Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet

Flere danskere vil i de kommende år få brug for at opkvalificere sig eller skifte spor i løbet af arbejdslivet. Nogle fordi de ønsker det. Andre fordi teknologi, AI, demografi og nye kompetencekrav ændrer en række af de job og funktioner, vi kender i dag.

Det fremgår af en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension. Analysen peger på, at omkring hver fjerde beskæftigede er i job, hvor opgaver og kompetencekrav forventes at ændre sig markant i de kommende år.

Samtidig viser analysen, at økonomien ofte er en konkret barriere for efteruddannelse og sporskifte. Når man tager uddannelse, går ned i tid eller skifter retning midt i arbejdslivet, falder indkomsten typisk i en periode – mens udgifterne til bolig, familie og hverdag fortsætter. Derfor ender ønsket om omstilling ofte som et hverdagsregnestykke, der ikke hænger sammen.

“Analysen viser, at fremtidens arbejdsliv bliver mindre lineært. Flere vil få brug for at lære nyt, skifte retning eller skabe mere fleksibilitet undervejs. Men vi kan også se, at økonomi er en reel barriere for mange. Derfor handler det ikke kun om, hvorvidt mennesker vil omstille sig, men om de faktisk har mulighed for det, når behovet opstår,” siger Sanni Nørgaard Breining, Cheføkonom og Global Head of Economics i Rambøll Management Consulting.

Behov for økonomiske broer
Rambøll-analysen peger på, at omstillingspresset på arbejdsmarkedet vokser. Når arbejdsopgaver ændrer sig, og nye kompetencer bliver nødvendige, får flere behov for at handle i tide, før afstanden mellem de kompetencer, de har, og de kompetencer, der efterspørges, bliver for stor.

For nogle vil det handle om at bygge videre på det, de allerede kan. For andre kan det kræve et mere grundlæggende sporskifte. Men hvis økonomien ikke hænger sammen i omstillingsperioden, risikerer nødvendige skift at blive udskudt eller helt opgivet. 

Ifølge AP Pension gør det spørgsmålet om økonomisk tryghed i forbindelse med videreuddannelse aktuelt:

“Pension handler grundlæggende om tryghed over tid. Men når arbejdslivet bliver længere og mere omskifteligt, er det naturligt at spørge, om den tryghed kun skal være relevant, når man forlader arbejdsmarkedet, eller om den også kan spille en ansvarlig rolle undervejs i arbejdslivet,” siger Bo Normann Rasmussen, adm. direktør i AP Pension.

Han understreger, at løsningerne skal udvikles med omtanke.

“Der er ingen, der er tjent med løsninger, som svækker den langsigtede pensionstryghed. Men alternativet er heller ikke gratis. Hvis vi ikke får skabt bedre rammer for sporskifte og opkvalificering, kan det føre til lavere mobilitet, større mismatch mellem arbejdsstyrkens kompetencer og arbejdsgivernes behov samt en svagere samlet værdiskabelse i samfundet.” 

AP Pension vil bidrage med løsninger
På baggrund af analysen arbejder AP Pension med, hvordan økonomisk tryghed og kompetenceudvikling kan tænkes bedre sammen i et arbejdsliv med flere overgange. AP Pension ser blandt andet på fire løsningsmuligheder:

• Det første er en forsikringsbaseret løsning, hvor den enkelte kan få midlertidig økonomisk støtte ved opsigelse og overgang til en SU-godkendt uddannelse.
• Det andet er nye varianter af en fritvalgskonto knyttet til pensionsordningen, hvor en afgrænset del af indbetalingen kan målrettes kompetenceudvikling.
• Det tredje er en model, hvor pensionsopsparing kan anvendes til uddannelse inden for en særskilt skattemæssig ramme, så midlerne understøtter kompetenceudvikling frem for almindeligt forbrug.
• Det fjerde er en lånemodel, hvor den enkelte kan få midlertidig finansiering med afsæt i pensionsopsparingen, hvor pengene som udgangspunkt skal føres tilbage til opsparingen, så løsningen ikke bliver et permanent udtræk af pensionen.

Fælles for sporene er, at de skal være målrettede og ansvarlige. Målet er at undersøge, om pension og forsikring kan bidrage til bedre økonomiske broer i de perioder, hvor mennesker har brug for at lære nyt eller skifte retning.

“Det handler ikke om at gøre op med pensionssystemet. Det handler om at udvikle det ansvarligt i takt med et arbejdsliv, der ændrer sig. Hvis flere skal kunne blive længere på arbejdsmarkedet, skal det også være muligt at skifte spor. Vores ambition er at bidrage til løsninger, der både styrker den enkeltes muligheder og passer på den langsigtede tryghed,” siger Bo Normann Rasmussen, adm. direktør i AP Pension.

AP Pension benytter analysen som afsæt for videre dialog med virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører om, hvordan man bedst understøtter et arbejdsmarked med behov for højere mobilitet og løbende kompetenceudvikling.

Fakta om analysen

Analysen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for AP Pension. Den peger blandt andet på, at:

Omkring hver fjerde beskæftigede er i job, hvor opgaver og kompetencekrav forventes at ændre sig markant som følge af AI og sprogmodeller.

AI er én væsentlig drivkraft i et bredere omstillingspres, hvor også demografi, ændrede arbejdspræferencer og nye kompetencebehov påvirker arbejdsmarkedet.

Økonomi er en central barriere for efteruddannelse og sporskifte, fordi indkomsten typisk falder midlertidigt, mens de faste udgifter består.

Eksisterende støtteordninger dækker ikke alle grupper lige godt, hvilket kan gøre sporskifte vanskeligt for nogle grupper.

Supplerende aktuarberegninger foretaget af AFPR for AP Pension viser, at målrettede løsninger i nogle tilfælde kan forbedre det økonomiske råderum under en omstilling, men også at effekten afhænger af blandt andet alder, indkomst og tid tilbage på arbejdsmarkedet.

Download analysen:
"Fleksibilitet i et arbejdsmarked i forandring - En analyse af omstillingspres, kompetencebehov og pensionsmidlers mulige rolle".