Ny ”prøve-pakke” i folkeskolen vil give piger et endnu større karakterforspring

I år skal folkeskolens afgangselever op til færre prøver end tidligere årgange, og der er på flere måder ændret i den prøve-pakke, som afslutter de ti års skolegang: En af ændringerne er, at mundtlig engelsk går fra at være en prøve, som alle skal op i, til at være en udtræksprøve, som kun de elever, der trækker prøven, skal op i. Samtidig udgår alle de skriftlige udtræksprøver – herunder de skriftlige naturfagsprøver i biologi, geografi og fysik/kemi. Kun dansk og matematik er stadig skriftlige prøver.

Mundtlig engelsk er den eksamen, som drengene i 2025 præsterede bedst i, ligesom de også klarede sig relativt godt i de naturfaglige skriftlige prøver, der nu udgår. 

Alt i alt bliver der færre af de prøver, som drengene klarer sig relativt godt i, og det vil med stor sandsynlighed øge karakterforskellen mellem drenge og piger. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der med afsæt i karaktererne fra folkeskolens afgangseksamen i 2025 har beregnet, hvad effekten bliver af ændringerne i den nye prøve-struktur.

”Elever er sjældent lige gode til alle prøver og fag, og pigerne klarer sig i forvejen bedst i samtlige de bundne prøver, undtagen skriftlig matematik. Det giver pigerne et forspring på næsten et helt karakterpoint, og med den nye prøve-pakke, øger vi så det forspring yderligere, fordi eleverne samlet set får færre af de prøver, som drengene klarede godt,” siger Mille Bjørk, analysechef i ROCKWOOL Fonden.

Alle er gode til mundtlig engelsk
Når man fjerner de skriftlige udtræksprøver – herunder de naturfaglige prøver – viser beregningerne, at det vil øge gennemsnitskarakteren både for piger og drenge – men mest for pigerne, som kan se frem til et ”hop” på 0,3 karakterpoint. Drengene står kun til en stigning på 0,1 point.

Mundtlig engelsk er et fag, som mange elever klarer sig godt i – både drenge og piger – så både piger og drenges samlede karaktergennemsnit vil falde, når det udgår som bundent prøvefag. Drengene får dog et større fald end pigerne, og ændringen vil betyde, at pigernes karakterforspring øges med 0,1 karakterpoint. Gennemsnittet for de bundne prøver er en vigtig del af adgangskravet til gymnasiet, som er på 5,0, og som i 2030 hæves til 6,0.

Samlet set betyder ændringerne, at pigernes samlede karakter-forspring kan blive øget med 0,2 karakterpoint svarende til 17%, viser analysen.

Skal fjerne presset i udskolingen
Den nye prøvestruktur blev vedtaget i 2024 som en del af folkeskolens kvalitetsprogram, der blandt andet indebærer, at eleverne skal til færre eksamener, og at færre fag er mulige prøvefag (udtræksprøver). Konkret udgår mundtlig engelsk som en lovbunden prøve (en alle skal op i), men bliver i stedet en udtræksprøve, som kun de elever, der trækker faget, skal op i. 

Derudover udgår alle de skriftlige prøver i fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk, tysk og fransk helt sammen med den praktisk/mundtlige prøve i idræt (disse var tidligere udtræksprøver).

De resterende udtræksprøver er mundtlige. Det er typisk prøver, som pigerne i gennemsnit klarer sig markant bedre i – dog med undtagelse af mundtlig matematik. 

Formålet med de færre afgangsprøver er blandt andet at lette ’prøvepresset’ for elever og lærere og give mere ro og frihed i undervisningen. Forhåbningen er, at færre prøver vil øge elevernes lyst til at lære.

”Intentionen med færre prøver er jo forståelig. Man vil gerne fjerne en del af det prøvepres, der rammer udskolingseleverne, når de skal afslutte folkeskolen. Men en prøve er ikke bare en prøve, og vores resultater viser, at det har stor betydning for ligheden mellem drenge og pigers karakterer, hvilke prøver man fjerner, og hvilke man beholder. Og det handler ikke kun om fagene, men også om prøveformerne. Mange af de tilbageværende udtræksprøver er prøveformer, som vi ved pigerne typisk klarer sig væsentlig bedre i end drengene. Og karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen er vigtigt, da det er den, der giver adgang til gymnasiet,” siger Mille Bjørk.

Hovedkonklusioner:

• Mundtlig engelsk er den eksamen, hvor drengene i 2025 fik det højeste gennemsnit på 8,1. Når den prøve går fra at være bunden for alle elever, til at være en eksamen kun en sjettedel af eleverne skal op i, falder drengenes gennemsnit.
• Kønsforskellen i karaktergennemsnittet for de bundne prøver forventes at stige med 0,1 karakterpoint i, når mundtlig engelsk udgår. Det er ikke uvæsentligt, da netop karaktergennemsnittet for de bundne prøver er en af de væsentlige elementer i adgangskravet til gymnasiet.
• Hovedparten af de fag, der er udgået fra udtrækspakken, er fag drengene har klaret sig relativt godt i. Skriftlig engelsk var den eksamen blandt udtræksfagene, som drengene fik det højeste gennemsnit i, efterfulgt af mundtlig idræt. Begge fag er udgået i den nye prøvepakke.
• Derudover er de skriftlige naturfagsprøver, hvor drengene klarede sig mest på niveau med pigerne, også udgået. Udtrækspakken består nu af mange af de mundtlige prøver, som pigerne klarer sig markant bedre i end drengene. Det gælder særligt kulturfagene (historie, kristendom og samfundsfag), hvor kønsforskellen steg markant i forbindelse med en ny prøveform fra 2016, som bl.a. indeholder en lang forberedelsestid.
• Kønsforskellen i karaktergennemsnittet for udtræksprøverne forventes at stige med 0,3 karakterpoint ved den nye prøvestruktur.
• I folkeskolens afgangseksamen indgår alle de aflagte prøver. Det vil sige samtlige af de bundne prøver og nu kun én af udtræksprøverne. Ændringen blandt de bundne prøver har derfor større vægt end ændringen i udtræksprøver.
• Ved den fulde afgangsprøve (både bundne- og udtræksprøver) forventes den nye prøvestruktur at øge forskellen mellem kønnene med 0,2 karakterpoint, svarende til en stigning på 17 pct.

METODE OG DATA:

• Analysen anvender data om danske elevers karakterer fra folkeskolens afgangsprøve i 8. og 9. klasse for den årgang der afsluttede 9. klasse i 2025. Der tages udgangspunkt i de bundne prøver og udtræksprøver og der anvendes data via Danmarks Statistiks forskerordning, herunder også data fra Styrelsen fra It og Læring (STIL). 
  
  
• Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er oftest det mest anvendte gennemsnit for elevernes faglighed i slutningen af grundskolen, og indgår som et af de væsentligste gennemsnit i adgangskravet til gymnasiet. Ved kun at se på de bundne prøver, sikres det, at det er de samme prøver, der sammenlignes på tværs af elever, da de alle har været oppe i disse.
  
  

• I beregningerne for de forventede karaktergennemsnit for den nye prøve-pakke antages det, at elever og lærere ikke ændrer adfærd som følge af det system, og at der er en uændret fordelingen, i hvilke typer af elever der tilfældigt udtrækkes til den specifikke udtræksprøve.