Danmark skal have vådområderne tilbage: Nyt studie viser, hvor klimaeffekten er størst

Siden oldtiden har vådområder præget menneskers liv i Danmark som i resten af Europa. De har forsynet os med mad, brændsel og byggematerialer, fungeret som fristeder for planter og dyr og mange steder dannet ramme om religiøse og rituelle praksisser. I årtusinder dækkede vådområder store dele af det europæiske kontinent.

I dag er billedet et ganske andet. Halvdelen af Europas vådområder er gået tabt som følge af dræning, opdyrkning og ressourceudnyttelse. I Danmark gælder det for over 75 procent af vådområderne.

Vådområder er dog ikke kun en del af vores kultur- og naturarv - de er også nogle af naturens mest effektive CO₂-lagre. Men når de drænes, kan de gå fra at optage kulstof til i stedet at udlede store mængder drivhusgasser.

Derfor forpligter EU’s naturgenopretningslov alle medlemslande til at genskabe mindst 30% af deres vådområder senest i 2030.

Men indtil nu har der manglet et overblik over, hvor vådområderne rundt om i Europa egentlig er og hvilken forfatning, de er i. Det overblik leverer et nyt studie netop udgivet i Nature og anført af forskere fra Global Wetland Center på Københavns Universitet.

”For at kunne nå målet om at genoprette vådområder har man brug for et kort i høj opløsning over størrelserne og typerne af vådområder, og hvad der forstyrrer dem i dag. Uden den viden er det svært at vurdere deres reelle klimaeffekt. Sådan et kort har man ikke haft før, men det er vi lykkedes med at lave, og kortet viser samtidig, hvor opsplittede Europas vådområder er, siger postdoc Gyula Mate Kovács fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der er førsteforfatter til studiet.

Kort viser egnede kandidater

Ved hjælp af satellitbilleder i 10 meters opløsning og machine learning har forskerholdet udviklet det nye kort, der dækker seks kategorier af vådområder i 38 europæiske lande. Det digitale kort giver et grundlag for at vurdere, hvor genopretning af vådområder kan gavne klimaet og biodiversiteten mest. 

"Kortet viser vådområdernes tilstand og peger på de områder, hvor potentialet for genopretning er størst. For eksempel lagrer marskland ved kysten typisk ikke lige så meget CO₂ som tørvemoser. Kortet gør det muligt for beslutningstagere at lave en grovsortering af potentielt egnede kandidater,” siger lektor Stéphanie Horion, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og medforfatter til studiet.

Både i Europa generelt og i Danmark peger forskningsresultaterne på tørvemoser som den vigtigste type vådområde at få i bedre stand – i hvert fald, hvis man går efter en klimagevinst. Tørvemoserne er især koncentreret i Nordeuropa og er særlig effektive kulstoflagre, men det er samtidig her, at de potentielt største tab af kulstof kommer fra. Godt en femtedel af tørvemoserne er i dag forstyrrede af menneskelig aktivitet.

En hjælp til EU og medlemslandene

Det nye kort er både et hjælperedskab til EU og til de enkelte medlemslande, lyder det fra forskerne:

“Vores arbejde kan direkte hjælpe med at få EU’s naturgenopretningslov implementeret. Hvert land skal aflevere en national naturgenopretningsplan, men flere lande har endnu ikke udpeget konkrete områder eller fastlagt nationale mål. De kan med fordel tage udgangspunkt i kortet,” siger Stéphanie Horion.

En af kortets vigtigste styrker er, at det harmoniserer de forskellige definitioner af, hvad et vådområde er. Det gør kortet anvendeligt på tværs af hele Europa og giver EU-institutionerne mulighed for at sammenligne landenes rapportering på et ensartet grundlag.

”Vådområder er meget forskellige, og de defineres forskelligt fra land til land. Det, vi klassificerer som en tørvemose i Danmark, betragtes ikke nødvendigvis som en tørvemose i Skotland. Derfor er harmoniserede definitioner afgørende for at kunne sammenligne på tværs af store geografiske områder,” siger Gyula Mate Kovács.

Gyula Mate Kovács og kolleger fra Global Wetland Center er nu gået i gang med at udvikle en global version af kortet. Måle er at forbedre beregningerne af drivhusgasudledninger fra vådområder på verdensplan.

DET VISER KORTET

• I en rumlig opløsning på 10 meter viser kortet Europas seks vigtigste typer af naturlige og seminaturlige vådområder (indlandsmoser, tørvemoser, saltmarsker, saltområder, vadeflader samt heder og højlandsmoser) i 38 europæiske lande.
  
  

• Kortlægningen viser, at Europas vådområder er stærkt fragmenterede og opdelt i mange små og adskilte områder. Omkring 27–33 % af vådområderne findes i sammenhængende områder, der er mindre end 25 hektar, og 7–11 % ligger i meget små områder på under 1 hektar. Det betyder, at en stor del af de mindste vådområder ofte overses i grovere kortlægninger i modsætning til det nye, mere detaljerede kort.
  
  
• Forskerne vurderer, at omkring en femtedel af Europas vådområder er stærkt påvirkede af menneskelige aktiviteter, hvor indlandsområder er hårdest ramt.
  
  
• Samtidig kan op til 5 milliarder ton CO₂-ækvivalenter af jordkulstof være frigivet sammenlignet med et scenarie, hvor områderne var forblevet uforstyrrede. Det svarer omtrent til EU's samlede CO₂-udledninger i løbet af halvandet år.

OM STUDIET

• Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
  
  
• Kortet European Wetland Types er frit tilgængeligt og kan tilgås her.
  
  
• Fra Københavns Universitet har følgende forskere bidraget til studiet: Gyula Mate Kovács, Xiaoye Tong, Dimitri Gominski, Stefan Oehmcke; Stéphanie Horion, Christin Abel, Guy Schurgers, Bo Elberling, Alexander Prishchepov og Rasmus Fensholt.
  
  
• Derudover har disse forskere bidraget: Eva Ivits fra Det Europæiske Miljøagentur; Susan Page fra University of Leicester samt Sebastian van der Linden, Alexandre Barthelmes og Franziska Tanneberger fra University of Greifswald.