Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år

Butiksdød, hvor fysiske butikker i stort tal drejer nøglen om, er desværre et udbredt fænomen. En ny analyse fra SMVdanmark, at Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger over fem år fra 2020 til 2024. Antallet af butikker er faldet fra 15.616 til 14.446, svarende til et fald på 7,5 pct.

Udviklingen ser heller ikke ud til at være ved at vende. Tværtimod er tilbagegangen størst i anlaysens sidste år fra 2023 til 2024, hvor der skete en procentuel tilbagegang på . Dermed er der fortsat ikke tegn på, at kurven knækker for de fysiske butikker.

- Butiksdøden er ikke bare et problem for de enkelte virksomheder. Når butikker lukker, mister vi arbejdspladser, aktivitet i bymidterne og noget af det, der gør lokale bysamfund attraktive at bo og drive virksomhed i. Det er en udvikling, som bør bekymre både lokale og nationale politikere, siger Kasper Munk Rasmussen, branchechef i SMVdanmark.

Efterlyser akutplan

Ifølge SMVdanmark bør tallene giver anledning til politisk handling. 

-Der er meget politikerne kan gøre for at bremse den butiksdød, som vi har set i de senere år. Men det haster. Derfor efterlyser vi, at politikerne sammen med erhvervslivet får udarbejdet en akutplan med inititiativer, der skal gøre det lettere at drive detailhandel i Danmark. Det handler blandt andet om at få ryddet op i bureaukrati og regler og gøre mere for at få digitialiseret butikkerne, siger Kasper Munk Rasmussen 

Lokalsamfund mærker konsekvenserne

Målt pr. indbygger er det kommunerne Samsø, Hørsholm, Albertslund, Brønderslev og Silkeborg, der har mistet flest butikker. Tilbagegangen rammer hele landet, men dog med en klar tendens til, at land-, oplands- og provinskommuner bliver ramt hårdere end de store byer.

Når butikkerne forsvinder, bliver der længere mellem indkøbsmulighederne, og bymidterne mister både liv og aktivitet. Samtidig forsvinder lokale arbejdspladser og nogle af de naturlige mødesteder, der er med til at skabe sammenhængskraft i mindre byer.

- Mange af de butikker, der forsvinder, er små og lokalt ejede virksomheder. De er presset af stigende omkostninger, administrative byrder og en hård konkurrence fra store og internationale onlineaktører. Derfor er der behov for bedre rammevilkår, hvis vi fortsat skal have levende handelsgader rundt om i landet, siger Kasper Munk Rasmussen.

Elektronik og tøjbutikker under størst pres

Det er især elektronikbutikker og tøj- og skobutikker, der er blevet færre. Antallet af elektronikbutikker er faldet med omkring 24 pct. siden 2020, mens antallet af tøj- og skobutikker er faldet med 15 pct.

Samtidig viser analysen, at udviklingen ikke blot kan forklares med, at handlen flytter online. I ingen af landets 98 kommuner opvejer væksten i internethandel tabet af fysiske butikker, og i 59 kommuner er antallet af internetforretninger endda faldet.

- Tallene viser meget tydeligt, at nethandlen ikke bare overtager de butikker, der lukker. Vi ser et reelt tab af virksomheder. Derfor bør vi både styrke de fysiske butikkers vilkår og hjælpe flere mindre virksomheder med at kombinere fysisk handel og onlinesalg, siger Kasper Munk Rasmussen.

Fakta:

• Danmark har mistet ca. 1.170 detailforretninger fra 2020 til 2024.

• Antallet af butikker pr. 1.000 indbyggere er faldet fra 2,7 til 2,4.

• Faldet fra 2023 til 2024 er det største årlige fald i perioden.

• Forbrugerelektronik er faldet med ca. 24 pct.

• Tøj- og skobutikker er faldet med ca. 15 pct.

• I ingen af landets 98 kommuner opvejer væksten i internethandel tabet af fysiske butikker.

Kilde: SMVdanmark analyse baseret på data fra Danmarks Statistik, juni 2026.

SMVdanmark foreslår:

1. Lettere rammevilkår for de fysiske butikker: De faste omkostninger såsom husleje, afgifter og administrative byrder vejer relativt tungest for de mindre, lokalt ejede butikker, der har det største fald. En målrettet lettelse af de faste byrder for fysiske detailforretninger vil styrke de virksomheder, der presses hårdest. 

2. Levende bymidter og lige konkurrencevilkår: Når butikkerne forsvinder fra hovedgaderne, mister bymidterne liv, arbejdspladser og mødesteder. Der er brug for kommunale og statslige rammer, der gør det attraktivt at drive fysisk butik - herunder gode parkerings- og tilgængelighedsforhold - og for konkurrencevilkår, hvor mindre, fysiske forretninger ikke stilles ringere end store online-aktører. 

3. Hjælp til den digitale omstilling i hele landet: Nethandlen vokser, men kun en mindre del af de lukkede butikker erstattes online, og væksten sker sjældent dér, hvor butikkerne forsvinder. En indsats, der hjælper små detailvirksomheder med at kombinere fysisk butik og onlinesalg, kan give flere lokale forretninger en bæredygtig vej videre - også uden for de største byer. Det kunne ske ved en målretning af en del af erhvervsfremmemidlerne.

