Folketroens farlige og mystiske væsner vender tilbage til Frilandsmuseet

Der ligger en lille rød, fattig murstensgård i skovbrynet på Frilandsmuseet. Den har sorte stokke af drivtømmer, og stråtaget trykker sig lidt ned over murene. Selv om vi er langt fra dens oprindelige placering på den jyske hede, er det ikke svært at forestille sig, hvordan mørket kunne smyge sig om den lille gård, og tågen fra mosekonen kunne lægge sig tæt over dens sandede marker, når efteråret og vinteren kom.

“Boede man på landet tilbage i tiden, kunne der blive rigtig mørkt om vinteren. Derfor søgte man sammen ved tællelyset på bordet, og der tror jeg, at mange af historierne fra folketroen opstod. Særligt historierne om de farlige væsner, der lurede ude i mørket,” siger Mette Boritz, der er udstillingsredaktør på Nationalmuseet og ekspert i folketroen, som fyldte på gårdene på Frilandsmuseet.

Det var væsner som huldren, den smukke, men rygløse kvinde, der lurede i skoven og lokkede unge mænd ind i dybet. Maren, der sneg sig ind i husene om natten og gav dig mareridt. Lygtemanden, der mødte dig i mørket og kunne lede dig hjem, men også på afveje. Åmanden, der med sit violinspil lokkede unge kvinder til at drukne i mosen. Det er bare et par af de overnaturlige væsner, I både kan høre mere om og lære at beskytte jer mod til Halloween på Frilandsmuseet i efterårsferien.

Fra den 10. til 18. oktober vil museet blive iklædt uhyggens slør, og magiske og farlige væsner vil lure bag hjørner og markskel. Men der vil heldigvis også være værksteder, hvor I kan lave amuletter, der beskytter mod det onde, og heksekoste til selv at flyve afsted på. I kan også skære græskarlanterner og farve lys til de mørke timer, fiske uhyggelige ænder i den skræmmende andedam og blive væk i den uhyggelige labyrint. I madboderne vil der dufte af græskarboller, sandwich og pølser og lugte fælt af mugne popcorn, giftig candyfloss og troldefingre. I kan også lære mere om trolde og naturens farlige væsner, når vi viser teater i det fri, der bygger på gamle danske øjenvidneberetninger om trolde, og giver omvisninger om skovens magi og væsner.

Balancen med naturen og dens væsner

“Bønderne var meget overtroiske i gamle dage, og det gjaldt bare om at værne sig mod de onde kræfter, når dagene blev kortere og nætterne længere,” siger Mette Boritz.

Det er nogle af de historier og traditioner, vi vækker til live, når vi inviterer indenfor til Halloween. Nede ved Stenstruphuset i landsbyen på Frilandsmuseet kan man f.eks. se knive i vinduerne, fordi man mente, at stålet beskyttede mod det onde, og finde urter i haven, man kunne putte i sin amulet sammen med sit troldekors, der også havde en afskrækkende effekt. Strøede man hørfrø foran sit hus, holdt det efter sigende også det onde væk, og hvis du absolut skulle ud at gå om natten, så gjaldt det om at vende jakken på vrangen. Til Halloween vil de frivillige ved Stenstruphuset også fortælle meget mere om de pudsige ting, man gjorde for at holde ondskaben ude.

“Folketroen handlede til dels om social kontrol. Mennesker, der ikke opførte sig godt i levende live, kunne ende med at gå rundt som hvileløse spøgelser. Og fortællinger om Åmanden kunne forhindre børn i at falde i vandet. Men der var også meget, man ikke forstod dengang: hvorfor folk blev syge, og hvorfor de døde, hvorfor høsten slog fejl, og vejret rasede. I dag har man videnskaben; det havde man ikke dengang. Derfor søgte man svar i folketroen. Dengang var man underlagt naturen på en helt anden måde og var også meget mere agtpågivende over for naturen,” siger Mette Boritz.

Man mente, at naturen var besjælet, og mange af de overnaturlige væsner boede også i naturen, i skovene og moserne. De var nogle, man skulle være bange for, men de var også nogle, man til tider kunne forhandle med. Man ofrede f.eks. til Åmanden og sørgede for at være sød mod Gårdboen.

“Det gjaldt altså både om at beskytte sig, men også om at opretholde en respekt over for naturen og de overnaturlige væsner. Med oplysningstiden blev folketroen udskammet og dem, der stadig troede på den, blev set på som latterlige. Men man formåede alligevel aldrig helt at få den ud af befolkningen, og dens traditioner kan stadig ses i vores samfund.”

Folketroen er tilbage

Ud over de mange (u)hyggelige børne- og familieaktiviteter, der vil være til Halloween på Frilandsmuseet, vil der også være rig mulighed for at synke ned i folketroens magi og læne sig lidt ind i naturen og årstidsskiftet. På Frilandsmuseet oplever vi generelt stor interesse for folketroen og de naturbundne traditioner. Derfor kan man til Halloween på Frilandsmuseet netop også tage med på en rundvisning, der sætter fokus på naturen og overtroen.

“Der er kommet en større åbenhed over for folketroen og nogle af dens kvaliteter. I en tid, der er præget af klimakrise og en følelse af afmagt, hvilket man også følte i 1700- og 1800-tallet, bare over nogle andre ting, er det måske ikke så mærkeligt, at vi søger tilbage til nogle traditioner, hvor vi lytter mere til naturen og har lyst til at genskabe den forbindelse, man havde til den dengang,” siger Mette Boritz. 

Der findes få steder som Frilandsmuseet, hvor du virkelig kan drømme dig tilbage til dengang. Og hvem ved, hvad du møder, når du går en tur ved vandmøllen eller på marken ved Kølvrå-gården.

Se hele programmet her: https://frilandsmuseet.dk/begivenheder/halloween-i-efteraarsferien

Hvad: Halloween på Frilandsmuseet

Hvornår: 10-18. Oktober

Hvor: Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Lyngby