Højere overlevelse blandt pattegrise i 2025
2.7.2026 14:13:51 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
I 2025 steg overlevelsesprocenten for både danske pattegrise og søer. Er et vigtigt skridt i den rigtige retning og et udtryk for, at avlsarbejdet for at forbedre overlevelsen hos danske grise bærer frugt, mener sektordirektør.

Den samlede pattegrisedødelighed er faldet med 1,4 procentpoint til 20,3 procent sammenlignet med 2024. Det viser Landsgennemsnittet for produktivitet i dansk griseproduktion for 2025, der netop er offentliggjort. Dermed er overlevelsen på sit højeste niveau siden årtusindeskiftet.
Det vækker tilfredshed hos sektordirektør i L&F Sektor for Gris, Christian Fink Hansen:
-Vores sektor er på den politiske dagsorden, og der bliver sagt og skrevet meget om danske landmænd, der har grise. De her tal er ikke udtryk for holdninger eller politiske meninger, men er baseret på hårde facts. Og vi leverer igen i år en højere overlevelse hos både danske pattegrise og søer, siger han.
Resultaterne er udtryk for et målrettet avlsarbejde
For første gang sætter sektoren konkrete tal på fremgangen i overlevelsen og supplerer dermed de procenttal, som tidligere har fyldt meget.
-Vi forbedrer pattegrisoverlevelsen med 1,4 procentpoint, og det svarer til 14.000 flere grise pr. 1.000.000 fødte grise. Vi mener begge tal er vigtige, når vi skal have en debat om fremtidens griseproduktion. Vi kigger på procenter og udvikling over tid – ikke kun på absolutte dagstal. I vores samlede opgørelse regner vi også dødfødte grise med i dødeligheden, og derfor lægger vi et konservativt tal frem, når vi taler om overlevelsen, siger Christian Fink Hansen.
Procenter viser udviklingen mere retvisende end dagstal
I valgkampen blev det gentagne gange fremhævet, at der dagligt dør 25.000 pattegrise i Danmark. Det er et voldsomt tal, men som mål for udviklingen i dansk griseproduktion giver et absolut dagstal et misvisende billede.
Når man sammenligner overlevelse og dødelighed hos grise, er det vigtigt at bruge en procent – en rate – og ikke alene antallet af døde grise. Hvis et land har flere grise, vil der også være flere døde grise, selv om dyrene klarer sig lige så godt eller bedre. En rate viser, hvor stor en del af grisene der lever, og gør derfor sammenligningen fair.
-Et absolut dagstal kan lyde voldsomt, og det fortæller ikke noget om, hvorvidt udviklingen går frem eller tilbage. Hvis antallet af producerede grise ændrer sig, ændrer dagstallet sig også. Derfor bør debatten tage udgangspunkt i overlevelsen, i procenterne og i udviklingen over tid. Det svarer til at sammenligne karaktergennemsnit i stedet for det samlede antal rigtige svar, siger Christian Fink Hansen.
Siden 2022 er overlevelsen forbedret markant. Forbedringen svarer til at der i absolutte tal, overlever 3.500 flere grise hver eneste dag sammenlignet med 2022.
Når det samlede tal opgøres til 20,3 procent, skyldes det, at der i tallet indgår både dødfødte grise og grise, der dør inden fravænning.
-Hvis man vil forstå udviklingen helt, er det altså nødvendigt at se på udviklingen i overlevelsesraten over tid. Det er der, man kan se, om indsatsen virker. Og tallene viser, at flere pattegrise overlever, siger Christian Fink Hansen.
Også fremgang for søer
Det er ikke kun hos pattegrisene, at der er fremgang. Det går også fremad med overlevelsen hos søerne i de danske stalde.
-Det er branchens klare mål at nedbringe sodødeligheden markant. Derfor er det godt, at kurven går i den rigtige retning. Vi er langt fra i mål endnu, men hvert fremskridt tæller. Med det nye avlsmål for sooverlevelse, som blev indført i 2024, forventer jeg en fortsat positiv udvikling i de kommende år, siger Christian Fink Hansen.
Foruden avlsarbejdet spiller forskning og ny viden, ifølge Christian Fink Hansen, en helt central rolle i indsatsen for at øge overlevelsen.
-Forskning har betydet, at vi i dag ved langt mere om årsagerne til sodødelighed end tidligere. Den viden bruger vi målrettet til at udvikle løsninger, der kan hjælpe landmændene med at forebygge sygdomme hos søerne. Derfor er det også afgørende, at vi fortsat investerer i forskning og viden, som kan omsættes direkte i stalden, siger han.
Arbejdet med at forbedre overlevelsen hos grisene i de danske stalde fortsætter, forsikrer Christian Fink Hansen.
-Vi har i branchen en klar interesse i at få en ny samfundskontrakt på plads med samfundet. Valgkampen viste med al tydelighed, at der er brug for en samtale om, hvordan vi udvikler os fremadrettet. En klar forbedring i overlevelsen hos danske grise, er alt andet end lige et godt afsæt til de videre drøftelser, og vi er helt bevidste om, at vi ikke er i mål endnu, siger han.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkVedhæftede filer
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Regeringen truer direkte dansk fødevareproduktion31.8.2026 21:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet har i dag været samlet i Odense, for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. Dertil kommer et nationalt sprøjteforbud.
Forud for stormøde: Maskinhandlere, elektrikere, entreprenører, vognmænd og fødevarevirksomheder bakker op om danske landmænd30.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 4.000 deltagere ventes til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik. Blandt dem er repræsentanter fra en lang række erhverv, der frygter konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering.
Kvælstofregler kan gøre Danmark afhængigt af kornimport29.8.2026 06:18:51 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende kvælstofregulering kan reducere den danske kornproduktion med 1,8 millioner ton. Det svarer til knap en fjerdedel af det danske kornforbrug og kan betyde, at Danmark går fra nettoeksportør til nettoimportør. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer: Knap 3.000 tilmeldt til stormøde om regeringens landbrugspolitik27.8.2026 12:12:37 CEST | Pressemeddelelse
Knap 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.
Økologisalg til foodservice sætter ny rekord26.8.2026 08:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Der blev i 2025 solgt økologiske fødevarer for 3,9 mia. kr. til danske restauranter, kantiner og storkøkkener. Det er en ny rekord og det glæder Landbrug & Fødevarer, at foodservice står stærkt på økologien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum