En halvering af medicinalindustrien vil slå et hul i statskassen på 13 mia. kr.
1.7.2026 06:30:00 CEST | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Medicinalgiganter som Novo Nordisk tilhører en industri, der hviler på forholdsvis få produkters succes, og udviklingen kan derfor være relativ usikker. Halveres medicinalindustriens produktion vil det koste statskassen 13 mia. kr. årligt og på kort sigt betyde 30.000 fyresedler, viser ny analyse.
Medicinalindustrien er en væsentlig vækstmotor for den danske økonomi. Derfor har ROCKWOOL Fonden set på, om den danske økonomi er sårbar i forhold til en potentiel nedgang i medicinalindustriens produktion.
Alene i første kvartal af 2026 er BNP steget med 1,9 pct. Hvis man ser bort fra medicinalindustrien, voksede den resterende økonomi med 0,2 pct. målt ved dansk bruttoværditilvækst (BVT).BVT er det samme som BNP, men hvor der ikke er inkluderet produktskatter
Den store succes de seneste år skyldes ikke mindst Novo Nordisk, der blandt andet med GLP-1-præparater mod diabetes og fedme har taget markedet med storm.
”En stor andel af produktion og eksport i medicinalindustrien er baseret på ganske få produkter. Det gør udviklingen i medicinalindustrien mere usikker end i de fleste andre brancher,” fortæller Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.
Derfor har Jan Rose Skaksen skabt et eksperiment for at se, hvad der ville ske med dansk økonomi, hvis efterspørgslen i udlandet permanent styrtdykkede og medicinalproduktionen som konsekvens blev halveret. Ville en potentiel nedgang i medicinalindustrien få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi?
”Det er vigtigt at kende konsekvenserne i et risikoscenarie,” siger Jan Rose Skaksen og tilføjer:
”Hvis den nye regering har ambitioner om at finansiere fx skattelettelser og tandpleje med de offentlige finanser, ville en mulig tilbagegang i medicinalindustrien formentlig påvirke planerne.”
Bølgeskvulp i den danske økonomi
Fra 2015 til 2024 stod medicinalbranchen for 22 procent af den samlede fremgang i dansk BVT. Til gengæld udgjorde dens andel af beskæftigelsesvæksten kun 4 procent, hvilket er et tydeligt udtryk for, at medicinalindustrien er ekstraordinært produktiv målt ved værdiskabelse pr. beskæftiget i Danmark.
I eksperimentet reduceres efterspørgslen, så medicinalbranchens BVT på lang sigt falder med ca. 85 mia. kr., svarende til en halvering af branchens produktion.
Scenariet viser, at:
- hvis medicinalproduktionen herhjemme blev halveret, ville BNP umiddelbart falde med 1,5 procent og fra 2029 og frem blive reduceret med knap 2 pct.
- det ville give en vedvarende forværring på de offentlige finanser på ca. 13 mia. kroner om året. Heraf udgør bortfald af selskabsskatteindtægter alene ca. 10 mia. kr.
- et stort fald i medicinalproduktionen ville medførefyringssedler imedicinalindustrien og andre brancher til ca. 30.000 personer. Det svarer på kort sigt til et beskæftigelsesfald på lidt over 1 procent af den samlede danske arbejdsstyrke. I medicinalindustrien ville der på sigt være 15.000 færre beskæftigede.
På længere sigt vil de afskedigede medarbejdere finde arbejde andre steder. Det opnås bl.a. ved et vedvarende fald i reallønnen på omkring 1 procent.
”Et fald på to procent i BNP svarer til en tredjedel af den nedgang, vi så under finanskrisen i 2008. Så en nedgang vil helt sikkert kunne mærkes, men det vil ikke få uoverskuelige konsekvenser for dansk økonomi. Det skyldes blandt andet, at selvom medicinalindustrien er en økonomisk sværvægter, er der relativ få job involveret,” lyder Jan Rose Skaksens vurdering.
Kun én branche ligner
For at sætte tingene i perspektiv har Jan Rose Skaksen også set på, hvordan en tilbagegang i fire andre brancher udover medicinalindustrien, ville påvirke Danmarks BNP. Brancherne er: kemi-, byggeri-, maskin- og elektronik- og servicebranchen.
I denne del af scenariet er der en reduceret efterspørgsel i brancherne svarende til et BVT-fald på 12 mia. kr. modsat de 85 mia. kr. i det forhenværende scenarie.
I disse beregninger er der en mindre nedgang i efterspørgslen, da nogle af de sammenlignede brancher er for små til, at en ændring af samme størrelsesorden som i første del er realistisk at modellere. Tilbagegangen svarer til ca. 15 procent af den, der sås hos medicinalindustrien i det førnævnte scenarie.
