Nyt friplejehjem på vej i Fredensborg Kommune
15.6.2026 14:00:00 CEST | Altiden | Pressemeddelelse
Et nyt friplejehjem med plads til 88 borgere centralt i Nivå skal efter planen stå klart til indflytning i 2028.

Der er nu indgået aftale om rammer og vilkår for et nyt friplejehjem i Nivå mellem Fredensborg Kommune, Altiden og MT Højgaard. Aftalen markerer et vigtigt skridt i kommunens arbejde for at udvide valgmulighederne for ældre borgere i Fredensborg og omegn. Med det nye tilbud får fremtidens beboere adgang til moderne boliger og et omsorgsmiljø, der understøtter livskvalitet og tryghed.
-Vi har brug for flere gode plejeboliger i Fredensborg Kommune til vores ældre borgere. Med denne aftale – som jeg er særdeles tilfreds med - får vi et flot byggeri i Nivå med 88 moderne plejeboliger, hvoraf de første er klar til indflytning allerede fra 2028, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
- Gode plejeboliger og dygtige medarbejdere er afgørende for den kvalitet og velfærd, vi yder til vores ældre medborgere. Jeg er derfor glad for, at vi med denne aftale sikrer nye plejeboliger i samarbejde med Altiden, som har stor erfaring på plejeområdet og i forvejen driver flere plejehjem i Danmark, siger Karina V. Jensen, forkvinde for Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget.
Altiden har 25 års erfaring indenfor ældreomsorg og driver i forvejen en række bo- og aktivitetstilbud til ældre mange steder i landet, og nu kommer der altså endnu et i Nivå.
-Vi ser frem til et godt samarbejde med Fredensborg Kommune og MT Højgaard om hhv. etablering og drift af det nye friplejehjem. Ligesom i vores andre tilbud vil vi skabe trygge og stabile rammer for borgere, der har brug for hjælp og omsorg. Samtidig er vi glade for, at Altiden kan bidrage til at styrke de ældres mulighed for frit valg gennem etableringen af det nye Altiden Fribo Nivå, understreger administrerende direktør i Altiden, Trine Mottlau.
Udvikleren af det nye friplejehjem er MT Højgaard Danmark. Når den nye bygning efter planen står klar i 2028, overdrages den til Northern Horizon, som er den langsigtede bygningsejer.
-Vi er glade for, at vi kan afslutte vores udvikling af bydelen Teglsøerne i Nivå med et friplejehjemsprojekt, som tilfører nogle af de efterspurgte plejehjemspladser til kommunen. Mange faktorer har skullet gå op for at kunne realisere friplejehjemmet, og vi vil gerne kvittere Fredensborg Kommune, Altiden og Northern Horizon for, at vi er nået hertil, siger projektudviklingsdirektør i MT Højgaard Danmark, Johnny Sørensen.
-Danmark har behov for flere plejeboliger. Som specialiseret kapitalforvalter inden for social infrastruktur er vi i Northern Horizon meget glade for, at vi i Nivå kan være med til at sikre det langsigtede fundament for 88 nye plejeboliger af meget høj kvalitet, også hvad angår bæredygtighed. Vi ser meget frem til udbygge vores gode samarbejde med Altiden med det nye friplejehjem, siger Kasper Wehner, partner i Northern Horizon og ansvarlig for investeringer i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Ann-Sofi Brua BrandtRegionschefAltiden
Tlf:53787107ann-sofibrua.brandt@altiden.dkJesper Holdflod PallesenPressekoordinatorFredensborg Kommune
Tlf:24 60 30 66Johnny SørensenProjektudviklingsdirektørMT Højgaard Danmark
Tlf:2166 9935Kasper WehnerPartnerNorthern Horizon
Tlf:2618 9990Billeder

Om Altiden:
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Følg pressemeddelelser fra Altiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Altiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum