Energibesparelser går tabt: Mange bygninger overvåges stadig for lidt

Danske bygninger står over for markante nye krav til klima, energi og digital drift som følge af EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD). Næsten 40 procent af Danmarks totale energiforbrug stammer fra bygningsdrift såsom opvarmning, ventilation og belysning, og direktivet stiller specifikke krav om forbedring til de dårligst præsterende dele af bygningsmassen, herunder krav om udfasning af fossile brændsler, intelligent styring af tekniske installationer og løbende opfølgning på energiforbrug.

For bygningsejere og administratorer betyder det helt konkret, at de skal reducere energiforbruget med 16 procent frem mod 2030 og 20-22 procent frem mod 2035. Direktivet skærper kravene til, hvordan bygninger skal drives og dokumenteres, og gør løbende energidata til et centralt redskab for bygningsejere og administratorer.

Eksperter peger på, at de nye krav stiller både tekniske og organisatoriske udfordringer. Henrik Asving, der er energirådgiver hos Brunata, forklarer:

– De nye krav retter fokus mod de bygninger, der performer dårligst, eksempelvis bygninger med energimærke F. De skal løftes til et højere energiniveau gennem rentable energirenoveringer. Derfor bliver energidata og løbende overvågning afgørende for at identificere de mest effektive tiltag og prioritere investeringer med kort tilbagebetalingstid, siger Henrik Asving.

– Det er vigtigt, at bygningsejere kan omsætte energidata til konkret indsigt. Det kan være at opsætte målere på individuelle blokke i en boligforening, overvåge forbruget løbende og analysere data, så beslutninger om drift og renovering bliver bedre dokumenterede og mere målrettede, tilføjer han.

Disse tre ting kan du starte med i 2026

Henrik Asving, energirådgiver hos Brunata, forklarer, hvordan bygningsejere og administratorer kan arbejde systematisk med energidata for at efterleve EPBD og optimere drift:

– Direktivet stiller nye krav til overvågning og optimering af energiforbruget. Det er vigtigt at bruge data aktivt, så beslutninger bliver dokumenterede og indsatsen målrettet. For større ejendomsporteføljer handler det også om at sammenligne bygninger og identificere de steder, hvor energiforbruget ligger markant højere end gennemsnittet. På den måde kan investeringer og driftstid bruges dér, hvor effekten er størst, siger Henrik Asving.

Henrik Asving giver her tre konkrete skridt, som bygningsejere og administratorer kan tage for at komme i mål med implementeringen af EPBD i 2026:

• Få overblik over energimærkerne og identificer bygninger med lavest energiydelse eller højeste energiforbrug.
• Sæt konkrete reduktionsmål som foreskrevet i direktivet (16 % frem mod 2030 og 20-22 % frem mod 2035) og planlæg målrettede renoveringer.
• Implementer et EMS-system (Energy Management System) – et digitalt værktøj, der samler energiforbruget fra hele ejendommen i én platform. Det giver et samlet overblik, gør det muligt at analysere forbruget løbende og handle proaktivt, samtidig med at indsatsen kan dokumenteres.

For bygningsejere og administratorer betyder de nye krav, at energiforbrug i højere grad skal kunne følges løbende og bruges aktivt i driften. Det giver et bedre grundlag for at identificere afvigelser, prioritere indsatser og dokumentere resultater.