Giv input til udviklingen af det nære sundhedsvæsen
24.6.2026 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Kom og giv dit besyv med, når Sundhedsråd Horsens inviterer til fire workshops om udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen i vores lokalområde.

Hvad ønsker vi, der skal være fokus på i Nærsundhedsplanen for vores lokalområde? Og hvilke indsatser skal vi prioritere for at nå de mål?
Det er nogle af de spørgsmål, som du kan være med til at stille og besvare, når det politiske udvalg Sundhedsråd Horsens i løbet af august og september inviterer til fire workshops her i området.
Formålet med workshops’ene er at få input til Nærsundhedsplanen, som Sundhedsrådet er i gang med at udarbejde. Det sker som led i den nye Sundhedsreform og i et tæt samarbejde med både Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg Kommuner samt hospitalet.
De fire workshops henvender sig til både borgere, patienter, pårørende, fagpersoner, foreninger mv og har hver sit fokusområde udvalgt af Sundhedsråd Horsens.
Workshops’ene forløber sådan:
|
Fokusområde |
Dato |
Tid |
Sted |
|
Sundhed nær borgeren og det udadvendte hospital |
18. august |
17.00-18.30 |
Skanderborg Kommune, Landsbyen Sølund |
|
Koordineret og sammenhængende forebyggelse |
24. august |
17.00-18.30 |
Odder Parkhotel, Odder |
|
Gode, sammenhængende og sikre forløb |
7. september |
17.00-18.30 |
Horsens Kommune, Via Campus |
|
Udvikling af praksisområdet |
14. september |
17.00-18.30 |
Hedensted Kommune, Hedenstedcentret |
Ledelseslaget, de faglige miljøer og MED-systemet i både kommuner og på hospitalet vil også blive involveret på anden vis. Mere information følger.
Det endelige udkast til nærsundhedsplanen for Horsens-området vil blive sendt i høring i vores egen MED-organisation i løbet af december og januar.
Fakta om Nærsundhedsplanen
- Nærsundhedsplanerne er en del af arbejdet med Sundhedsreformen og skal være med til at indfri målene i reformen om mere lige, nære og sammenhængende sundhedstilbud.
- Det er de lokale sundhedsråd, som har ansvaret for at udvikle, drøfte og godkende planerne samt for at indstille dem til videre politisk behandling og godkendelse i Regionsrådet.
- Nærsundhedsplanen er sundhedsrådets lokale planlægningsværktøj og skal beskrive omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan hospitalerne understøtter behandling tæt på borgerne.
- Planen udarbejdes inden for rammerne af den nationale sundhedsplan og i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan. De skal træde i kraft i april 2027.
- Regionshospitalet Horsens er ansvarlig for arbejdsprocessen med Nærsundhedsplanen i Sundhedsråd Horsens og for at udarbejde et udkast til drøftelse og godkendelse i Sundhedsråd Horsens.
Nøgleord
Kontakter
Henning VossSundheds- og hospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Kom med ind i hjerterummet på Regionshospitalet Horsens2.9.2026 09:44:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ser en operationsstue ud? Og hvad sker der med en blodprøve, når den er taget? Søndag den 6. september kl. 10-14 inviterer Regionshospitalet Horsens børn og voksne til Åbent Hospital – og dermed til en dag fyldt med oplevelser, demonstrationer, smagsprøver og mange forskellige guidede ture.
Kulturhospitalet fortsætter efter positiv evaluering18.8.2026 15:04:11 CEST | Pressemeddelelse
En positiv evaluering af Kulturhospitalet viser, at musik og kultur bidrager til trivsel, fællesskab og gode oplevelser for både patienter og medarbejdere.
Borgere og fagfolk satte sundhedsvæsenet til debat18.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ca. 50 deltagere var 18. august mødt op i Skanderborg for at dele deres erfaringer og idéer til, hvordan sundhedstilbuddene kan komme endnu tættere på borgerne.
Flere vælger fuld tid på Kirurgisk Sengeafsnit5.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kirurgisk Sengeafsnit ligger fuldtidsprocenten over både hospitalets og regionens gennemsnit.
10 år med socialsygeplejersker på Regionshospitalet Horsens1.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, at Regionshospitalet Horsens ansatte sine første socialsygeplejersker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum