Større fokus på børn og unges skrivelyst kan styrke både skrivning og læsning

Hvor der igennem mange år har været stort fokus på, hvordan vi kan udvikle elevers læselyst i skolen, ikke mindst på grund af de internationale læseundersøgelser PISA og PIRLS, har elevernes skrivelyst derimod været underbelyst. Det skal den nye forskningsoversigt om børn og unges skrivelyst, der bygger på 135 danske og internationale studier, være med til at rette op på. 

”Skrivning har stået lidt i skyggen af læsning i skoledebatten, samtidig med at lærere efterspørger mere viden om, hvordan elevers skrivelyst kan styrkes. Forskningsoversigten er derfor tiltrængt både i praksis og forskning, også i lyset af de forandringer og udfordringer som AI giver de her år i forhold til, hvad god skrive- og læseundervisning kan være,” siger Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, som har skrevet oversigten sammen med Stine Heger, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet. 

Motivation og kompetence er forbundne

At eleverne udvikler gode skrivekompetencer, er et centralt mål i skolen, og forskningen peger entydigt på, at skrivekompetencer er nøje forbundet med elevernes motivation og glæde ved at udtrykke sig skriftligt. 

Motivation og udtryksglæde er nogle af de begreber, forskningsoversigten ser nærmere på. Den bruger ’skrivelyst’ som samlebetegnelse, blandt andet fordi det er et begreb, der ofte bruges i praksis. 

"Vi ser ikke kun skrivelyst som et indre fænomen, der handler om, hvad eleven synes om skrivning eller føler og oplever, når hun skriver. Vi ser det i høj grad også som et socialt fænomen, hvor børn kan opleve glæde ved at skrive, når man etablerer skrivefællesskaber, hvor de kan snakke om det, de er ved at skrive, og hvor de oplever, at skrivning også kan være noget, man gør sammen. Det ved vi bl.a. fra forskning i forfatterskoler for børn og unge, og med forskningsoversigten giver vi nu helt konkrete bud på, hvordan undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser kan tilrettelægges, så den kan udvikle elevernes skrivelyst,” siger Stine Heger. 

Mere end bare færdigheder

Det er en central pointe i forskningsoversigten, at skriveundervisningen ikke blot skal have fokus på at udvikle elevernes tekniske skrivefærdigheder – hverken i de første skoleår eller senere – men også på, at skrivning er en måde at udtrykke sig selv på, forbinde sig med verden på og danne relationer til både klassekammeraterne og lærere og andre voksne på.

”For at eleverne kan opleve skrivning som en meningsfuld aktivitet og opnå skrivelyst, er det vigtigt at få disse dimensioner ind i undervisningen,” siger Kristine Kabel. 

Og Stine Heger tilføjer: 

”Forskningen peger på, at er det er vigtigt at skabe et engagerende miljø omkring skrivning – fx ved at engagere børnene i noget, som de allerede interesserer sig for, eller inddrage ting fra deres hverdag eller liv.”

Også frihed har betydning – at eleverne fx selv kan vælge det indhold, de skriver om, eller hvordan de vil udforme teksterne. Samtidig skal lærerne finde en balance mellem friheden, støtte til eleverne og de rammer, friheden kan udfolde sig indenfor.

”Frihed betyder ikke, at eleverne bare skal skrive helt frit, men at de skal have et vist råderum til at vælge indhold og udforme teksten. Eleverne skal opleve de skriveopgaver, de får, som relevante og meningsfulde for dem, samtidig med at opgaverne selvfølgelig også skal tappe ind i faget og det, man arbejder med i undervisningen,” siger Kristine Kabel.

Den skrivende lærer

En pointe i oversigten er, at lærerens egen indstilling til skrivning har større betydning for elevernes skrivelyst, end man måske umiddelbart skulle tro.  

”Hvis læreren – eller skriveunderviseren, hvis det fx er en forfatterskole eller et andet fritidstilbud – selv har en positiv indstilling til skrivning, kan det smitte positivt af på elevernes skrivelyst – og omvendt, hvis læreren selv har det svært med skrivningen eller udtrykker en negativ indstilling til skrivning. Hvis læreren endda selv er aktivt skrivende og kan dele sine skriveerfaringer med eleverne, kan det hjælpe til at etablere det her engagerende fællesskab, hvor skrivning er noget, man kan tale om og dele erfaringer med,” siger Stine Heger. 

AI – trussel eller mulighed

Forskningsoversigten har også fokus på betydningen af digitale skriveteknologier og peger på, at disse i sig selv ikke gør den store forskel for elevernes skrivelyst. De kan give visuel inspiration til skriveindholdet og bruges til at skabe multimodale tekster, men i sidste ende er det undervisningen og selve miljøet omkring skrivning, der er det afgørende. 

I samme boldgade adresserer oversigten både de didaktiske udfordringer og muligheder, som generativ AI fører med sig. I dag er der en udbredt bekymring for, hvad kunstig intelligens betyder for børn og unges skriftsproglige udvikling og faglige niveau.

”Når vi taler om AI, så kan der være en frygt for, at det både kan gå ud over børn og unges skrivekompetencer og deres oplevelse af ejerskab til de tekster, de skriver, når de stadig går i skole og skal lære at skrive på gradvist mere sofistikerede måder. Og risikoen ved at udlicitere skrivning til AI er helt reel, fordi eleverne så ikke får de erfaringer, der skal til for at udvikle deres skrivning – og det koster jo ikke kun på deres skrivning, men faktisk også på deres læsning,” siger Kristine Kabel.

Samtidig er AI også et redskab ligesom andre teknologier, der brugt rigtigt kan være med til at fremme skrivelysten. Hvad AI betyder i praksis for elevers skrivelyst og skrivekompetencer undersøger Kristine Kabel og Stine Heger sammen med forskerkolleger fra DPU, Københavns Universitet og VIA University College aktuelt i projektet Hybride tekstpraksisser i danskfaget.