TABEL: Udvikling på kommuneniveau

Kommune	Antal forretninger pr. 1.000 indbyggere: 2020	Antal forretninger pr. 1.000 indbyggere: 2024	Procentvis ændring i antal forretninger: 2020-2024	Ændring i antal forretninger pr. 1.000 indbyggere: 2020-2024
Albertslund	3,0	2,2	-26,1	-0,8
Allerød	1,8	2,1	15,7	0,3
Assens	2,6	2,1	-17,3	-0,4
Ballerup	1,9	1,7	-9,3	-0,2
Billund	2,6	2,6	0,7	0,0
Bornholm	4,2	3,9	-5,8	-0,2
Brøndby	1,6	1,7	4,3	0,1
Brønderslev	2,6	2,0	-21,1	-0,5
Dragør	3,5	3,9	11,7	0,4
Egedal	1,7	1,4	-16,3	-0,3
Esbjerg	2,5	2,2	-12,4	-0,3
Fanø	6,3	7,2	14,2	0,9
Favrskov	2,3	2,0	-15,1	-0,4
Faxe	2,8	2,3	-17,4	-0,5
Fredensborg	1,9	1,7	-13,9	-0,3
Fredericia	2,4	1,9	-22,2	-0,5
Frederiksberg	3,6	3,2	-10,6	-0,4
Frederikshavn	3,8	3,6	-6,8	-0,3
Frederikssund	2,1	1,6	-22,1	-0,5
Furesø	1,9	1,7	-8,7	-0,2
Faaborg-Midtfyn	2,3	2,4	1,1	0,0
Gentofte	3,6	3,5	-1,2	0,0
Gladsaxe	2,9	2,5	-15,3	-0,4
Glostrup	2,5	2,5	0,8	0,0
Greve	2,1	1,6	-20,0	-0,4
Gribskov	3,4	2,9	-15,8	-0,5
Guldborgsund	2,6	2,5	-5,4	-0,1
Haderslev	2,0	1,9	-4,2	-0,1
Halsnæs	2,7	2,2	-19,1	-0,5
Hedensted	2,8	2,7	-4,8	-0,1
Helsingør	3,2	3,2	-2,1	-0,1
Herlev	2,1	1,8	-14,0	-0,3
Herning	2,5	2,4	-3,5	-0,1
Hillerød	2,3	2,0	-11,8	-0,3
Hjørring	3,1	2,9	-8,6	-0,3
Holbæk	2,3	1,9	-17,5	-0,4
Holstebro	3,3	3,0	-10,0	-0,3
Horsens	2,5	2,0	-18,1	-0,4
Hvidovre	1,6	1,5	-4,0	-0,1
Høje-Taastrup	2,2	2,0	-11,0	-0,2
Hørsholm	4,5	3,6	-20,0	-0,9
Ikast-Brande	3,3	3,6	10,8	0,4
Ishøj	1,2	1,0	-17,8	-0,2
Jammerbugt	3,8	3,8	-0,8	0,0
Kalundborg	2,2	1,9	-12,7	-0,3
Kerteminde	2,6	2,8	5,9	0,2
Kolding	2,7	2,5	-6,3	-0,2
København	3,2	2,8	-10,1	-0,3
Køge	3,1	2,6	-14,0	-0,4
Langeland	3,2	3,5	10,2	0,3
Lejre	2,0	2,1	7,3	0,1
Lemvig	3,7	3,9	5,1	0,2
Lolland	2,9	2,8	-3,3	-0,1
Lyngby-Taarbæk	2,5	2,1	-14,0	-0,3
Læsø	8,4	9,2	9,0	0,8
Mariagerfjord	2,9	2,8	-2,5	-0,1
Middelfart	2,8	2,4	-14,0	-0,4
Morsø	3,4	3,4	-1,6	-0,1
Norddjurs	2,9	2,6	-11,3	-0,3
Nordfyns	2,8	2,3	-17,7	-0,5
Nyborg	1,9	1,5	-22,4	-0,4
Næstved	2,4	2,2	-10,2	-0,3
Odder	2,7	2,4	-9,3	-0,2
Odense	2,2	2,0	-10,1	-0,2
Odsherred	3,4	3,0	-13,8	-0,5
Randers	2,6	2,1	-19,1	-0,5
Rebild	2,3	2,0	-14,6	-0,3
Ringkøbing-Skjern	3,4	3,3	-2,3	-0,1
Ringsted	2,6	2,3	-11,6	-0,3
Roskilde	2,5	2,4	-6,2	-0,2
Rudersdal	2,6	2,1	-20,4	-0,5
Rødovre	1,8	1,7	-7,1	-0,1
Samsø	6,6	5,2	-21,1	-1,4
Silkeborg	3,0	2,4	-18,2	-0,5
Skanderborg	2,1	1,8	-14,6	-0,3
Skive	2,7	2,7	1,7	0,0
Slagelse	2,9	2,3	-18,4	-0,5
Solrød	2,4	2,1	-12,2	-0,3
Sorø	2,5	2,8	12,1	0,3
Stevns	2,4	2,2	-10,1	-0,2
Struer	2,9	2,4	-16,2	-0,5
Svendborg	2,8	2,6	-7,9	-0,2
Syddjurs	3,2	2,8	-12,1	-0,4
Sønderborg	1,9	1,9	0,6	0,0
Thisted	3,6	3,4	-7,2	-0,3
Tønder	3,4	3,2	-6,1	-0,2
Tårnby	1,7	1,5	-9,2	-0,2
Vallensbæk	1,8	1,8	-2,2	0,0
Varde	3,4	2,9	-15,1	-0,5
Vejen	2,6	2,2	-17,1	-0,4
Vejle	2,5	2,3	-7,7	-0,2
Vesthimmerlands	2,9	2,7	-4,9	-0,1
Viborg	2,4	2,2	-7,7	-0,2
Vordingborg	3,2	2,9	-9,6	-0,3
Ærø	5,4	5,2	-2,5	-0,1
Aabenraa	2,3	1,9	-15,8	-0,4
Aalborg	2,5	2,3	-6,8	-0,2
Aarhus	2,2	2,0	-7,5	-0,2