Aarhus Universitet Science Museerne

Forbered dig til årets største astronomiske begivenhed

2.7.2026 08:41:25 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse

Del

Steno Museet inviterer til gratis aften onsdag 29. juli 2026 om den delvise solformørkelse, der kan opleves over Danmark den 12. august 2026. 

Som en særlig sommeroplevelse på Steno Museet kan man være med til Fuldmåneaften onsdag den 29. juli, der denne aften står i Solens tegn som en optakt tli solformørkelsen onsdag 12. august 2026.
Som en særlig sommeroplevelse på Steno Museet kan man være med til Fuldmåneaften onsdag den 29. juli, der denne aften står i Solens tegn som en optakt tli solformørkelsen onsdag 12. august 2026. Science Museerne, Aarhus Universitet

Onsdag den 12. august 2026 bliver Månen og Solen hovedpersoner i et af årets mest spektakulære naturfænomener. Omkring solnedgang kan man over hele Danmark opleve en delvis solformørkelse, hvor Månen dækker op til 85% procent af Solen. 

Som optakt inviterer Science Museerne onsdag den 29. juli til en gratis Fuldmåneaften på Steno Museet, hvor børn og voksne kan blive klogere på fænomenet og få gode råd til at opleve formørkelsen. Pressen er velkommen.

"En solformørkelse er et af de naturfænomener, der får mange mennesker til at kigge op,” siger astrofysiker på Science Museerne Ole Eggers Bjælde. ”Med arrangementet ønsker vi at give både børn og voksne den viden, der gør oplevelsen endnu større – og samtidig sætte fokus på, hvordan man ser formørkelsen sikkert." 

Aftenen byder på forestillinger i Planetariet, formidling om Solen, Månen og formørkelser samt mulighed for at stille spørgsmål til museets astronomiformidlere. Alle deltagere får et par solformørkelsesbriller med hjem, så de er klar til at opleve formørkelsen den 12. august. 

Selve solformørkelsen begynder onsdag 12. ugust kl. 19.09, topper kl. 20.03 og slutter kl. 20.55 – få minutter før Solen går ned. For at få den bedste oplevelse anbefales en fri horisont mod vest eller nordvest. 

Arrangementet er en del af det landsdækkende projekt Solformørkelsen 2026. 

Læs mere på sol26.dk 

Fakta: Forbered dig til solformørkelsen i Planetariet på Steno Museet 

  • Onsdag 29. juli 2026 med to forestillinger: kl. 18.30 og kl. 20.00 

  • Gratis deltagelse.  Billetter efter først-til-mølle bestilles på sciencemuseerne.dk.

  • Alle deltagere får et par solformørkelsesbriller til arrangementet. 

Fakta om den delvise solformørkelse 

  • Onsdag 12. august 2026. Begynder kl. 19.09. Maksimum kl. 20.03. Slutter kl. 20.55 

  • Solen går ned få minutter senere 

  • Se aldrig direkte på Solen uden godkendte solformørkelsesbriller. 

Steno Museet er nomineret til Byens Bedste Familieoplevelse 2026 

Nøgleord

Kontakter

Uge 27-29
Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil: 93508248.
Uge 30-31
Planetarieinspektør ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Aase Roland Jacobsen,
aase.jacobsen@sm.au.dk, mobil: 93508031.

Billeder

Som en særlig sommeroplevelse på Steno Museet kan man være med til Fuldmåneaften onsdag den 29. juli, der denne aften står i Solens tegn som en optakt tli solformørkelsen onsdag 12. august 2026.
Som en særlig sommeroplevelse på Steno Museet kan man være med til Fuldmåneaften onsdag den 29. juli, der denne aften står i Solens tegn som en optakt tli solformørkelsen onsdag 12. august 2026.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
De kræver de rigtige solformørkelsesbriller, hvis man skal opleve en solformørkelse. Til "Forbered dig til solformørkelsen" uddeles de gratis til deltagerne.
De kræver de rigtige solformørkelsesbriller, hvis man skal opleve en solformørkelse. Til "Forbered dig til solformørkelsen" uddeles de gratis til deltagerne.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Der var stor pressedækning på Steno Museet, da der sidst var solformørkelse i marts 2025.
Der var stor pressedækning på Steno Museet, da der sidst var solformørkelse i marts 2025.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Solformørkelsen 2025 dannede kø foran Steno Museet
Solformørkelsen 2025 dannede kø foran Steno Museet
Science Museerne, Aarhus Universitet.
Download

Links

Om Science Museerne, Aarhus Universitet

Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye