Museum Østjylland ansætter ny museumschef
6.7.2026 09:59:57 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Henrik Hatt, tidligere publikumschef på Moesgaard Museum, bliver fra 1. august chef for et af Jyllands kulturelle fyrtårne, når han tiltræder i stillingen som chef for Museum Østjylland

Museum Østjylland hører til blandt landets største, lokalhistoriske museer med udstillinger både i Grenaa, Ebeltoft og Randers.
”Vi glæder os meget til, at Henrik Hatt starter på Museum Østjylland. Henrik kommer med stor erfaring i at stå i spidsen for en organisation, der både skal udvikle publikumsoplevelser og drifte et museum og alle de faciliteter, som følger med. Sammen med de meget dygtige medarbejdere er jeg sikker på, at Henrik vil videreudvikle museets stærke position,” siger Thomas Krarup, direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune og formand for ansættelsesudvalget.
Museum Østjylland er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum med tilhørende arkiver. På tværs af udstillinger i både Ebeltoft, Grenaa og Randers belyser museet menneskets historie og vilkår fra de ældste tider til nu i henholdsvis Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Museet drives i fællesskab af de tre kommuner og med Randers Kommune som museets hovedtilskudsyder.
”Museum Østjylland er for mig et fantastisk spændende sted og ramme for en række meget forskellige oplevelser, funktioner og fagligheder. Fra grubekeramikere til Ellerter og de mange andre attraktioner i Kronjylland er der et særpræg, som gør landsdelen og menneskene til noget helt specielt, og det er et stort privilegium at jeg kan sætte mine kompetencer i spil for fortsat at udvikle kulturhistoriske oplevelser sammen med de dygtige medarbejdere og ledere. Jeg glæder mig helt vildt,” siger Henrik Hatt.
Henrik Hatt har senest arbejdet som publikumschef og administrativ projektleder på Moesgaard Museum og samtidig været arbejdende bestyrelsesformand for brancheforeningen Top Attraktioner, som dækker en række af de største attraktioner i Danmark. Tidligere har han også arbejdet som chefkonsulent ved Niras for at etablere en oplevelsesøkonomisk enhed.
Henrik Hatt er uddannet cand.mag. i Medievidenskab og arkæologi fra Aarhus Universitet og har efteruddannet sig i ledelse. Privat bor han i Skanderborg og nyder at vandre og køre mountainbike med familien, riste kaffe, spille keys i bandet KamiKarse.
”Da Museum Østjylland netop har afdelinger både i Grenaa, Ebeltoft og Randers, vil der i forbindelse med, at Henrik Hatt starter i stillingen blive lagt en stærk introduktionsplan, som sikrer, at Henrik kommer godt rundt i geografien og til alle afdelinger af Museum Østjylland, ” siger Thomas Krarup
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Middelalderhistorie og bedre affaldssortering14.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra uge 43 vil Museum Østjylland få et unikt kig ned i den gamle middelalderby 3 meter under overfladen, når Randers Kommune etablerer nye, nedgravede affaldsbeholdere i Provstegade og Torvegade.
Nikotin er stadig udbredt blandt børn og unge1.10.2026 07:03:59 CEST | Pressemeddelelse
26 % af 9.-klasseseleverne i Randers Kommune har prøvet eller bruger e-cigaretter, puffbars eller vapes, men interessen for produkterne opstår endnu tidligere. Det er bekymrende. Derfor sender Randers Kommune nu en opfordring på Aula til alle forældre med et barn i 12-17 års-alderen.
Efterårsaktiviteter for hele familien i Randers Naturcenter30.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Prøv kræfter med alt fra fiskeri og fugleture til jagtmad over bål og sælsafari.
Anlægsarbejde i Fårup: Ny dobbeltrettet cykelsti er på vej30.9.2026 08:53:26 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at anlægge en cirka 600 meter lang dobbeltrettet cykelsti på Fårupvej mellem Storegade og Hobrovej er i gang. Den nye sti vil forbinde eksisterende cykelstier og ventes klar inden årets udgang.
Nyheder fra byrådsmødet29.9.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 28. september 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
