Renovering af signalanlæg kommer alle trafikanter til gode
25.6.2026 14:43:02 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Nedslidte anlæg og forældet teknologi forstyrrer i dag trafikken flere steder i Rudersdal. Nu sætter kommunalbestyrelsen ind med en større renovering, der skal gøre anlæggene mere stabile og skabe tryghed i trafikken.

Når et signalanlæg pludselig holder op med at virke, kan det skabe utryghed og give gener for både bilister, cyklister og fodgængere. Flere steder i kommunen er anlæggene gamle, og slid samt forældet teknik øger risikoen for fejl.
Renoveringen betyder, at slidte dele skiftes ud – herunder nedslidte master, som samtidig forskønner bybilledet, når de udskiftes. Derudover får signalanlæggene ny og mere tidssvarende teknik, og der indføres teknologi, der bedre registrerer trafikken og tilpasser signalerne løbende.
Det gør anlæggene mere stabile og mindre sårbare over for fejl – og hjælper samtidig trafikken til at glide bedre.
Mere tilgængelige kryds for alle
Flere kryds bliver også indrettet, så de er lettere og mere trygge at bruge for alle borgere, uanset funktionsniveau. Det gælder blandt andet bedre forhold for blinde og svagtseende samt for borgere med nedsat mobilitet.
Dorte Nørbo, formand for Arkitektur- og Byplanudvalget, siger:
– Det skal være nemt og trygt at bevæge sig rundt i Rudersdal i hverdagen. Uanset om man cykler i skole, går over vejen med rollator eller sidder bag rattet, skal man kunne stole på, at tingene fungerer. Derfor er det en vigtig investering, at vi nu tager fat på de signalanlæg, der trænger mest – både for at undgå driftsproblemer og for at skabe bedre forhold for alle trafikanter. Det handler i bund og grund om tryghed og om, at hverdagen skal hænge sammen for rigtig mange mennesker.
Prioriteret indsats i etaper
Renoveringen sker i etaper med fokus på de steder, hvor behovet er størst. Projekterne i 2026 er udvalgt ud fra anlæggenes tilstand og betydning for trafikken.
Samtidig ser Rudersdal Kommune nærmere på udfordringerne i Holtekrydset ved Kongevejen, Øverødvej og Holte Stationsvej. Det er et af de mest trafikerede steder i kommunen, hvor der har været gentagne problemer. En analyse skal nu finde årsagerne og sikre en mere holdbar løsning fremover.
Følgende signalanlæg er planlagt renoveret i 2026
- Bistrupvej / Søndervangen
- Bistrupvej / Vasevej
- Bistrupvej / Plantagevej
- Ravnsnæsvej / Dambakken
- Ravnsnæsvej / Byagervej
- Hørsholm Kongevej / Høsterkøbvej / Gøngehusvej
- Hørsholm Kongevej / Kongevejen
- Ravnsnæsvej / Birkeporten
- Stationsvej / Teglporten
- Tornevangsvej / Ludvig Jensens Vej
- Udskiftning af den elektronik, der sidder i masterne i udvalgte anlæg
Kontakter
Dorte Kollerup NørboKommunalbestyrelsesmedlem
Arkitektur- og Byplanudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget, §17, stk. 4 udvalg - Birkerød
Billeder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
To nye Nest-børnehuse på vej i Rudersdal6.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune udvider dagtilbudsområdet med to nye Nest-børnehuse. Udvidelsen bringer kommunen tættere på målet om, at alle børn kan få et dagtilbud i nærheden af, hvor de bor.
Klar til krisen - styrket samarbejde og fælles øvelse i Nordsjælland1.7.2026 14:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Fire nordsjællandske kommuner har styrket det tværgående samarbejde om beredskab og har netop testet planer og parathed i en fælles øvelse.
Slægt samles endelig efter et halvt århundrede30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Nationalmuseet og Rudersdal Museer sikrer, at 7.000 år gamle individer fra jægerstenalderens Vedbæk kan mødes igen, når planerne om et nyt museum realiseres. Da opdagelsen af de spektakulære grave blev gjort i Maglemosen i 1975, blev Vedbækfundene spredt ud på Nationalmuseet, Gl. Holtegaard i Rudersdal Kommune og på Nationalmuseets magasiner, men i fremtiden kan de samles igen.
Rudersdal gør dosispakket medicin til førstevalg25.6.2026 15:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Dosispakket medicin giver større sikkerhed for borgerne, frigør tid til pleje og omsorg og bliver fremover den løsning, kommunen vil tage i brug først, når borgere har behov for hjælp til dosering af medicin.
Mothsgården udstiller lokale tidskapsler fra 199623.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 25. juni kan du se, hvordan livet så ud for 30 år siden. Der åbner særudstillingen ”Tidskapsler – Rudersdal i 1996” med 61 lokale tidskapsler, der blev indsamlet i 1996. Tidskapslerne blev indsamlet, da København var europæisk kulturby. Sidste år hentede Rudersdal Museer de tidskapsler hjem, der kom fra Rudersdal Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum