Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger

Coronanedlukningerne har kostet læring hos skolebørn over hele verden. Og effekterne kunne stadig ses to-tre år efter, skolerne var lukket ned.  Ny forskning baseret på sammenlignelige resultater af de internationale tests, gennemført i 2023 viser, hvor meget det er gået ud over elevernes færdigheder i matematik og natur/teknik på trods af onlineundervisning.

”Vi har kigget på over to millioner elever på tværs af mere end 70 lande, og billedet er entydigt: coronanedlukningerne har efterladt et globalt læringstab. Afhængigt af klassetrin svarer tabet til mellem et halvt og et helt skoleår – og det er vel og mærke mere end tre år efter, pandemien startede. Men gennemsnittet dækker over noget endnu mere alvorligt; de svageste elever har mistet op til dobbelt så meget læring i forhold til resten, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Christian Christrup Kjeldsen. Han er lektor på DPU, Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Skoleforskning. 

De nye resultater er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Learning and Instruction. Undersøgelsen er baseret på data fra de internationale TIMSS-undersøgelser, hvor elever i 4. og 8. klasse hvert 4. år deltager i en måling af deres dygtighed i matematik og natur/teknik. Forskerne har undersøgt, hvordan testresultaterne fra 2023 ser ud i de enkelte lande i forhold til den udvikling, der havde været i landet i de foregående undersøgelser. Med andre ord: Var testresultaterne bare en forventet fortsættelse af en allerede nedadgående eller opadgående kurve, eller var der tale om et reelt knæk?

Her fandt undersøgelsen, at der var et knæk, når der blev taget højde for den tidligere udvikling. Både 4. klasseselever og 8. klasseselever præsterede dårligere i undersøgelsen både i matematik og natur/teknologi end forventet ud fra den udvikling, der var sket i testresultater i de foregående testår.

Social ulighed voksede under skolenedlukninger

Desuden undersøgte forskerne på tværs af lande, hvad varigheden af skolenedlukningerne betød, og om der var forskel på, hvor megen læring forskellige grupper af elever mistede under nedlukningen. Nærmere bestemt blev følgende faktorer undersøgt:

• - Køn
• - Om der primært blev talt testsproget i hjemmet eller ej
• - Højst-præsterende elever i forhold til lavest-præsterende elever 
     

Faldet var større hos 8. klasseeleverne end blandt 4. klasseeleverne. Og mens matematikresultaterne faldt mere end natur/teknikresultaterne i 4. klasse var det omvendt i 8. klasse.

Jo længere nedlukninger, der var i et land eller en region, jo større fald sås der i resultaterne. Særlig blandt piger og blandt børn, fra hjem hvor der oftest blev talt et andet sprog end i skolen, var der tale om store fald. De fagligt svageste elevers testresultater faldt med hvad der svarer til mindst et halvt års læring. 

”De dygtigste elever blev mindre ramt – for de har ressourcerne til at klare sig hjemme. Derimod gik det hårdere ud over de fagligt mest udfordrede elever, og elever der ikke taler skolens sprog hjemme. Det overraskede os, at der også er et større fald blandt piger end blandt drenge. Men det viser samtidigt, at det er værd at stoppe op og konstatere, at skolen fortsat er samfundets store udligningsinstrument. Tag den væk, og uligheden i kundskaber vokser”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Et internationalt problem

Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med skoleforskere fra Danmark, Polen, Tyskland og USA, viser altså et betydeligt tab af læring på tværs af lande når det gælder matematik og natur/teknik.

”Hvis vi kun kigger på Danmark, tror vi måske at det er et dansk problem alene. Men når vi ser det samme mønster på tværs af 70 lande, så er det ikke lokalt eller tilfældigt. Det er strukturelt og kan ikke alene forklares med den lokale skolepolitik”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Tidligere forskning, som bl.a. har set på, hvad læringstab efter tidligere sygdomsudbrud så som influenzaudbruddet i 1918 og ebolaudbruddet i Vestafrika i 2013-16 har vist, at disse nedlukninger på lang sigt påvirkede elevernes uddannelsesniveau og indkomst negativt. Derfor peger forskerne på, at der er behov for indsatser for at rette op på læringstabet – særligt for de svagest stillede elever:

”Det allervigtigste er, at der sættes ind med målrettet støtte til de mest udfordrede elever, og der skal gås meget ambitiøst til værks, hvis vi skal vende tilbage til en tid, hvor langt flere elever, uagtet hjemmebaggrund, forlader skolen med tilstrækkelige kundskaber. I den sammenhæng er corronanedlukningerne ikke ovre endnu. Og det kræver politisk vilje at prioritere dem, der er længst bagud,” siger Christian Christrup Kjeldsen.

Om undersøgelsens resultater:

Resultaterne i undersøgelsen er målt i standardafvigelser. Denne effektstørrelse fortæller, hvor stor en forskel, der er. Ved at bruge måleenheden standardafvigelser kan man sammenligne på tværs af undersøgelser fra forskellige år og forskellige lande og se, om forskellen er lille, mellemstor eller stor.

En standardafvigelse måles som en afvigelse fra det gennemsnitlige resultat, man sammenligner med. I dette tilfælde med testresultaterne fra fire år tidligere – nemlig i 2019.

I undersøgelsen sås et fald i testresultaterne for alle elever på tværs af alle lande på 0,11 standardafvigelser, hvilket svarer til et par måneders læring, eleverne har mistet.

Resultaterne for de svageste elever var et fald på 0,23 standardafvigelser, hvilket svarer til cirka et halvt års mistet læring.

Læs den videnskabelige artikel i Learning and Instruction: 
The learning crisis: Three years after COVID-19