Efter et års hårdt arbejde: Nu udstiller unge fra Guldborgsund deres eget håndbyggede skibsmodel
26.6.2026 11:28:20 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Unge fra Guldborgsund Ungdomsskole får den 1. juli mulighed for at vise deres unikke, håndbyggede skibsmodel frem til sommerudstillingen UngHavn på M/S Museet for Søfart i Helsingør.

I løbet af det seneste år har unge fra ungdomsskoler i otte forskellige havnebyer arbejdet med maritime håndværk, sejlads og fællesskab i samarbejde med lokale maritime aktører og frivillige ildsjæle.
Resultatet er otte unikke skibsmodeller, som fra den 1. juli kan opleves i den udendørs udstilling på M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Udstillingen er kulminationen på UngHavn – et landsdækkende projekt, der giver unge mellem 12 og 25 år adgang til praktiske aktiviteter og nye fællesskaber med havnen som fælles aktivitet. De unge har selv valgt, hvilke skibe de ville bygge modeller af, og udstillingen byder derfor på alt fra historiske fartøjer til lokale bådtyper og klassiske træskibe.
"Udstillingen er et synligt bevis på, hvad de unge har skabt sammen – og også på værdien af de fællesskaber, UngHavn bygger på. Når vi kombinerer fjord og hav, praktisk dannelse, leg og autenticitet, skaber vi stærke fællesskaber og alternative veje til trivsel for unge," siger Jimmi Mørup Nielsen, programleder fra foreningen Ungdomsskolerne.
Lokalt samarbejde skaber nye fællesskaber
Guldborgsund Ungdomsskole har siden 2024 drevet UngHavn i samarbejde med bådebygger Ulrik A. Larsen i Markedshallen på havnen i Nykøbing Falster. Her har unge hver onsdag kunnet mødes om bygning af skibsmodellen, sejlads, værkstedsarbejde, træhåndværk, fællesskab og andre aktiviteter.
Projektet bygger på ungdomsskolens erfaring med unges trivsel og udvikling kombineret med det maritime miljø som ramme for praktisk læring og nye fællesskaber. For mange unge bliver havnen et sted, hvor de får nye interesser, lærer håndværk og oplever glæden ved at skabe noget sammen med andre.
100 unge fra hele landet mødes
Nu ser deltagerne frem til sommerens store samling i Helsingør, hvor omkring 100 unge fra hele landet mødes til UngHavns maritime sommercamp fra den 28. juni til 1. juli. Her skal de blandt andet sejle med store træskibe, deltage i maritime aktiviteter – og ikke mindst være med til den officielle åbning af udstillingen, hvor deres eget skib bliver vist frem for museets gæster.
”Da vi for over halvandet år siden modtog et par paller med værktøj, træplader og alt det andet vi skulle bruge til at bygge ”MiniJohanne”, så det meget uoverskueligt ud. Men stille og roligt fik vi – under meget kyndig vejledning af vores bådebygger – sat delene sammen og står nu med en super flot model af Skonnerten Johanne. Bygget af unge, der undervejs virkelig har udviklet sig, fra ikke at kunne kende forskel på en hammer og pensel, til helt uden overvejelser at kaste sig ud i brug af stort set alt det værktøj vi har,” siger klubleder Hans Peter Palle fra Guldborgsund Ungdomsskole.
Fakta om UngHavn
UngHavn er Ungdomsskolernes nationale maritime projekt, som drives i samarbejde med UngHolbæk og Nationalmuseets Skibe og er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 8 mio. kroner.
Projektet giver unge mellem 12 og 25 år adgang til maritime aktiviteter, håndværk og fællesskaber og bygger bro mellem ungdomsskoler, maritime aktører, museer, frivillige og lokale kræfter.
Udstillingen UngHavn åbner på M/S Museet for Søfart den 1. juli og kan opleves frem til 9. august.
Læs mere på www.unghavn.dk
For yderligere information:
Michael G. Jensen – Viceungdomsskoleinspektør - Guldborgsund Ungdomsskole
2518 0315 – mije@guldborgsund.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

