Sund & Bælt nedsænker næste del af Femern Bælt-tunnelen
29.6.2026 11:02:06 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Endnu et tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu på plads på havbunden ud for Lollands kyst.

Det andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret. Operationen begyndte tirsdag aften med udsejlingen af tunnelelementet. Fem slæbebåde stod for at trække det 73.500 ton tunge betonelement ud til tunnelrenden, hvorefter det blev placeret præcist i position ved hjælp af wires. Natten til fredag begyndte nedsænkningen, og lørdag morgen var det på plads på havbunden.
Hvor det første element blev placeret ved tunnelportalen, skulle det nye element kobles sammen med det forrige element, der blev nedsænket i maj. Med to elementer på plads er godt 500 meter af den 18 kilometer lange tunnel nu installeret.
”Selvom det nu er anden gang, vi nedsænker et tunnelelement, så er det en kompleks opgave, der kræver fuldt fokus hver gang. I takt med at entreprenørerne får mere erfaring med processen og udstyret, forventer vi at kunne øge tempoet i arbejdet,” siger Lasse Vester, viceprojekt direktør i Sund & Bælt.
Femern Bælt-tunnelen vil i alt bestå af 89 betonelementer, der samles på Nordeuropas største byggeplads ved Rødbyhavn på Lolland. Hvert element er lige så stort som et fragtskib, og lige som skibe har Sund & Bælt besluttet at give dem deres eget navn.
Femern Bælt-forbindelsen er én vigtig del af fremtidens europæiske transportnetværk TEN-T. Derfor bliver hvert element opkaldt efter europæiske byer langs korridoren, der strækker sig fra Malta i syd til Finland i nord. Dette element har fået navn efter den svenske by Lund.
I de kommende dage bliver elementets sider dækket med sten og skærver for at sikre, at det ligger helt fast i tunnelrenden. Herefter går forberedelserne i gang til nedsænkningen af det næste element.
Om Femern Bælt-projektet
Femern Bælt-projektet er et af Europas største infrastrukturprojekter. Den 18 km lange sænketunnel mellem Danmark og Tyskland bliver verdens længste. Tunnelen får en motorvej med to spor i hver retning og to elektrificerede jernbanespor. Rejsetiden bliver 10 minutter i bil og 7 minutter med tog. Femern Bælt-forbindelsen vil styrke forbindelsen mellem Skandinavien og resten af Europa. Projektet er brugerbetalt og gennemføres med støtte fra EU.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenPressekonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommertrafikken på Storebælt24.6.2026 09:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie begynder på fredag, stiger trafikken betydeligt. Særligt lørdage og søndage mellem 10.00 og 17.00 bliver travle over Storebælt.
Tysk og dansk transportminister besøgte Femern Bælt-tunnelens byggepladser22.6.2026 16:59:53 CEST | Pressemeddelelse
Den danske transportminister Signe Munk og den tyske transportminister Patrick Schnieder har i dag besøgt byggepladserne ved Femern Bælt-tunnelen. Besøget markerede deres første møde og deres første fælles besøg ved det store infrastrukturprojekt. Schleswig-Holsteins transportminister Claus Ruhe Madsen deltog også.
Udvidelsen af jernbanen ved Kalvebod går nu i gang17.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. juni 2026 går Sund & Bælt i gang med at etablere overhalingsspor ved Kalvebod mellem Ellebjergvej og Bådhavnsgade. Projektet skal øge kapaciteten på jernbanen omkring København og skabe bedre plads på en af Danmarks mest trafikerede strækninger.
Ny fase i Femern Bælt-projektet15.6.2026 15:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt går ind i en ny fase i Femern Bælt-projektet med nedsænkning af tunnelelementer, mens vintervejret gav et mindre fald i trafikken på Storebælt i første kvartal. Samtidig er flere større projekter igangsat, og forventningerne til årets resultat fastholdes.
Broarbejde påvirker trafikken på Storebælt i næste uge29.5.2026 09:21:41 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





