Vinder af Kvalitetsprisen 2025 blev Altiden Casa Blanca
18.3.2026 00:00:00 CET | Altiden | Pressemeddelelse
“Altiden Casa Blanca vinder Kvalitetsprisen for jeres stærke engagement i kvalitetsarbejdet, hvor I særligt har udmærket jer gennem et tæt ledelsessamarbejde, høj faglighed og en tydelig fælles retning på tværs af afdelinger.”
Sådan lød starten på dommerkomiteens valg af Altiden Casa Blanca (i alt seks botilbud i København), som vinder af Ambeas Kvalitetspris 2025. Prisen blev i år uddelt i festligt selskab med Altidens kolleger fra Norge, Sverige og Finland ved prisoverrækkelsen i Stockholm tirsdag den 18. marts. Altiden Casa Blanca deltog sammen med de to andre nominerede fra Altiden – botilbuddet Altiden Maglesøbjerg og plejecentret Altiden Akaciegården.

Dedikerede teams skaber reel værdi
”Altiden Casa Blanca har i år vist en helt særlig styrke i deres arbejde med kvalitet, faglighed og menneskelig indsigt,” fortæller adm. dir. i Altiden, Trine Mottlau om vinderen af Kvalitetsprisen.
Teamet har, under ledelse af Pia Pilemark, skabt et miljø, hvor faglighed, kvalitet og nærvær går hånd i hånd. Det er et stærkt eksempel på, hvordan dedikerede teams kan omsætte Altidens ambitioner til reel værdi for de borgere, vi er sat i verden for at støtte.
“Samtidig vil jeg gerne fremhæve og anerkende alle tre nominerede – Casa Blanca, Maglesøbjerg og Akaciegården, som hver især repræsenterer et stærkt kvalitetsarbejde, stor dedikation og et tydeligt fokus på at skabe værdi for borgere og medarbejdere. Det er en fornøjelse at se det engagement, der lægges i arbejdet – og alle tre enheder kan med rette være stolte.”
Tillid og anerkendelse
Det er syvende år i træk, at Altiden deltager i Kvalitetsprisen, der altså i år gik til Altiden Casa Blanca, der, som dommerkomiteen udtrykker det:
Gennem målrettet koordinering, systematisk sparring, ensretning af pædagogiske tilgange samt hurtig og ansvarlig opstart af nye tilbud har bidraget til øget kvalitet, tryghed og trivsel for borgerne. I viser en stærk kvalitetskultur, som er i tråd med vores værdier og bidrager til en tryg, bæredygtig og udviklende omsorg.
Regionschef Gitte Bak Rios var utrolig glad for, at Altiden Casa Blanca blev kåret som vinder, og samtidigt imponeret over alle de stærke nominerede kandidater, der udmærker sig med høj kvalitet.
“Altiden Casa Blanca har vist, at det er muligt både at skabe stærk kvalitetsudvikling samtidigt med en markant vækst gennem øget omsætning,” fortalte Gitte Bak Rios efter overrækkelsen.
“Det kræver fokus på kerneopgaven gennem høj faglighed, vilje til at udvikle og ikke mindst en utrolig dedikeret og engageret leder- og medarbejdergruppe. Den rejse, som teamet i Altiden Casa Blanca har været på, er et fantastisk eksempel på, hvordan kvalitet ikke bare er noget, vi taler om – det er noget, vi skaber sammen hver eneste dag. Casa Blanca viser virkelig vejen for høj kvalitet, og jeg er så glad for – og stolt af – deres indsats. De gør vitterligt verden lidt bedre, ét menneske ad gangen.”

Stolt tilbudsleder modtager prisen
Tilbudsleder for Altiden Casa Blanca, Pia Pilemark, som var afsted sammen med afdelingsleder, Gitte H. Christensen og pædagogerne, Mathilde Christiansen og Mathias Krebs, var naturlig nok beæret over at få den flotte anerkendelse, hvor dommerkomiteen bl.a. fremhævede:
Altidens Casa Blanca viser et stærkt engagement i kvalitetsarbejdet, hvor man særligt gennem et tæt ledelsessamarbejde, høj faglighed og en tydelig fælles retning på tværs af afdelinger er lykkedes med at skabe øget kvalitet, tryghed og trivsel for borgerne.
Om selve turen fortæller Pia Pilemark, at det var en rigtig god oplevelse, og at hun føler sig ret privilegeret over at få lov til at komme med, da det, som hun udtrykker det – ikke er noget, man gør til hverdag, og derfor betyder det ekstra meget.
“Det allerbedste har nok været at møde kolleger fra hele organisationen – også dem fra de andre lande. Det har været så fedt at få lov til at snakke med dem, udveksle erfaringer og mærke, at man faktisk kan forstå hinanden, både fagligt og menneskeligt. Det giver virkelig energi. Inspirerende og hyggelig tur – og den slags oplevelse, der bliver hængende, fordi den både giver nye indsigter og nye relationer.”

