Andel Energi

Elpriser: Dyreste sommermåned i fire år

30.6.2026 06:00:00 CEST | Andel Energi | Pressemeddelelse

Del

Trods flere timer med både negative og meget lave elpriser har den generelle elpris i juni været usædvanligt dyr for årstiden. Gennemsnitsprisen på ca. 81,4 øre er den klart højeste for en sommermåned siden energikrisen i 2022. Det viser en opgørelse fra Andel Energi.

Trods mange solskinstimer steg den gennemsnitlige elpris i juni måned til den dyreste sommermåned i fire år.
Trods mange solskinstimer steg den gennemsnitlige elpris i juni måned til den dyreste sommermåned i fire år.

Juni har været en usædvanlig måned for danske elkunder. På den ene side har de mange solskinstimer givet en del timer, med enten meget lave eller negative elpriser. Men samtidig har det med afstand været en usædvanlig dyr måned især årstiden taget i betragtning.

Med en gennemsnitspris på ca. 81,4 øre per kilowatt-time før alle skatter, afgifter, tariffer mv. har juni været den dyreste måned siden februar, hvor gennemsnitsprisen var 84,7 øre.

”Normalt kan man ikke sammenligne elpriserne i februar og juni. Februar er fyringssæson med korte dage og stort energiforbrug, mens juni er lun og solrig med lyse nætter, udendørs aktiviteter og lavt energiforbrug,” siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi.

Både i 2025 og 2024 lå den gennemsnitlige elpris i juni under 50 øre. Man skal helt tilbage til energikrisen i 2022 for at finde en dyrere sommermåned end juni i år. I august 2022 toppede elprisen med hele 334,6 øre. Det højeste niveau under hele energikrisen.

”Når vi dykker ned i tallene, kan vi se, at den høje juni-pris hænger sammen med, at elpriserne lige nu svinger meget mere end normalt. Forskellen på den højeste og laveste elpris har her i juni været ca. 5,10 kroner. En så stor forskel er meget usædvanlig især om sommeren. Vi skal helt tilbage til december 2024 for at se større udsving,” siger Josefine Walter.

I juni svingede elprisen i Østdanmark mellem minus 0,8 øre og 510,9 øre per kilowatt-time før skatter og afgifter mv.

Salg af faste elpriser eksploderer

Tendensen med svingende elpriser skyldes i høj grad geopolitisk uro og konsekvenserne i form af blandt andet stigende og svingende olie- og gaspriser. De ustabile priser får stadig flere danskere til at nytænke deres energivaner og orientere sig mod nye produkter og løsninger. Det kan mærkes hos Andel Energi.

”Vi kan se, at el-kunderne er blevet langt mere krisebevidste og søger hen mod energiløsninger med mere trygge og forudsigelige priser. Vi hjælper i øjeblikket rigtig mange kunder med at slå ring om deres privatøkonomi i en usikker tid,” siger Josefine Walter.

Det er især elprodukter med fastpris, som kunderne efterspørger, fremfor det klassiske elprodukt, der døgnet rundt følger den aktuelle elpris, som fastsættes på den europæiske elbørs.

”Med et fastpris-produkt behøver man som elkunde ikke at forholde sig til de mange og skiftende priser i løbet af døgnet. Elregningen bliver mere forudsigelig, når man kender sin elpris 6 eller 12 måneder frem i tiden. Med de svingende elpriser og den geopolitiske uro, er det ikke overraskende, at kunder søger derhen, hvor forudsigeligheden er størst,” Josefine Walter.

Salget af fastpris-produkter eksploderet er eksploderet i 2026. I første halvår af 2025 var det ca. 1 pct. af alle de el-aftaler, Andel Energi solgte, der var fastpris-aftaler. I første halvår af 2026 er det over 20 pct. af alle solgte el-aftaler, der er med fast pris. 

 

Juni blev en dyr måned for årstiden og den dyreste sommermåned siden energikrisen i 2022.

Andel Energi har generelt tre anbefalinger til en mere forudsigelig og lavere elregning:

TRE ANBEFALINGER TIL EN MERE FORUDSIGELIG ELREGNING.

1. Planlæg dit elforbrug:
Med de fleste energi-apps kan man se de nøjagtige elpriser for det kommende døgn, med Andel Energis app kan man yderligere se en prognose med de forventede elpriser en hel uge frem. Det gør det lettere at planlægge sit forbrug og lægge det store forbrug i de billige timer.
2. Køb strømmen, når den er billig
Med et hjemmebatteri kan man lade hele husstanden op som var den en mobiltelefon eller en elbil. Det giver mulighed for at købe strømmen, når den er billig, gemme den på hjemmebatteriet og bruge den, når den er dyr. Samtidig kan et hjemmebatteri holde strøm i flere dage i en eventuel nødsituation.
3. Lås elprisen fast
Man kan også vælge et elprodukt med en fast elpris uanset, hvornår på døgnet man bruger sin strøm. Så kender man prisen og behøver ikke holde sig opdateret på de svingende elpriser. Hos Andel Energi kan prisen fastlåses for en, seks eller 12 måneder ad gangen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Trods mange solskinstimer steg den gennemsnitlige elpris i juni måned til den dyreste sommermåned i fire år.
Trods mange solskinstimer steg den gennemsnitlige elpris i juni måned til den dyreste sommermåned i fire år.
Download
Juni blev en dyr måned for årstiden og den dyreste sommermåned siden energikrisen i 2022.
Juni blev en dyr måned for årstiden og den dyreste sommermåned siden energikrisen i 2022.
Download

Links

Om Andel Energi

Andel Energi er med over en mio. kunder Danmarks største energiselskab. Andel Energis ambition er: 

"Vi skal bekæmpe klimaforandringer ved at engagere alle danskere i klimahandling gennem vores unikke innovative produkter og meningsfulde kundeuniverser, der reducerer Danmarks CO2-udledning."

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel Energi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye