Syddanmark: 38 procent peger på manglende viden som barriere for kvinder i overgangsalderen
7.7.2026 07:45:00 CEST | Danica | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at omkring 4 ud af 10 danskere fra Syddanmark peger på manglende viden som årsag til, at kvinder i overgangsalderen ikke søger professionel hjælp til gener. Pensions- og forsikringsselskabet Danica opfordrer til mere oplysning og fokus på professionel hjælp.

Hukommelsesbesvær, hedeture og dårlig søvn er bare nogle af de symptomer, som kvinder i overgangsalderen bliver ramt af. Faktisk får over halvdelen af kvinderne moderate til alvorlige symptomer.
Desværre er der mange danskere, der ikke opsøger hjælp i forbindelse med overgangsalderen, mener pensions- og forsikringsselskabet Danica.
Og det er der måske en grund til.
En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Danica, viser nemlig, at 38,4 pct. af danskerne fra Syddanmark peger på manglende viden om, at man kan få hjælp til gener fra overgangsalderen som årsag til, at kvinder i overgangsalderen ikke opsøger professionel hjælp.
På landsplan er tallet 41,7 pct.
”Det er alarmerende, at så mange opgiver at opsøge professionel hjælp, fordi de mangler viden om, hvor og hvordan det kan lade sig gøre. Det vigtigste, der er at sige, er, at det er muligt at få hjælp – og at der faktisk er noget at gøre ved generne. I Danica vil vi være med til at bryde tabuet omkring overgangsalderen og skabe en åben dialog om kvinders sundhed, så flere kan få den rette hjælp,” siger Mikkel Lykke Larsen, skadesdirektør i Danica.
Professionel hjælp løfter trivslen markant
Danica har i et pilotprojekt undersøgt, hvad effekten af målrettet og professionel hjælp til kvinder i overgangsalderen kunne være. Hjælpen omfattede symptomforståelse og støtte til at tilpasse hverdagen via sygeplejerske, psykologforløb og/eller gynækolog. Og resultaterne fra projektet viser, at med professionel hjælp, så kan man forbedre kvindernes trivsel meget markant.
”Nogle kvinder rækker ud efter psykologhjælp i Danica, fordi de tror, de er stressede eller deprimerede, men faktum er, at mange af deres udfordringer skyldes overgangsalderen. Flere ved ikke nok om overgangsalderen, og derfor ved de heller ikke, hvad der kan hjælpe. Og nogle kvinder er flove og føler sig pinligt berørt over at skulle tale om gener som følger med overgangsalder. Som samfund skal vi blive bedre til at tale højt om generne, for de kan være så indgribende, at det i nogle tilfælde kan være svært at få et arbejdsliv til at hænge sammen. Men vi kan også se, at hvis vi hjælper tidligere, så giver det simpelthen en bedre trivsel,” siger Mikkel Lykke Larsen.
Danica har på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet lanceret en ny sundhedsløsning til kunder i overgangsalderen.
Derudover rådgiver Danica også virksomhedskunder, og her var selskabet det første pensionsselskab i Danmark, der tilbage i 2024 lancerede et rådgivningskoncept til kunder om overgangsalder.
Fakta fra Voxmeter-undersøgelse, Syddanmark:
Hvad tror du især, der kan afholde kvinder med gener fra overgangsalderen fra at søge professionel hjælp? (Flere svar mulige)
-
38,4% mangler viden om, at gener kan afhjælpes.
-
35,2% mangler viden om, hvor man kan henvende sig.
-
31,6% mener, at det er tabubelagt at have gener fra overgangsalderen.
Om Danica
Danica har mere end 750.000 kunder i Danmark. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vi forvalter en samlet pensionsformue på mere end 400 mia. kr. med cirka 37 mia. kr. i årlige indbetalinger. Selskabet er ledet af adm. direktør Mads Kaagaard. Danica er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Danica
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danica
EIFO og Danica investerer i milliardfond med fokus på forsvarsteknologi24.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæisk milliardfond skal investere i forsvars- og sikkerhedsvirksomheder. Investeringen styrker adgangen til kapital for europæiske vækstvirksomheder og mobiliserer dansk pensionskapital til området. Som følge af investeringen etablerer fonden nordisk hovedsæde i København.
Danica ansætter ny kommunikationsdirektør17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lisbeth Nedergaard tiltræder som ny kommunikationsdirektør i Danica 1. oktober. Hun har bred erfaring med strategisk kommunikation, public affairs og ledelsesrådgivning og kommer senest fra en stilling som Vice President i Milestone Systems.
Danica henter ny COO i Tryg Forsikring15.9.2026 09:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Frederik Sjørslev Søgaard, nuværende IT-direktør i Tryg, tiltræder 1. november som COO i Danica. Ansættelsen er et vigtigt skridt i strategien om at gøre Danica til danskernes foretrukne pensionsselskab.
Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus4.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En del af fremtidens CO₂-fangst kan gemme sig i en teknologi, som vores bygninger allerede har installeret. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor Danica Ejendomme og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma sætter verdens første kontor-anlæg for CO₂-fangst i drift.
Skolevægring skærer 92.000 af din årsløn som voksen18.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed, som HBS Economics har lavet, sætter tal på, hvor dyrt det er for den enkelte, der bliver ramt af skolevægring. Forebyggelsesalliancen efterlyser politisk handling og tidligere hjælp til børn i mistrivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum