Rekordmange studenter står uden uddannelse
24.6.2026 05:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Knap 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er cirka 1.000 flere personer end året før, og tallet har aldrig været højere.

UDDANNELSE
Antallet af unge med en studentereksamen, som ikke er færdige eller i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, har aldrig været højere.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I 2025 stod 29.230 studenter under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter gymnasiet. Det er en stigning på 1.000 flere ufaglærte studenter end året før.
"Antallet af studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, er tårnhøjt. Tallet bliver ved med at stige og har aldrig været højere," siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Siden 2014, hvor antallet af ufaglærte studenter var på 15.310 personer, er tallet steget hvert eneste år, så det i dag er næsten fordoblet.
"Lønmodtagere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, klarer sig langt bedre på arbejdsmarkedet. De får typisk en højere løn og har mere jobsikkerhed. Derfor er det dyrt for samfundet, når så mange tager en studentereksamen uden at læse videre," siger Rasmus Lindø Kaslund.
Særligt unge mænd og børn af ufaglærte strander som studenter
Analysen viser, at mænd er i væsentlig større risiko for ikke at få brugt deres studenterhue til at tage en uddannelse.
Næsten 14 procent af de mandlige studenter under 30 år står uden uddannelse fem år efter studentereksamenen. For de unge kvinder er det næsten halvt så mange, 7,5 procent.
Samtidig spiller studenternes familiebaggrund en rolle i, hvor sandsynligt det er, at de kommer videre med en uddannelse.
Unge med ufaglærte forældre ender som ufaglærte studenter mere end dobbelt så ofte som unge med akademikerforældre.
”Gymnasiet vælges på automatpilot af rigtig mange unge, som er i tvivl om, hvad de gerne vil bruge deres arbejdsliv på. På den måde kan en gymnasial uddannelse blive en måde at udskyde beslutningen på samtidig med, at man kan følges med sine klassekammerater og tage del i det sociale liv på gymnasiet,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Den tidligere SVM-regeringen søsatte en reform af ungdomsuddannelserne, der blandt andet byder på en ny erhvervs- og professionsrettet gymansieuddannelse: epx. Den skal åbne i 2030.
”Der er for mange unge, der slæber sig igennem gymnasiet, selvom de nok burde være begyndt et andet sted, der passede dem bedre. Men mange unge oplever nok, at der ikke findes et attraktivt alternativ. Forhåbentlig kan den nye epx blive en del af svaret, ” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analysens hovedkonklusioner
- I 2025 var der 29.200 studenter under 30 år, der hverken var i gang med eller havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet. Det er cirka 1.000 flere studenter uden uddannelse end året før.
- Andelen af studenter, der holder tre eller flere sabbatår, er fordoblet de seneste ti år. 46 procent var i 2025 ikke i gang med en uddannelse to år efter studentereksamenen.
- En stigende andel af unge forventes at ende som ufaglærte studenter. Undervisningsministeriets profilmodel forventer, at 11 procent af grundskoleårgang 2023 vil ende som ufaglærte studenter. Det samme gjaldt kun 7 procent af årgang 2013.
- Først fra 2033 vil oprettelsen af epx potentielt påvirke tilgangen af ufaglærte studenter. Derfor er der fortsat behov for fokus på, at for mange studenter ikke får en uddannelse efter gymnasiet.
Tabel: Knap 30.000 studenter er uden uddannelse fem år efter gymnasiet
Tabellen viser udviklingen i antallet af studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år eller mere efter studentereksamenen.
|
Årstal |
Antal |
|
2008 |
18.000 pers. |
|
2009 |
17.390 pers. |
|
2010 |
17.200 pers. |
|
2011 |
16.590 pers. |
|
2012 |
16.150 pers. |
|
2013 |
15.550 pers. |
|
2014 |
15.310 pers. |
|
2015 |
15.670 pers. |
|
2016 |
16.380 pers. |
|
2017 |
17.570 pers. |
|
2018 |
18.930 pers. |
|
2019 |
20.620 pers. |
|
2020 |
21.950 pers. |
|
2021 |
23.250 pers. |
|
2022 |
25.070 pers. |
|
2023 |
26.600 pers. |
|
2024 |
28.250 pers. |
|
2025 |
29.230 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Lindø KaslundAnalytiker
Tlf:31 58 80 53rk@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Her krydser de fingre for et varigt åbent Hormuz-stræde: 17 brancher er særligt sårbare22.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I 17 ud af 69 brancher udgør olie mere end halvdelen af energiforbruget, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er man i industrien relativt godt rustet, fordi man i høj grad har omstillet sig og baserer energiforbruget på el.
Er I lige mange mænd og kvinder på din arbejdsplads? Så kan dit psykiske arbejdsmiljø være bedre end andre steder8.6.2026 07:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljøet er bedre på arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskning peger på, at kønsbalance på en arbejdsplads kan mærkes på virksomhedens bundlinje.
De 100 mest udfordrede folkeskoler: Her er kommunerne, hvor flest elever får gavn af et løft5.6.2026 13:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil målrette et fagligt løft af de 100 mest udfordrede folkeskoler, og det vil især komme landkommuner til gavn, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der et stort sammenfald mellem områder med mange faglige udfordringer og områder, hvor der er mange familier med lave indkomster.
Vismænd bekræfter: Fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapport viser, at overenskomstbærende fagforeninger styrker både beskæftigelsen, lønkvoten og virksomhedernes produktivitet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig med vismændene, når de peger på at styrke fagforeningsfradraget og investere i mobilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig mener vismændene, at der stadig er cirka 40 milliarder kroner tilbage i råderummet.
Se tallet for din kommune: Indkomsten stiger stabilt i det meste af landet – men i København stikker den af26.5.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den typiske indkomst efter skat og inflation er vokset med 8,7 procent på landsplan de seneste ti år mens den i København er steget med 21,5 procent, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 77 kommuner er indkomsten vokset mindre end landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum