Højskolerne byder på flere sommerkurser end nogensinde

Mens mange forbinder sommerferie med strand, festival eller en tur sydpå, vælger tusindvis af danskere en helt anden destination: en højskole.

Hver sommer åbner landets højskoler dørene for kortere kurser af typisk en til to ugers varighed, hvor deltagere i alle aldre kan fordybe sig i alt fra sang og keramik til politik, natur og litteratur.

Og den mulighed bliver grebet af flere og flere. Ifølge Danmarks Statistik deltog over 41.000 kursister sidste år i ugekurser på en af landets 70 folkehøjskoler, hvilket er det højeste antal registreret.

Samtidig slår højskolerne rekord i antallet af udbudte kurser.

Flere kurser end tidligere

Alle højskoler registrerer deres kurser i en database, som Folkehøjskolernes Forening, der er medlemsorganisation for landets højskoler, varetager. I hele 2026 er der registreret 1376 korte kurser, hvoraf halvdelen, 698, afholdes i sommermånederne.

Det er en stigning fra 1114 registrerede kurser i 2024 og 1246 kurser i 2025. I både 2024 og 2025 blev der afholdt 627 korte kurser i sommermånederne.

Ifølge Betina Egede Jensen, der er generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, peger udviklingen på, at flere vælger at bruge en del af sommerferien på noget, hvor de både kan koble af og blive inspireret.

”Højskolernes sommerkurser giver mulighed for at fordybe sig i en interesse, møde nye mennesker og få oplevelser med hjem, og det er en kombination, der tiltaler mange. At højskolerne udbyder flere sommerkurser end tidligere, afspejler, at efterspørgslen er steget. Højskolerne udvikler løbende nye kurser, så der både er noget for dem, der vil være kreative, aktive og fordybe sig i samfund, kultur eller natur,” siger hun.

Naturen hitter

Folkehøjskolernes Forenings database giver også et indblik i, hvilke typer fag der i høj grad udbydes på landets højskoler. Her ligger fag under kategorien natur i top i år.

På Gram Højskole kan man blandt andet tage kurset ”landevejscykling”, hvor man oplever Sønderjyllands natur, historie og kultur. I samme område byder Rønshoved Højskole på øvandringer, mens man med Rødding Højskole kan vandre ved Vadehavet og marsken.

På Oure Idrætshøjskole på Sydfyn kan man blandt andet prøve kræfter med sejlads, kajak og mountainbike, og på østjyske Rude Strand Højskole kan man dyrke yoga på stranden.

Snitning og slagtøjsmusik

Mange højskoler har også kunst og kreativitet på programmet. På Bornholms Højskole kan man komme med ”i kunstens fodspor”, på Krogerup Højskole kan man prøve kræfter med grafik, snitning og vævning, mens Roskilde Festival Højskole har kurser i fotografi, og nordjyske Vrå Højskole har malerkurser.

På Den Rytmiske Højskole i Vestsjælland kan man komme på kursus i blæser- og slagtøjsmusik, og på Gerlev Idrætshøjskole er der sommergospel på programmet.

Balance i hverdagen og besværlige kvinder

Derudover kan man pleje krop og sjæl. Nordfyns Højskole afholder et kursus om at opnå mere balance i hverdagen, Struer Højskole om at få et rigt og meningsfuldt liv, og på Silkeborg Højskole kan man få ”én på eksistensen” i en uge med store filosofiske spørgsmål.

Der er også mange højskolekurser for hele familien og om mere nichede temaer. Rønde Højskole har for eksempel kursus om Danmark og 2. verdenskrig, Den Internationale Højskole har kursus om teen og dens historie, og Den Europæiske Filmhøjskole ved Ebeltoft har om forfærdelige mænd og besværlige kvinder på film og tv.

En unik ferieform

Selvom det faglige indhold er vigtigt, er et højskoleophold meget mere end det, siger Betina Egede Jensen.

”Det er også stemningen af at bo og leve sammen i nogle dage. Det er de fælles måltider, morgensangen og de spontane samtaler, som gør, at mange tager hjem med mere end bare ny viden,” siger hun og tilføjer, at noget af det særlige ved sommerkurserne er, at de kan samle mennesker på tværs af alder og baggrund.

”Der kommer både unge, seniorer, familier og venner af sted sammen, og det giver nogle fællesskaber, som mange ikke oplever andre steder.”

De mest populære fagtyper på højskolernes korte kurser i 2026

1. Naturen 325 fag
2. Sang 283 fag
3. Fortællinger 282 fag
4. Kulturhistorie 271 fag
5. Musik 257 fag
6. Lokalhistorie 223 fag
7. Historie 213 fag
8. Sundhed 210 fag
9. Kunst 200 fag
10. Kunsthåndværk 196 fag

Kilde: Tallene stammer fra Folkehøjskolernes Forenings database, som alle folkehøjskoler skal registrere deres fag i. Man må gerne sætte flere emneord på det samme fag.