Et fald i medicinalefterspørgslen giver på sigt det største BNP-fald – fordi medicinalindustriens høje produktivitet betyder, at de ressourcer, der frigøres, gennemsnitligt set finder mindre produktiv anvendelse i andre brancher.
“Eksperimentet viser, hvor stor en betydning medicinalindustrien har for dansk økonomi sammenlignet med andre brancher,” siger Jan Rose Skaksen.
Den kemiske industri er den branche, der strukturelt ligner medicinalindustrien mest, da den er eksporttung, kapitalintensiv og betaler relativt meget i selskabsskat, og BNP- og finanseffekterne er næsten identiske for de to brancher.
Byggeriet adskiller sig fra de andre brancher. På kort sigt ses et fald i BNP, der er langt større end ved et efterspørgselsfald i de andre brancher. Det skyldes, at faldet i efterspørgslen inden for byggeriet er forbundet med et umiddelbart stort fald i beskæftigelsen.
Men for byggeriets vedkommende er BNP-effekten på lang sigt tæt på nul, da de frigivne ressourcer hurtigere finder anvendelse i brancher med et tilsvarende produktivitetsniveau. Maskiner og elektronik samt service til erhverv og eksport befinder sig imellem disse yderpunkter.
Fakta om beregningerne:
Beregningerne er foretaget i samarbejde med DREAM-gruppen på basis af modellen GrønREFORM – en dynamisk generel ligevægtsmodel for dansk økonomi med 54 brancher. At modellen er dynamisk betyder, at den beskriver gradvise tilpasninger over mange år. At den er en generel ligevægtsmodel betyder, at husholdninger, virksomheder og udlandet alle handler på baggrund af modellens priser, og at alle markeder tilpasses simultant. Modellen indeholder træghed, som beskriver kortsigtede konjunkturudsving og gradvis tilpasning til strukturelle ændringer.
Modellen er kalibreret til nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik for 2019 og er dokumenteret på DREAM-gruppens hjemmeside (dreamgruppen.dk). GrønREFORM er primært udviklet til analyser af grøn omstilling, men egner sig godt til brancheanalyser takket være den detaljerede brancheopdeling, herunder medicinalindustrien som selvstændig branche.
Flere detaljer om den konkrete analyse kan findes i et baggrundsnotat af Dalgaard og Grinderslev (2026).
Kontakter
Jan Rose SkaksenForskningschef, Produktivitet og Velstand, ROCKWOOL Fonden
Tlf:+45 29 24 64 19jrs@rff.dkSimon Taarnskov AabechJournalist og pressekonsulent hos ROCKWOOL Fonden
Tlf:+45 30 24 78 51saa@rockwoolfonden.dkLinks
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Kvinder med samme - eller højere - løn som manden får oftere barn11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Par, hvor manden og kvinden tjener omtrent lige meget, har den højeste sandsynlighed for at blive forældre. Og hvis der er meget stor forskel på de to parters lønindkomst, så er det oftere par, hvor kvinden tjener mest, der får første barn. Kvindens del af indkomsten ser i dag i stigende grad ud til at være en forudsætning for beslutningen om at danne familie snarere end en barriere.
Kortuddannede i Danmark og Sverige klarer sig fysisk bedre senere i livet end langtuddannede amerikanere27.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kortuddannede i Danmark og Sverige over 50 år har en lavere risiko for at opleve fysisk funktionsnedsættelse i hverdagen end langtuddannede amerikanere. Men selvom Danmark og Sverige klarer sig bedre end USA, er der ikke en klar nordisk fordel samlet set, når man ser på de øvrige europæiske lande. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet støttet af ROCKWOOL Fonden.
De er utilfredse med børnehaven, skolen og ældreplejen - og de vil ned i arbejdstid21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere kvinder end mænd er utilfredse med den offentlige service indenfor børnepasning, folkeskole, ældrepleje og sundhed. Og mange af dem, der er utilfredse, ønsker også at arbejde mindre. Det viser en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden.
Faldende fertilitet kan forbedre de offentlige finanser med 15 milliarder om året14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark kan et fald i fertiliteten fra cirka 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde på lang sigt forbedre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark med 15 milliarder om året. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden.
Nyt studie: Børns mentale helbred hænger tæt sammen med deres forældres2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med mentale helbredsproblemer har en markant større sandsynlighed for selv at opleve mentale problemer, inden de fylder 16 år. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden, der konkluderer, at gener og miljø betyder omkring lige meget for børns mentale helbred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum