Tag på opdagelse i Ole Lund Kirkegaards univers til Frøsnapperfestival
6.7.2026 12:00:00 CEST | Frilandsmuseet | Pressemeddelelse
Lille Virgil, Orla Frøsnapper, Næsehornet Otto og alle de andre rødder indtager Frøsnapperbyen fra 13. juli til 9. august, når Frilandsmuseet holder Frøsnapperfestival. Har I også lige læst den nye bog af Ole Lund Kirkegaard og Nana Kirkegaard? Så fat sandalerne - eller gummirøjserne – og kom til Frøsnapperfestival og gå på opdagelse i det elskede børnebogsunivers.

Leg og løjer er igen i højsædet, når vi sætter fut i Frøsnapperbyen under Frøsnapperfestival.
I kan ræse rundt på gaderne og på sæbekassebilsbanen, lege Lille Virgil for en dag i hans hønsehus, cykle på ethjulet cykel eller prøve at trylle nogle forældre væk i Cirkus Benitos cirkustelt. I kan klatre i æbletræer og over stakitter, fare vild i labyrinten og se et ægte gammelt børneværelse i den nyåbnede station. Som noget helt nyt i år er der kommet et cykelværksted, hvor I kan reparere cykler, og vi har også gjort haverne bag minihusene ekstra fine – helt til ære for jer.
"Nogle forfatterskaber bliver aldrig rigtig for gamle, og Ole Lund Kirkegaards er et supergodt eksempel. Men i år er han jo særligt aktuel på grund af den nye bog Kalle og Kaptajn Skipper," siger Peter Darger, museumschef på Frilandsmuseet.
Den nye bog i Ole Lund Kirkegaards forfatterskab er færdiggjort af en af hans to døtre, Nana Kirkegaard, som vi også var i dialog med, da vi skabte Frøsnapperbyen. Hende kan I opleve hver dag kl. 11.45 fra 13. til 22. juli, når hun optræder med sine populære børnekoncerter Skrallebang på markedspladsen i Frøsnapperbyen.
Der vil i det hele taget være masser af underholdning for både store og små. Traditionen tro kan I opleve Ole Lund Kirkegaards klassikere folde sig ud som teater mellem husene i Frøsnapperbyen. Tag for eksempel plads på forreste række, når Orla Frøsnapper terroriserer de andre børn i byen, Næsehornet Otto bliver tegnet til live, og vi fejrer Carl-Emils fødselsdag.
"Ole Lund Kirkegaards historier om fantasifulde børn, der sammen går deres egne veje og måske udfordrer de voksnes grænser, kan inspirere os i mange situationer – også som voksne. De minder os om, at vi nogle gange skal slippe tøjlerne lidt, huske at lege og måske også komme lidt på afveje," siger Peter Darger.
På Hjallevad Marked vil der også være gang i den, ligesom når det omrejsende cirkus kom til byen i gamle dage. Her kan I kaste bolde efter Orla, Sille og Otto, fiske i andedammen og kaste med hønseæg. Derudover kan I spise lækker mad fra vores madboder og bælle slush ice i lange baner. Vi har også lige åbnet den nye Café Høstak, hvor I kan få frokost, en madboks til børnene og andre lækkerier.
Hvis I har brug for en lille pause fra festivalen, er der også rig mulighed for det. Museet er nemlig fyldt med svalende huse, hvor man kan nyde en rolig stund og mærke historiens vingesus. Vi glæder os til at se jer i det dejlige danske sommervejr!
Se hele programmet her: https://frilandsmuseet.dk/begivenheder/froesnapperfestival
Nøgleord
Kontakter
Barbara HiltonPressekoordinator
Tlf:31708407bahi@natmus.dkBilleder
Om Frilandsmuseet
Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet
Følg pressemeddelelser fra Frilandsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frilandsmuseet
Sommeren skydes i gang på Frilandsmuseet med Emil og grisepjokket, nyt høloft og ny café19.6.2026 11:45:38 CEST | Pressemeddelelse
I år kan gæsterne hoppe ind i Emil fra Lønnebergs idylliske verden, når vi på Frilandsmuseet skyder sommersæsonen i gang med den frække dreng fra Katholt og åbner et helt nyt høloft på museet. Og det er ikke det eneste nye. Vi kan nemlig også slå dørene op til en helt ny café, hvor I kan nyde en frokost og udsigten over foldene.
Frilandsmuseet får ny museumschef: ”Hvis Frilandsmuseet var et barn, ville det være en blanding af Klods Hans og Pippi Langstrømpe”26.5.2026 13:36:18 CEST | Pressemeddelelse
Peter Darger, idemageren bag Frilandsmuseets “smågeniale” Frøsnapperby bliver 1. juni ny museumschef. Han vil gøre Frilandsmuseet til det mest vedkommende, sanselige og levende kulturhistoriske museum.
125 år med lavt til loftet og højt til himlen12.5.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fattige hjem og fine stuer. Store vidder og små alkover. I 125 har Frilandsmuseet været museum for smukt gammelt håndværk, historier, teater og tid sammen under åben himmel. Det fejrer vi med en festweekend den 5-7. juni. Fra første spadestik ville grundlægger Bernhard Olsen vække vores fælles historie til live og gøre den til noget, vi kunne sanse med hele kroppen. En ånd, der mere end nogensinde før strømmer gennem museet.
Julen begynder på Frilandsmuseet7.11.2025 09:25:26 CET | Pressemeddelelse
Der er dømt juleidyl, røde kinder, og varme hjerter, når Frilandsmuseet fejrer jul. Hver weekend fra 29. november og i juledagene fra den 22. - 26. december vil I kunne opleve jul som i gamle dage fyldt med julemad, julenisser og juleteater. Så har I brug for ekstra julestemning eller at få lidt kilometer i benene, ligger vi inde med lange strækninger og alt hvad julehjertet kan begære. Som noget nyt kan I i år opleve julelysene funkle hver weekend, da vi har forlænget åbningstiden, så I rigtig kan komme i julestemning på ægte frilandsk manér.
Halloween på Frilandsmuseet: Den skræmmende natur30.9.2025 10:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Uhyggens slør bliver kastet ud over Frilandsmuseet, når vi fejrer Halloween i efterårsferien. Den nordiske folketro er nemlig fyldt med farlige væsner, som du kan være så uheldig at møde i efterårsferien. I år driver særligt Åmanden omkring, der i gamle dage lokkede folk i druknedøden med sin sang og magi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







