Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur

 - Vi tager det ofte for givet, at der er vand i hanen, nødvendige varer på hylderne, strøm i kablerne og internet i forbindelsen. Men det kan vi ikke længere. Danmark står i et langt mere alvorligt trusselsbillede, hvor både cyberangreb, sabotage, ekstremt vejr og tekniske svigt kan ramme samfundets mest vitale funktioner med kæmpe konsekvenser, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl.

Derfor mener DI, at der er brug for en samlet plan for beredskab, regulering og beskyttelse af kritisk infrastruktur, fra elforsyning, vandforsyning og tele til havne, transportknudepunkter og søkabler. F.eks. bør forsvar og politi sammen med den kritiske infrastruktur koordinere og øve, hvordan de konkret handler, hvis truslen bliver alvorlig og akut. Formålet er også at virksomhederne bliver bedre i stand til at tage vare på sig selv og bidrage, så myndighederne får de bedste forudsætninger for at løse opgaverne.

 
 - Vi plejer at spøge med, at adgangskoden til vandværket er 1-2-3-4-5-6. Men det er stadig til en vis grad tilfældet - vi passer stadig ikke godt nok på vores infrastruktur. Har vi f.eks. planlagt og øvet hvad vi gør, hvis elforsyningen er sat ud af spillet og har vi styr, hvilke andre dele af vores samfund, der lukker ned og hvad betyder det for vores evne til at genoprette normal drift? Beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur hører til i en anden tid, en tid hvor alt åndede fred og ro.

 
 Kan vi holde Danmark kørende?

- Det her handler om noget helt grundlæggende: Kan vi holde Danmark kørende, når krisen rammer? I dag er svaret ”ikke godt nok”. Det skal vi have ændret nu. Vi har brug for en national plan for, hvordan vi beskytter de systemer og forsyninger, som hele vores samfund hviler på. Det er derfor at vi nu kommer med en lang række helt konkrete forslag og anbefalinger, siger Lars Sandahl.

Ifølge DI er dele af beskyttelsen af kritisk infrastruktur ikke fulgt med den sikkerhedspolitiske virkelighed. Særlig på tværs af sektorer er der behov for et langt mere forpligtende samarbejde om beredskab og modstandsdygtighed: Hvor er de største risici, hvordan bliver de håndteret, og hvad gør vi, hvis noget går galt, hvem har ansvaret for hvad – også helt overordnet?

- Vi har i årevis levet med en forestilling om, at de vigtigste forsyningslinjer i Danmark stort set passer sig selv. Det gør de ikke i en verden med hybridkrig, sabotage, cybertrusler og klimarisici. Vi er nødt til at gennemgå den kritiske infrastruktur langt mere grundigt og investere i både sikring, kriseklar driftskapacitet og beredskab på tværs, siger Lars Sandahl.

DI peger på, at rammerne bør gennemtænkes allerede i fredstid. Hvordan lægger virksomheder for eksempel produktionen om til langtidsholdbar mad? Og rammerne for hurtigt at suspendere køre-hviletidsreglerne eller etablere såkaldte green-lanes for gods, bør være klar på forhånd, så varer kan komme frem. Andre forslag skal styrke sektorernes muligheder for at investere i sikkerhed, blandt andet ved at lade sikkerhedshensyn veje med ved fusioner i telebranchen og ved en fokuseret indsats i vandsektoren.

 
 Dyrere ikke at gøre noget

- Virksomhederne ejer og driver en stor del af den kritiske infrastruktur i Danmark, og de tager allerede et stort ansvar. Men kritisk infrastruktur er ikke bare en privat opgave – det er en samfundsopgave. Når strøm, vand eller betalingssystemer svigter, rammer det os alle. Derfor kræver det et langt tættere og mere forpligtende samspil mellem stat og erhvervsliv, siger Lars Sandahl.

 At løfte sikkerheden koster betydelige summer, og virksomhederne betaler langt det meste selv. Men med fjendtlige statsaktører på banen kræver det et tættere samarbejde med staten, hvis det skal lykkes. Konkret foreslår DI f.eks. at myndighederne deler operationel trusselsinformation direkte med kritisk infrastruktur, så de kan beskytte sig mod akutte trusler.

- Men konsekvenserne ved ikke at handle kan blive langt dyrere. Et større nedbrud i kritiske funktioner kan koste samfundet milliarder, ramme virksomheder og borgere hårdt og i værste fald sætte dele af landet i stå.

DI ønsker dansk totalberedskab
DI har tidligere fremlagt politiske udspil om blandt andet styrket beredskab, øget cybersikkerhed, klimatilpasning og transportberedskab. Fælles for forslagene er ønsket om et stærkt dansk totalberedskab og et tættere, mere operationelt samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv – blandt andet gennem standby-kontrakter og klare ansvarsfordelinger.

Danmark har de seneste år taget flere skridt, bl.a. i form af ny lovgivning og politisk fokus, til at styrke modstandsdygtigheden i kritiske sektorer. 

DI vurderer, at der fortsat er behov for en mere samlet plan og et højere ambitionsniveau for beskyttelsen af den kritiske infrastruktur.

Faktaboks: udvalgte forslag fra DI’s udspil:

• Samlet model for prioriteringen af beskyttelsen af kritisk infrastruktur: For at sikre der bliver investeret strategisk i at styrke de mest kritiske områder i sektorerne og der tages særlig ansvar for at styrke modstandsdygtigheden på tværs af sektorer. 
• Skalerbare sikkerhedskoncepter for kritisk infrastruktur: For at myndighederne koordinerer, øver og samarbejder direkte med kritisk infrastruktur ift. hvordan vi helt konkret passer på kritiske enheder.
• Styrk beredskabet for undersøisk infrastruktur: For at sikre der er skibe klar til at reparere, hvis et kabel ryger og så dem der reparerer ikke skal vente på en skrivebordsgodkendelse, før de må gå i gang med at reparere.
• Kortlæg og inddrag privat transportkapacitet i kriseberedskabet: For at geare reguleringen til kriser, f.eks. ved mulighed for suspendering af køre-hviletidsreger eller laver ”green lanes”, så kritiske varer kan komme hurtigt frem.
• Etabler en samlet national indsats for OT-sikkerhed: For at sikre en fælles indsats mellem myndigheder og virksomheder for at beskyttelse de operationelle systemer, der får kritisk infrastruktur til køre rundt.