Hædersbeviser til de nominerede
De to øvrige nominerede var som nævnt hhv. plejecentret Altiden Akaciegården og botilbuddet Altiden Maglesøbjerg, hvor afdelingsleder Elinora Jenner glædede sig over dommerkomiteens ord:
Altiden Maglesøbjerg har formået at skabe struktur, retning og stabilitet i en periode med store forandringer. Gennem respekt, anerkendelse og professionelt samarbejde har I styrket både den pædagogiske kvalitet, arbejdsmiljøet og borgernes trivsel. Jeres engagement, ansvarlighed og vedholdende arbejde har ført til synlige resultater – i form af positive tilsyn, høj medarbejdertilfredshed og en stærk fælles kultur præget af stolthed og udvikling. Det viser, hvordan målrettet kvalitetsarbejde og et solidt fagligt fundament kan skabe varige forbedringer og en bæredygtig, tryg og udviklende hverdag.
Ligesom de øvrige deltagere fra Altiden havde Elinora Jenner og hendes team også en rigtig god oplevelse dagen igennem i mødet med kolleger på tværs af Norden.
“Turen hertil har været spændende. Det har givet nogle refleksioner i forhold til, hvordan man arbejder i andre lande, men også i forhold til vores organisation generelt. Det giver netværk, og muligheder for at lære andre at kende og drage erfaringer af, hvad de står med i deres hverdag. Selv om vi arbejder inden for forskellige områder, så er vi fælles om at aspektet omkring livskvalitet og yde samvær og lysten til at være en del af fællesskabet. Det det er noget, jeg vil tage med hjem og arbejde med.”

Stor værdi i hverdagen
Afdelingsleder på Altiden Akaciegården, Anja Mietke var også stolt over at være blevet nomineret og at modtage en hæderspris, hvor dommerkomiteen bl.a. anerkendte, at Akaciegården er et tydeligt eksempel på, hvordan stærk ledelse, dedikerede medarbejdere og et klart værdigrundlag kan omsætte udfordringer til udvikling og varige forbedringer.
Akaciegården har formået at samle organisationen i én tydelig retning, hvor samarbejde, åben dialog og fælles ansvar danner fundamentet for både trivsel og høj kvalitet. Gennem målrettet udvikling af arbejdsgange, struktur og økonomisk styring har I skabt dokumenterbare forbedringer til gavn for beboere, pårørende og medarbejdere. Jeres mod til at tænke nyt og inddrage lokalsamfundet har styrket beboernes livskvalitet og skabt meningsfulde fællesskaber – også for borgere med komplekse behov.
“At være nomineret til Ambeas Kvalitetspris er i sig selv en stor anerkendelse. Det bekræfter, at det arbejde vi gør i hverdagen, gør en forskel – og det giver motivation til at fortsætte udviklingen. Turen var en rigtig god oplevelse, hvor der var plads til både faglig sparring og fællesskab. Det var inspirerende at møde kollegaer fra andre dele af organisationen og fra andre nordiske lande. Man bliver mindet om, hvor meget vi kan lære af hinanden, og hvor stærkt et fællesskab vi faktisk er en del af,” fortalte Anja Mietke.

Stort tillykke til vinderne og de nominerede! I er sammen med alle medarbejdere i Altiden med til at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen.
Om Altiden:
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Følg pressemeddelelser fra Altiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Altiden
Voksende udenlandsk interesse for Altidens friplejehjem23.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af de sidste par år har udlandet vist større og større interesse for Altidens friplejehjem. Først med et besøg af en stor canadisk delegation på Fribo Holte, efterfølgende fik Fribo Greve besøg fra Tjekkiet, og i sidste uge var der igen besøg på Fribo Holte denne gang af en gruppe sundheds- og omsorgsfaglige deltagere fra Østrig.
Nyt friplejehjem på vej i Fredensborg Kommune15.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt friplejehjem med plads til 88 borgere centralt i Nivå skal efter planen stå klart til indflytning i 2028.
Aftale på plads om nyt friplejehjem i Høje-Taastrup Kommune7.5.2026 11:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt friplejehjem med plads til 88 borgere centralt i Høje-Taastrup skal efter planen stå klart til indflytning i starten af 2029.
Valgfrihed i ældreplejen kræver mere end gode intentioner17.4.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Debatindlæg af Trine Mottlau, administrerende direktør, og Signe Riedel, direktør for Vækst og Public Affairs, Altiden, bragt i Seniormonitor
Altiden etablerer nyt friplejehjem og styrker indsatsen for fremtidens ældrepleje31.3.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Altiden har indgået aftale om etablering af et nyt friplejehjem med plads til 96 borgere og med udsigt over Kerteminde Fjord. Friplejehjemmet skal efter planen stå klar til indflytning i 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum