Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag
23.6.2026 06:30:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.

Hvis man skal lade elbilen i dag, er det en rigtig god ide at gøre det midt på dagen, hvis man kan. Eller i hvert fald at undgå kl. 20-22 i aften. Her koster strømmen nemlig et godt stykke over 5 pr. kWh.
Kl. 13 fås den derimod til omkring 0,8 kr. inkl. moms, afgift og transport.
Selvom vi efterhånden er vant til udsving i elpriserne, er en forskel på op mod 5 kr. pr. kWh inden for samme døgn meget usædvanligt og det er da også første gang, at det sker i år.*
Hele sidste år skete det kun en gang, så der er tale om sjældent store prisudsving.
- Forestil dig, at mælken i supermarkedet kostede 10 kr. til frokost og 60 kr. i aften. Så ved jeg godt, hvornår jeg ville handle – eller i hvert fald hvornår jeg ikke ville. Når strømmen koster over 5 kr., skal man gøre alt, hvad man kan for at bruge så lidt strøm som muligt, siger Troels Skipper, produktchef i energiselskabet OK.
Aircondition og franske atomkraftværker
Det er en særlig kombination af årsager, der får elprisen til at svinge så markant, som det er tilfældet i dag.
Hedebølgen sætter gang i aircondition og klimaanlæg i mange europæiske lande, særligt i Sydeuropa. Det øger forbruget af strøm en hel del.
Samtidig falder produktionen fra især franske atomkraftværker, der normalt nedkøles af omkringliggende floder. Men i flere floder er vandtemperaturen højere end normalt – og vandstanden lavere end normalt. Det gør det sværere at nedkøle kraftværkerne tilstrækkeligt og det påvirker produktionen.
Sidst, men ikke mindst, er der relativt vindstille i flere europæiske lande og det betyder lavere strømproduktion fra vindmøller.
- Ligesom ekstrem kulde kan presse elprisen op, kan ekstrem varme også. I disse dage er det stort set kun solcellerne, der holder prisen nede, og det er særligt midt på dagen. Det betyder, at når solen går ned, går elprisen markant op, siger Troels Skipper.
Stor forskel på prisen på opladning
Med store udsving i elprisen er der altså også stor forskel på, hvad det koster fx at oplade elbilen. Derfor er det en rigtig god ide at følge med i prisudviklingen og indrette sig efter de aktuelle priser, så man ikke lader bilen unødigt dyrt.
- Hvis man er nødt til at lade i dag, bør man som minimum undgå tidspunktet 20-22. Allerbedst er det i middagstimerne. Der kan sagtens være 100 kr. eller mere til forskel på, om man lader i et par timer midt på dagen eller et par timer i aften, siger Troels Skipper.
Elpriserne inkl. moms og nettariffer (50 øre/kWh). Tarifferne afhænger af det enkelte netselskab. Der er forskel på tarifferne hen over døgnet.
* Teknisk set var der over 5 kr. pr. kWh i forskel på billigste og dyreste time den 17. februar i år (DK2). Der var dog blandt andet tale om en datafejl fra Energinet, som medførte en unaturlig høj pris i en kort periode.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Trafikkaos og kø venter: Sommerferietrafikken i Tyskland bliver en tålmodighedstest - igen19.6.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferietrafikken bliver igen i år tæt på de mest populære ruter ned gennem Tyskland på vej mod Sydeuropa. Danskere på kør-selv-ferie kan se frem til kø og ventetid, særligt hvis turen går til Italien. Men lidt planlægning kan gøre underværker for turen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum