Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge

2.7.2026 11:37:55 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Del

Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Hvis børn går tidligt i puberteten, kan det have indflydelse på deres mentale helbred. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som ph.d.-studerende Thea Emily Benson og professor Cecilia Ramlau-Hansen står bag.
Hvis børn går tidligt i puberteten, kan det have indflydelse på deres mentale helbred. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som ph.d.-studerende Thea Emily Benson og professor Cecilia Ramlau-Hansen står bag. Aarhus Universitet

Et nyt studie fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet viser, at børn og unge, der kom tidligere i puberteten end de fleste af deres jævnaldrende, havde en øget risiko for både at udvikle depressive symptomer og for at få en depressionsdiagnose. Forskerne har fulgt næsten 16.000 danske børn og unge gennem en årrække igennem puberteten.

"Vi kan se en tydelig sammenhæng mellem tidligere pubertet og en højere risiko for depression. Sammenhængen er stærkest hos piger, men den gælder også for drenge," siger ph.d.-studerende Thea Emily Benson, som står bag studiet sammen med professor Cecilia Ramlau-Hansen.

Hos piger var risikoen især forhøjet, når bryster udviklede sig tidligere end hos de fleste jævnaldrende, eller når menstruationen kom tidligere.

"Vi ser, at piger, der nåede disse milepæle tidligere end de fleste andre, havde en større risiko for senere at få en depressionsdiagnose," forklarer Thea Emily Benson.

Hos drengene viser studiet også en øget risiko. Den ses især hos dem, der tidligere end deres jævnaldrende får kønsbehåring eller deres første sædafgang. Derudover tyder resultaterne på, at drenge, hvis stemme går tidligere i overgang, oftere oplever depressive symptomer.

Der er dog stadig behov for mere forskning i, hvilke mekanismer der ligger bag sammenhængen mellem tidligere pubertet og depression, fortæller Cecilia Ramlau-Hansen. Blandt andet vil forskerne bag studiet gerne undersøge, hvilke biologiske og sociale mekanismer der spiller sammen, og om den øgede risiko for depression fortsætter ind i voksenlivet, eller om de mentale udfordringer primært er knyttet til ungdomsårene.

Alligevel håber forskerne, at studiet vil skabe større opmærksomhed på børn og unges trivsel i de år, hvor puberteten sætter ind.

"Resultaterne kan forhåbentlig gøre en forskel for familier ved at gøre os mere bevidste om, at børn, der går tidligt i puberteten, kan være mere sårbare over for psykiske udfordringer. På sigt håber vi, at den viden kan være med til at forebygge mistrivsel hos børn og unge," fortæller Thea Emily Benson.

Bag om studiet

  • Studietype:: Longitudient kohortestudie.
  • Samarbejdspartnere: Professor Katrine Strandberg-Larsen, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Epidemiologi, Københavns Universitet; Mikko Myrskylä, Max Planck Institute for Demographic Research, Rostock og adjunkt Anne Gaml-Sørensen, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. 
  • Finansiering: Lundbeckfonden, European Research Council og Institut for Folkesundhed, Aarhus University.
  • Oplysninger om eventuelle habilitetsproblemer: Ingen
  • Læs mere i den videnskabelige artikel

Kontakt

ph.d.-studerende Thea Emily Benson
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed 
Telefon:
Mail: teb@ph.au.dk

Professor Cecilia Ramlau-Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: +45 26 29 57 15
Mail: chrh@ph.au.dk

Fakta om studiet:

Forskerne har fulgt over 16.000 danske børn og unge over flere år gennem spørgeskemaundersøgelser

Piger

  • Piger, der udviklede bryster tidligere end jævnaldrende, havde 27 % højere risiko for at blive diagnosticeret med depression.

  • Piger, der fik deres første menstruation tidligere end de fleste jævnaldrende, havde 36 % højere risiko for at blive diagnosticeret med depression.

  • Den stærkeste sammenhæng ses hos piger, der udviklede bryster hurtigere end de fleste jævnaldrende – de havde 69 % højere risiko for at udvikle moderate til svære depressive symptomer.

Drenge

  • Drenge, der fik kønsbehåring tidligere end de fleste jævnaldrende, havde 32 % højere risiko for at udvikle moderate til svære depressive symptomer og 66 % højere risiko for at blive diagnosticeret med depression.

  • Drenge, hvis stemme gik tidligere i overgang end de fleste jævnaldrende, havde 35 % højere risiko for at udvikle moderate til svære depressive symptomer.

  • Drenge, der fik deres første sædafgang tidligere end de fleste jævnaldrende, havde 51 % højere risiko for at blive diagnosticeret med depression.

Tallene viser, hvor meget højere risikoen er for unge, der gik tidligere i puberteten end de fleste jævnaldrende, sammenlignet med unge, der gik i puberteten på samme tidspunkt som de fleste jævnaldrende.

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye