Greater Copenhagen

Ny Øresundserklæring er et vigtigt gennembrud – nu går arbejdet i gang!

1.7.2025 07:29:44 CEST | Greater Copenhagen | Pressemeddelelse

Del
Fr.v: Carl Johan Sonesson, næstformand, og Lars Gaardhøj, formand, i Greater Copenhagen
Fr.v: Carl Johan Sonesson, næstformand, og Lars Gaardhøj, formand, i Greater Copenhagen

Danmark og Sverige markerer Øresundsbroens 25-års jubilæum med en ny fælles erklæring, der sætter retning for samarbejdet i Øresundsregionen fremover.

Greater Copenhagen hilser erklæringen velkommen og er glad for, at den fælles erklæring understreger viljen til øget samarbejde på tværs af Øresund. Mange af de konkrete initiativer følger forslag, som Greater Copenhagen har arbejdet for og præsenteret for de to regeringer. Det gælder bl.a. smidigere løsninger for grænsekontrollen, at undersøge behovet for kapacitet og redundans på tværs af Øresund, og tiltag, der vil styrke det integrerede arbejdsmarked på tværs af Øresund.

Erklæringen lægger derudover op til tættere samarbejde om beredskab og digital infrastruktur.

Lars Gaardhøj, formand for Greater Copenhagen, siger:

- Dagens erklæring fra de to regeringer indeholder både konkrete og klare initiativer med fokus på at styrke mobiliteten og arbejdsmarkedsintegrationen over Øresund. Det er virkelig godt nyt. Initiativerne ligger helt på linje med de ting, vi har præsenteret for regeringerne og vi er glade for, at regeringerne har lyttet. Det bekræfter vores gode og tillidsfulde samarbejde. Jeg er især tilfreds med de tiltag, der vil gøre det lettere at søge job og rekruttere på tværs af Øresund. Mere smidige grænsekontroller og anerkendelse af, at vi skal have undersøgt behovet for kapacitet og redundans over Øresund er også vigtige punkter. Nu ser vi frem til at tage arbejdet videre i tæt samarbejde med begge regeringer og vi vil spille ind med konkrete løsningsforslag til de udfordringer, som erklæringen peger på. Det her er et stort skridt fremad for udviklingen af regionen og for vores fælles indsats for vækst og udvikling, til gavn for hele Danmark og hele Sverige.

Carl Johan Sonesson, næstformand i Greater Copenhagen, siger:

- Erklæringen fra regeringerne er meget gode nyheder for befolkningen og virksomhederne i regionen. Den fokuserer på at lette mobiliteten og styrke integrationen på arbejdsmarkedet på tværs af Øresund, og det er netop det, vi har arbejdet for i det samarbejde, vi har med regeringerne. Som vi siger, og som det også fremgår af erklæringen, er der et stort uudnyttet potentiale i regionen, og der er ingen tvivl om, at disse initiativer vil være et stort skridt fremad i opfyldelsen af det. Greater Copenhagen er Nordens største arbejdsmarked med 4,5 millioner indbyggere, og det er utroligt vigtigt, at der nu kommer initiativer, der gør det lettere at søge job og rekruttere på tværs af Øresund. Det er positivt, at vi får en mere gnidningsløs grænsekontrol, selv om vi havde foretrukket, at den helt forsvandt. Det er også meget positivt, at Danmark imødekommer Sverige og åbner op for at undersøge behovet for en bilateral undersøgelse af kapacitet og redundans på tværs af Øresund. Vi ser nu frem til at smøge ærmerne op og fortsætte det fælles arbejde med at implementere disse initiativer sammen med de to regeringer. Vores mål er, at det skal være lige så nemt at tage et job og rekruttere på den anden side af Øresund som inden for sit eget land, og det er uden tvivl et stort skridt i retning af at opfylde det.

Kontakter

Sanna Holmqvist
Press & Communication Manager
sho@greatercph.com
+4531340676


Jan Juul Christensen
Managing Director
jjc@greatercph.com
+45 22 20 08 09

Billeder

Links

Om Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden (kommende Region Østdanmark), Region Skåne, Region Halland, og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

https://www.greatercph.com/da

Følg pressemeddelelser fra Greater Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greater Copenhagen

Greater Copenhagen byder EU-Kommissionens opfordring til Sverige om at udfase grænsekontrollerne velkommen4.6.2026 14:15:54 CEST | Pressemeddelelse

EU-Kommissionen opfordrer Sverige til at afvikle de indre grænsekontroller mod Danmark. Ifølge Kommissionen lever kontrollerne ikke længere op til kravene om nødvendighed og proportionalitet. Det bekræfter de analyser, som Greater Copenhagen har fremlagt: Kontrollerne stopper kun 3 ud af 10.000 kontrollerede og medfører samfundsøkonomiske tab på 47 millioner svenske kroner om året. Sverige indførte første gang midlertidige indre grænsekontroller i 2015. Siden er de blevet forlænget hver sjette måned. Den seneste forlængelse gælder frem til november 2026. Nu har EU-Kommissionen reageret. I sin udtalelse retter Kommissionen formel kritik mod Sverige og opfordrer landet til at afvikle kontrollerne. – EU-Kommissionens udtalelse bekræfter det, vi længe har sagt i Greater Copenhagen. Vi ser nu frem til, at den svenske regering følger op og afvikler kontrollerne. Der findes bedre løsninger, som vi også har fremlagt. Vi bidrager gerne med vores viden og samarbejder med regeringen om at finde l

Greater Copenhagen 10 år: Et årti med stærk vækst og integration, viser jubilæumsrapport29.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Greater Copenhagen fylder ti år. I løbet af det seneste årti er regionen vokset markant og er i dag en af Nordeuropas stærkeste metropolregioner med 4,6 millioner indbyggere, 23.000 grænsependlere, næsten fordoblet erhvervsaktivitet og Nordens største lufthavn. Det fremgår af jubilæumsrapporten ”En vækstmotor i Europa”. Det politiske samarbejde mellem Østdanmark og Sydsverige, Greater Copenhagen, blev etableret i 2016. I anledning af jubilæet lancerer organisationen nu en rapport, der dokumenterer den markante regionale udvikling gennem de seneste ti år. Rapporten peger på en række tydelige resultater: Siden 2016 er Greater Copenhagen vokset betydeligt og er med sine 4,6 millioner indbyggere den mest folkerige af de nordeuropæiske metropolregioner. Greater Copenhagens samlede bruttoregionale produkt (BRP) er steget med godt 42 procent i perioden 2016–2024. Det placerer regionen klart foran Stockholm-Mälardalen og Helsinki, men efter Amsterdam og Berlin. Antallet af virksomheder i Great

Presseinvitation: Velkommen til Greater Copenhagens Topmøde 2026 den 29. maj!21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Greater Copenhagen fejrer 10‑års jubilæum. På årets Topmøde gør vi status over, hvad et årti med grænseoverskridende samarbejde har ført til, og ser frem mod regionens næste kapitel. Topmødet samler mere end 100 beslutningstagere, ledere og eksperter fra erhvervslivet, den offentlige sektor og civilsamfundet for at drøfte, hvordan Greater Copenhagen på tværs af landegrænser kan styrke sin position som Europas sjette største storbyregion, hvor vækst og udvikling går hånd i hånd. I paneler og debatter deltager blandt andre Per‑Arne Håkansson (S), medlem af Riksdagen og Nordisk Råd; Dan Koivulaakso, chef for Nordisk Ministerråds afdeling for vækst og klima; Lars‑Christian Brask (LA), medlem af Folketinget og Nordisk Råd; Søren Bregenholt, CEO, Alligator Bioscience AB; Kasper Schumacher, COO / Park‑ og Driftsdirektør, Tivoli; Marie Borup, pendler; Ariel Kastner, Head of Geopolitical Agenda and Communications, World Economic Forum; Tiago Devesa, Senior Fellow, McKinsey Global Institute; Nie

Ny rapport viser stort potentiale i svensk hjælp til dansk arbejdskraftsmangel17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

En styrket arbejdskraftsmatchning over Øresund kan skabe samfundsøkonomiske gevinster på op mod 8,8 mia. DKK for hele Greater Copenhagen – for ikke at tale om de store fordele for både borgere og arbejdsgivere. Det viser Greater Copenhagens nye matchningsrapport. Årets rapport har særligt fokus på situationen for regionens ikke-EU-borgere og på sundhedssektoren. Arbejdsgivere i Københavnsområdet oplever markante rekrutteringsudfordringer. Mere end hvert femte job (21,9 %), der slås op i Region Hovedstaden, bliver ikke besat med den ønskede kompetence. Samtidig ligger arbejdsløsheden fortsat på et højt niveau på den svenske side af Greater Copenhagen, især i Skåne. Greater Copenhagen visede allerede i rapporten ”Matchning af arbejdskraft over Øresund” (2025), at Danmarks behov for arbejdskraft i vid udstrækning kan matches med kompetencer, der allerede findes i Skåne. Den nye rapport, ”Arbejdskraft over Øresund. Matchningspotentialet i Greater Copenhagen 2026”, følger op på resultaterne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye