Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

90.000 gymnasieelever får ny forperson

29.4.2026 06:00:00 CEST | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse

Del

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har i denne weekend afholdt deres 61. ordinære landsmøde, hvor gymnasieeleverne har valgt Oscar Tønsberg Hoffmann som forperson. Han overtager posten 1. juli fra Freja Sinclair og bliver dermed talsperson for 90.000 gymnasieelever. 

Den nyvalgte daglige ledelse. Fra venstre Asger Nyborg Nørholt, Oscar Tønsberg Hoffmann og Sigge Kikkenborg Rossel.
Den nyvalgte daglige ledelse. Fra venstre Asger Nyborg Nørholt, Oscar Tønsberg Hoffmann og Sigge Kikkenborg Rossel. Paulus Wybrandt

Oscar Tønsberg Hoffmann, er på Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) Landsmøde blevet valgt som ny forperson. Han overtager posten som gymnasieelevernes talerør fra Freja Sinclair den 1. juli.

Ifølge Oscar Hoffmann skal gymnasiet være et sted der mindsker uligheden. Han udtaler: 

“Vi skal have et uddannelsessystem, hvor det betyder mindre, hvilken social baggrund, man træder ind ad døren med - hvor langt man har i skole, hvor mange nuller der står på forældrenes bankkonto eller hvor stor en bogreol, man har derhjemme. 

Derudover mener Oscar Hoffmann at:

“Vi skal turde drømme om et uddannelsessystem, hvor elevdemokratiet reelt sættes i højsædet. Hvor rektor ikke kun hører elevrådet, når det ser godt ud, men hvor det er en naturlig del af dét at drive en uddannelsesinstitution. Hvor den elevdemokratiske blomst vokser sig stærkere og større og kønnere generation for generation. Men også om et uddannelsessystem, hvor der er tid. Tid til ordentlig forberedelse og undervisning, hvor pensum ikke er et forhindringsløb i sprint, men en gåtur, hvor det handler om at nyde rejsen og se de ting, man kommer forbi.”

Oscar Tønsberg Hoffmann som går i 3.g på Enghøj Gymnasium, tiltræder sammen med organisatorisk næstforperson Sigge Kikkenborg Rossel, som går på Steiner HF i Aarhus og politisk næstforperson Asger Nyborg Nørholt, som går på Kolding Gymnasium. 

Kontakter

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 90.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye