Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang
29.6.2026 13:58:16 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.

Med den nye lokalplan 163 bliver det muligt at opføre et tidssvarende bosted med moderne faciliteter for borgere med betydelig fysisk funktionsnedsættelse. Planen understøtter samtidig en udvikling, hvor hensynet til stedets unikke natur og tilgængelighed går hånd i hånd.
Forud for den endelige vedtagelse har planforslagene været i offentlig høring, og kommunen har haft en tæt dialog med områdets naboer om lokalplanens udformning og projektets indpasning i omgivelserne.
Bedre rammer for beboere og medarbejdere
Jonstrupvang er i dag et specialiseret bo- og dagtilbud for voksne med cerebral parese. Jonstrupvang drives af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. De eksisterende bygninger fra 1976 lever ikke længere op til nutidens krav til plads, funktionalitet og tilgængelighed.
Med lokalplanen åbnes der for, at de nuværende bygninger samt det tidligere Søndersø Plejecenter kan rives ned, så der kan opføres nye, moderne faciliteter.
“Jeg er glad for, at lokalplanen nu er vedtaget. Det betyder, at beboere og medarbejdere på Jonstrupvang kan flytte ind i nye, moderne rammer med boliger og fællesarealer, der er indrettet efter beboernes og medarbejdernes behov. Samtidig har vi bevaret de rekreative kvaliteter, og der bliver også fortsat plads til lokale traditioner som fx Skt. Hans,” siger Robert Mørck (I), formand for Plan og Byudvikling i Furesø Kommune.
Det nye bosted vil blandt andet indeholde op til 50 boliger, hvilket er 4 mere end i dag. Boligerne bliver organiseret i overskuelige mindre boliggrupper, hvor fælles- og servicefunktioner som køkken, træningsfaciliteter og personalefaciliteter placeres centralt på grunden. Den nye bebyggelse er indpasset i omgivelserne gennem krav om en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter, en øvre topkote for byggeriet og bestemmelser om, at boliger kun må opføres i én etage. Dette er bl.a. med til at værne om naboernes udsyn til skoven.
Respekt for naturen og områdets karakter
Området ligger naturskønt ved Hareskoven, og lokalplanen lægger stor vægt på at bevare og understøtte områdets grønne karakter. I planen stilles blandt andet krav om at etablere grønne opholdsarealer, som både tilgodeser beboerne og understøtter den offentlige adgang til området. Der er også krav om, at så mange af de eksisterende træer som muligt skal bevares, og der skal plantes nye træer. Samtidig skal der sikres gode adgangsforhold for kørestolsbrugere, eksisterende stiforbindelser og nye stier, der sikrer tilgængeligheden i området – både for beboere og offentligheden. Ydermere stiller lokalplanen krav til bil- og cykelparkering inden for lokalplanområdet.
Det har været vigtigt, at udviklingen af området både skaber gode rammer for Jonstrupvang og samtidig bevarer områdets rekreative kvaliteter. Lokalplanen sikrer derfor, at der fortsat bliver plads til lokale traditioner som Sankt Hans-fejringen.
Byggeriet går i gang ultimo 2027
Region Hovedstaden står for udviklingen af det nye Jonstrupvang og forventer at kunne igangsætte byggeriet ved udgangen af 2027. Byggeriet realiseres i 3 faser, så beboerne på Jonstrupvang kan blive boende under byggeriet. Byggeriet forventes derfor at strække sig over en periode på cirka 3,5 år.
“Vi ser frem til at komme videre med projektet og skabe et nyt, tidssvarende Jonstrupvang. Vi vil fortsat have en tæt dialog med nabodialoggruppen gennem byggeprocessen. Vi er klar over, at byggeriet vil påvirke naboerne, og vi vil gøre hvad vi kan for at minimere generne,” siger Jesper Bo Myhr, projektleder i Region Hovedstaden.
Furesø Kommune og en repræsentant for nabodialoggruppen vil deltage i regionens videre arbejde med byggeriets udvikling.
Sammenhæng med kommuneplanen
Samtidig med lokalplanen har byrådet vedtaget Tillæg 4 til Kommuneplan 2025. Kommuneplantillægget tilpasser afgrænsningen af kommuneplanrammerne inden for lokalplanområdet, så hele området kan anvendes til offentlige formål i form af døgninstitution og dagtilbud.
Kontakter
Robert Mørck (I)
Formand for Plan og Byudvikling
Medlem af Økonomi og Erhverv
Jesper Bo MyhrProjektleder i Region Hovedstaden
jesper.bo.myhr@regionh.dkClaus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Kultur og Ejendomme, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Kursusforløb skal styrke foreningers arbejde med sårbare børn og unge14.8.2026 08:46:06 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange børn står uden for fællesskabet. Men konkrete værktøjer kan gøre det nemmere for foreninger at tage imod børn og unge, der ikke trives. Fra 17. august kan trænere og foreningsbestyrelser derfor tilmelde sig to gratis kurser fra DGI.
Sommertilbud til børn – drop ind til skating, plantetryk og musik27.7.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Aktivitetslegepladsen i Farum Midtpunkt danner rammen om skating, plantetryk og musikworkshops for børn og unge i sommerferien. Man kan deltage helt uforpligtende og uden tilmelding.
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum