Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb
1.7.2026 06:03:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.

Det er voldsomt at være forælder til et barn eller en ung, der skal have psykiatrisk behandling. Der er selve lidelsen. Og samtidig bliver hverdagen fyldt op med møder, beskeder, ventetider og fagpersoner. For hvem gør hvad, og hvad er næste skridt?
Nu skal et nyt forsøg hjælpe forældrene med at skabe overblik. Det hedder Familiens Digitale Værktøjskasse og er en platform på sundhed.dk, der er udviklet i regi af forskningsprojektet Bedst for Os.
Fra efteråret 2026 bliver cirka 2500 familier i Region Nordjylland og Region Hovedstaden koblet på den nye platform, der skal styrke samarbejdet mellem familier, psykiatrien og kommuner.
“Mange forældre oplever, at de selv skal holde styr på et meget komplekst forløb. Det er en stor opgave, især når man samtidig står i en svær situation som familie. Så hele formålet med platformen er at give familierne en digital værktøjskasse, hvor alle aktører kan samles og samarbejde og dermed frigøre forældrene fra rollen som projektleder,” siger professor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet.
Hun er leder af udviklingen af platformen, der er udviklet i tæt samarbejde med børn, unge, forældre og fagpersoner og som skal testes over de næste to år.
Information går ofte tabt
Lanceringen sker på et tidspunkt, hvor børne- og ungdomspsykiatrien er under pres og kæmper med historisk lange ventetider.
En af de store udfordringer i dag er, at behandlingen af barnet eller den unge foregår i forskellig regi – noget sker i skolen, andet på hospitalet eller hos egen læge. Planer og aftaler bliver ikke altid delt med alle parter, og beskeder ligger i digitale systemer, der ikke taler sammen.
Familiens Digitale Værktøjskasse skal derfor gøre det lettere at koordinere behandlingen. Platformen indeholder blandt andet oversigt over fagpersoner i forløbet, deling af planer, referater, svar fra børn og unge om deres trivsel og adgang til videomøder og chat, så aktørerne omkring barnet eller den unge lettere kan komme i kontakt med hinanden.
I testperioden vil forskerne undersøge effekten på familiernes oplevelse af sammenhæng, samarbejdet på tværs af sektorer og de sundhedsøkonomiske perspektiver.
“Vi er ikke interesserede i bare at lægge endnu et system oven i de systemer, som fagpersoner bruger, men i stedet gøre hverdagen mere overskuelig for familierne, og derfor har vi haft stort fokus på at inddrage de relevante parter i udviklingen,” siger Birthe Dinesen.
Åbent informationssite skal samle kvalitetssikret viden
Som en del af Bedst for Os lanceres også et åbent informationssite med titlen
”Børn og Unge i Fokus” på sundhed.dk. Her kan børn, unge, forældre, søskende og fagprofessionelle finde viden om mental trivsel og psykiske udfordringer, fritidstilbud og interesseorganisationer fra alle kommuner og regioner i landet.
Indholdet er kvalitetssikret af eksperter og udviklet, så det kan bruges af både børn, unge, søskende og voksne med forskellige behov. Også her har børn og unge været inddraget gennem brugertests og dialog om design og indhold.
Lanceringen markerer også, at trivsel og mental sundhed nu for alvor rykker ind på sundhed.dk.
Morten Elbæk Petersen er direktør i sundhed.dk og ansvarlig for initiativer på psykiatriområdet i regi af Digital Sundhed Danmark. Han glæder sig over at kunne udvide sundhed.dk’s tilbud med den digitale værktøjskasse:
"Mange familier oplever, at det kan være svært at finde rundt i de tilbud, den viden og de fagpersoner, der er involveret, når et barn eller en ung mistrives. Bedst for Os samler relevant viden og skaber nye muligheder for overblik og samarbejde på tværs. Vi er stolte af med Bedst for Os at kunne udvide sundhed.dk's tilbud til også at omfatte mental trivsel og dermed gøre det lettere for børn, unge og deres familier at finde støtte og navigere i et ofte komplekst forløb,” siger han.
Erfaringerne fra testperioden af både den digitale platform og informationssitet skal bruges til at vurdere, om løsningen kan udbredes til flere familier og kommuner
Om Bedst for Os
|
Fakta om børn og unge i psykiatrien
Den gennemsnitlige ventetid på at blive udredt er 170 dage, ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det til trods for, at børn og unge ifølge en ny patientrettighed har ret til at blive færdigudredt og opstarte behandling inden for 60 dage efter henvisning til udredning. I 2024 gennemførte Psykiatrifonden en undersøgelse, hvor de fik besvarelser fra 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser. Undersøgelsen viste, at 75 procent af forældrene oplever ikke at få hjælp til at navigere i sundhedssystemet af hverken kommunen eller regionen. 84 procent af forældrene har oplevet negative konsekvenser for hele familien af situationen. F.eks. angiver 41 procent af de adspurgte, at barnets diagnose har negative konsekvenser for søskendes trivsel. |
Nøgleord
Kontakter
Birthe DinesenProfessor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet
Tlf:2051 5944bid@hst.aau.dkMorten Elbæk PetersenDirektør, sundhed.dk
Tlf:2222 2150mep@sundhed.dkNina HermansenJournalist, Aalborg Universitet
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Læge punkterer myte: Alkohol i varmen rammer din dømmekraft – ikke din væskebalance26.6.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens temperaturerne stiger, og festivalsæsonen for alvor går i gang, skyder leverlæge udbredt myte ned: Alkohol fører ikke i praksis til væskemangel. Der er helt andre grunde til, at du skal holde igen med de våde varer i varmen.
Køn spiller kun en lille rolle i ansættelsen af seniorer23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at kvinder ikke fravælges i højere grad end mænd, når de søger job senere i karrieren, medmindre de søger produktionsjob.
Lille dansk virksomhed er hjælpetræner for Portugal23.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborgensisk virksomhed startede som et studenterprojekt på Aalborg Universitet. Nu skal de hjælpe Portugal med at vinde VM.
Få gode lyttevaner, når du går på festival18.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Du skal passe på dine ører, når du er på festival og til koncert. Og det handler ikke kun om lydniveau. Her får du enkle råd, så du ikke kommer hjem fra festival med høreskader.
Verdens bedste energiforsker er dansk17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet er verdens førende forsker inden for elektronik og elektroteknik. Det har den internationalt anerkendte organisation Research.com netop offentliggjort. Placeringen er en markant anerkendelse af dansk energiforskning og af forskning, der er central for den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum