Havneværterne sejler natten lang under studenterfejring
24.6.2026 09:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
En udvidet natindsats på vandet i den kommende weekend skal bidrage til tryghed og sikkerhed, når tusindvis af studenter og andre festglade gæster samles ved Københavns Havn.

I disse dage kastes mange studenterhuerne under jubel i luften. Og hvis vejret tillader det, bliver glæden og fejringen ofte kombineret med en badetur i havnen.
Hvert år tiltrækker studenterfejringerne og de lyse sommernætter tusindvis af mennesker til havneområderne. Samtidig stiger aktiviteten på og omkring vandet markant, og derfor intensiverer havneværterne deres tilstedeværelse i de timer, hvor der normalt er færrest mennesker på vandet.
Derfor vil de sejlende havneværter være på vandet hele natten mellem den 26. og 27. juni samt den 27. og 28. juni – fra klokken 14:00 til 06:00.
”Vi ved af erfaring, at mange studenter og festglade københavnere søger mod havnen i de her dage - særligt med udsigt til sol og høje temperaturer. Derfor er vi ekstra til stede og sejler hele natten for at møde folk, før situationer udvikler sig. Vores vigtigste opgave er at skabe tryghed gennem dialog og hjælpe folk med at passe på sig selv og hinanden, så fejringen bliver en god oplevelse for alle,” siger Shane C. Kenny, leder af havneværterne.
Den udvidede natsejlads er en del af havneværternes særlige indsats i forbindelse med studenterugen, hvor erfaringerne viser, at der er øget behov for synlig tilstedeværelse på vandet. Havneværterne samarbejder løbende med relevante myndigheder i København.
For at understøtte en god badekultur i havnen, har Partnerskabet for Sikker Havn netop lanceret fem havnebaderåd samt en kampagne om sikker badning i havn.
De sejlende havneværter patruljerer havnen, skaber dialog med gæsterne og bidrager til tryghed og sikker adfærd på vandet og langs kajkanterne.
Læs mere om havneværterne her.
Læs mere om de fem havnebaderåd her.
Fakta
• Havneværterne sejler hele natten den 26. og 27. juni
• Indsatsen sker i forbindelse med studenternes fejring og den øgede aktivitet omkring havnen.
• Havneværterne arbejder opsøgende og dialogbaseret for at fremme sikkerhed og tryghed på og omkring vandet.
• Havneværterne kan mødes i store dele af Københavns Havn gennem sommeren.
• Partnerskab for Sikker Havn består af Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab, Københavns Kommune, Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og By & Havn.
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Sådan kommer Tingbjergs nye vartegn til at se ud16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af arkitektkonkurrencen om Tingbjerg Multihal er fundet. Med plads til både kultur, idræt og hverdagsliv bliver den et nyt samlingspunkt for hele København.
HUSET rykker kulturen ud af huset - og ud i byen under renovering12.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns og Danmarks ældste kulturhus skal renoveres fra efteråret i år. Mens håndværkerne tager fat, flytter HUSET sit kulturprogram ud i København og fortsætter aktiviteterne på nye scener og lokationer rundt om i byen.
København tester byens første frizone11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et råt lokale under Langebro skal danne rammen om en lang række forskellige kulturarrangementer og events, når Københavns første kulturelle frizone åbner i løbet af sommeren.
København forvandles til levende dukketeaterfestival for børn og familier9.6.2026 08:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Fra akrobatiske fugle og pelsklædte enhjørninger til interaktive dukkeuniverser og humoristisk dukketeater med hunden Pølse. Når Puppet Junior 2026 indtager København den 11.–14. juni, bliver byens pladser og parker forvandlet til en gratis, udendørs dukketeaterfestival for børn og deres voksne.
33 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje8.6.2026 14:29:38 CEST | Pressemeddelelse
Politikere deler over fire millioner kroner ud til københavnske festivaler i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum