Kvote 1: Mindre fald i ansøgertal til Aarhus Universitet efter rekordår
5.7.2026 16:45:31 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
11.399 ansøgere har i år en uddannelse fra Aarhus Universitet som deres førsteprioritet. Det er 4 % færre end sidste års rekordår, hvor AU fik det største antal ansøgninger nogensinde.

Da fristen for at søge ind på landets videregående uddannelser udløb kl. 12 i dag, havde Aarhus Universitet modtaget i alt 11.399 førsteprioritetsansøgninger. Det er 4 % færre end sidste år. I alt har universitetet modtaget 31.043 ansøgninger, viser de foreløbige tal. Det er 1 % færre end sidste år.
På fakulteterne Natural Sciences og Arts – AU’s humanistiske fakultet – er der status quo i antal førsteprioritetsansøgninger sammenlignet med sidste år. Aarhus BSS – AU’s samfundsvidenskabelige fakultet – oplever et fald på 3 %, mens det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og fakultetet Technical Sciences har modtaget hhv. 6 % og 9 % færre førsteprioritetsansøgninger end sidste år.
Ikke et overraskende fald
Prorektor Berit Eika er ikke overrasket over det lille fald i ansøgertallet, som kommer efter sidste års rekordår, hvor Aarhus Universitet modtog flere ansøgninger end nogensinde. Årets ansøgertal er dermed i det store og hele på niveau med 2024, og Berit Eika glæder sig over, at der fortsat er stor interesse for Aarhus Universitets uddannelser blandt ansøgerne:
”Vores samfund står over for en række store udfordringer, som i den grad kræver højt kvalificeret arbejdskraft – og det gælder alt lige fra ingeniører og IT-eksperter til gymnasielærere, jurister og mange flere. Det er derfor positivt, at så mange unge mennesker ønsker at få en universitetsuddannelse – og også at de ønsker at uddanne sig på lige præcis Aarhus Universitet. Vi kan tilbyde de studerende uddannelser af høj kvalitet, engagerede og dygtige undervisere og ikke mindst et ganske særligt studiemiljø på tværs af vores fire campusser”.
AU må afvise flere kvalificerede ansøgere
Berit Eika er til gengæld bekymret over, at Aarhus Universitet igen i år må afvise mange kvalificerede ansøgere på områder, hvor der ellers mangler arbejdskraft. Det gælder i høj grad også internationale ansøgere, da Aarhus Universitet – i lighed med de øvrige danske universiteter – har været nødt til at skære i de engelsksprogede studiepladser:
”Vi ved, at internationale dimittender alt i alt er en stor gevinst for samfundet - og også, at vi bliver bedre og bedre til at fastholde dem i Danmark efter, at de er færdige med deres uddannelse. Desværre er vi på AU nødt til at afvise mange højt kvalificerede internationale ansøgere, og det er ærgerligt. Særligt fordi AU har landets højeste beskæftigelsesfrekvens, når det gælder internationale dimittender.”
Alle ansøgere får besked på, om de er optaget, tirsdag den 28. juli.
Bemærk: Nyheden er baseret på de foreløbige ansøgningstal. De endelige ansøgertal vil være tilgængelige på AU’s pressesite senere på ugen.
Fakta om ansøgertal til AU’s bacheloruddannelser 2026:
- Antal førsteprioritetsansøgninger, hele AU: 11.399 (4 % færre end i 2025)
- Antal ansøgninger i alt, hele AU: 31.043 (1 % færre end i 2025)
Fakulteterne
- Arts: 2.200 førsteprioritetsansøgninger (1 % færre end i 2025)
- Aarhus BSS: 4.594 førsteprioritetsansøgninger (3 % færre end i 2025)
- Health Sciences: 1.818 førsteprioritetsansøgninger (6 % færre end i 2025)
- Natural Sciences: 1.351 førsteprioritetsansøgninger (samme som i 2025)
- Technical Sciences: 1.436 førsteprioritetsansøgninger (9 % færre end i 2025)
Kontakter
Thomas Grønborg SørensenKommunikation & Presse
Tlf:21379601Tlf:21379601ths@au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Fem AU-studerende modtager royalt rejselegat2.9.2026 13:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på bl.a. bidmærker i retsmedicinske undersøgelser og design af microchips.
Aarhus Universitet ansætter ny kommunikations- og pressechef2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sune Bové er ny chef for Kommunikation og Presse på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og tiltræder den 15. oktober 2026.
Danmark har potentiale til det store rumeventyr31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske rummissioner er inden for rækkevidde. Det kræver langsigtet finansiering og en gennemskuelig udvælgelse af projekter, konkluderer en ny rapport, som seks universiteter og Dansk Industri har udarbejdet for Ministeriet for Forskning, Uddannelse og Digitalisering.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet26.8.2026 09:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Den enes forskning har været med til at forbedre sundheden for millioner af kvinder og børn verden over. Den andens forskning gør det muligt at filme elektroners bevægelse. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag fem internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
H.M. Kongen åbner stor rumkonference med et lille brag24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi blive bedre til at udforske rummet for forretningsmuligheder? Det er temaet på konferencen ”Space for Inspiration”, som Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet i år er vært for sammen med den europæiske rumfartsorganisation ESA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum