Nikotin er stadig udbredt blandt børn og unge
1.10.2026 07:03:59 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
26 % af 9.-klasseseleverne i Randers Kommune har prøvet eller bruger e-cigaretter, puffbars eller vapes, men interessen for produkterne opstår endnu tidligere. Det er bekymrende. Derfor sender Randers Kommune nu en opfordring på Aula til alle forældre med et barn i 12-17 års-alderen.
Forældre har stor betydning for deres børns holdning til nikotin. Og selvom man ikke tror, at ens barn bruger nikotinprodukter, kan det gøre en forskel, at man tager snakken med sit barn.
”Det er bekymrende, at så stor en andel af unge har prøvet eller bruger nikotinprodukter. Nikotin er skadeligt, og børn og unge kan hurtigt blive afhængige. Derfor er det vigtigt, at forældre tager snakken med deres børn og gør det klart, at selvom produkterne smager af slik og sodavand, så kan de gøre stor skade på bl.a. hjernen,” siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts-, og kulturudvalget.
Gode råd til dig som forælder
Børn og unge, der taler med deres forældre og har klare aftaler om nikotin, er tilbøjelige til at bruge produkterne mindre. Derfor er det en god ide at:
- Tage snakken tidligt: Spørg, hvad dit barn tænker om nikotin, og hvad det oplever i skolen og blandt venner.
- Vær tydelig: Fortæl, hvad du selv mener om nikotinprodukter – og lav en fælles aftale om, hvordan I forholder jer til nikotin.
- Tal om afhængighed: Tal om, at det kan være svært at stoppe, når man er begyndt at bruge nikotinprodukter.
Randers Kommune arbejder for en Nikotinfri Ungdom
Randers Kommune arbejder for, at børn og unge kan færdes i miljøer, hvor røg og nikotin ikke er en naturlig del af hverdagen. Det gør vi bl.a. ved at skabe nikotinfrie udearealer, samarbejde med skoler, foreninger og andre lokale aktører og ved at oplyse børn, unge og forældre om nikotinprodukter og skaderne ved brug af dem.
Kontakter
Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget, erik.bo.andersen@randers.dk, tlf. 20 20 90 70
Pressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Efterårsaktiviteter for hele familien i Randers Naturcenter30.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Prøv kræfter med alt fra fiskeri og fugleture til jagtmad over bål og sælsafari.
Anlægsarbejde i Fårup: Ny dobbeltrettet cykelsti er på vej30.9.2026 08:53:26 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at anlægge en cirka 600 meter lang dobbeltrettet cykelsti på Fårupvej mellem Storegade og Hobrovej er i gang. Den nye sti vil forbinde eksisterende cykelstier og ventes klar inden årets udgang.
Nyheder fra byrådsmødet29.9.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 28. september 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Turismen går frem i Randers25.9.2026 09:03:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere turister vælger at overnatte i Randers. I juli steg antallet af overnatninger med 7,5 procent sammenlignet med sidste år. Også set over årets første syv måneder går turismen frem – og både hoteller og campingpladser oplever vækst.
Ny asfalt på flere veje i Randers Kommune24.9.2026 11:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Fra slutningen af september og frem til midten af oktober bliver der lagt ny asfalt på en række veje i Randers Kommune. Arbejdet foregår både i Randers by, Jennum og Assentoft og vil i perioder betyde afspærringer og omkørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum