en ferie på nogle af følgende måder? Du kan markere flere svar |
||
|
Alle |
18-29 år |
|
|
Afbetaling |
5 % |
15 % |
|
Har lånt penge for at få råd til ferien |
5 % |
16 % |
|
Har forhøjet min kassekredit |
4 % |
10 % |
|
Ingen af disse |
88 % |
66 % |
|
Ved ikke |
1 % |
4 % |
|
Har du inden for de seneste tre år haft overtræk på din konto i løbet af en udenlandsferie? Her tænker vi på, at overtrækket på din konto sker, mens du er afsted på ferie |
||
|
Alle |
18-29 år |
|
|
Ja, en gang |
6 % |
18 % |
|
Ja, flere gange |
5 % |
7 % |
|
Nej |
87 % |
71 % |
|
Ved ikke |
2 % |
4 % |
Nøgleord
Kontakter
Maja GollesKommunikationsmedarbejder Sparekassen Kronjylland
Tlf:89122570mgo@sparkron.dkFølg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Fra jernalderen til den kolde krig: Otte projekter får støtte til at fortælle vores fælles historie24.6.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland giver 254.000 kroner til otte formål, der holder liv i lokalhistorien – lige fra jernalderen til den kolde krig.
Sparekassen Kronjylland åbner i Næstved17.6.2026 10:02:28 CEST | Pressemeddelelse
Lokale lederprofiler skal stå i spidsen for 14. afdeling på Sjælland
Sparekassen Kronjylland rykker ind i Østerbrogade i Løgstør29.5.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Byens nye pengeinstitut har nu fundet sine permanente lokaler og sikret lokal pengeautomat
Sparekassen Kronjylland har fundet lokaler i Aars19.5.2026 08:34:14 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende kontorfællesskab bliver omdannet til moderne sparekasse
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum