Scleroseforeningen

Cykelnerven slår rekord: Samler 18,1 millioner kroner ind for en verden uden sclerose

22.6.2026 13:32:01 CEST | Scleroseforeningen | Pressemeddelelse

Del

Aldrig før har deltagerne på Cykelnerven samlet så mange penge ind til forskning i sclerose. Efter årets finale i de franske Alper kan Scleroseforeningen offentliggøre, at Cykelnerven 2026 har indsamlet hele 18,1 millioner kroner – 3 millioner kroner mere end sidste år og det højeste indsamlingsresultat i arrangementets historie.

Rytterne har over fire dage besteget nogle af de mest ikoniske bjergstigninger i de franske alper.
Rytterne har over fire dage besteget nogle af de mest ikoniske bjergstigninger i de franske alper. Fotograf Jakob Helbig

I alt har 600 ryttere fra hele landet deltaget i årets Cykelnerven, hvor de gennem mange måneders fundraising og træning har arbejdet frem mod fire dage på nogle af Tour de Frances mest ikoniske bjergstigninger i de franske Alper: Bl.a. Galibier, Alpe d’Huez, Col du Granon, Col du Telegraphe samt Col de Sarenne.  

For Scleroseforeningen er rekordbeløbet både rørende og afgørende.

- Det er næsten uvirkeligt at opleve, hvordan rytterne på Cykelnerven år efter år formår at flytte grænserne for, hvad der er muligt. 18,1 millioner kroner er et helt ekstraordinært resultat, som kommer til at gøre en mærkbar forskel for forskningen og for de næsten 20.000 danskere, der lever med sclerose, siger Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen.

Han understreger samtidig, at pengene er med til at skabe håb for de mange familier, der lever med sygdommen tæt inde på livet.

- Forskningen har allerede flyttet enormt meget for mennesker med sclerose gennem de seneste årtier, men vi er ikke i mål endnu. Derfor er vi dybt taknemmelige for den indsats, som ryttere, frivillige, sponsorer og samarbejdspartnere lægger i Cykelnerven. Uden dem var dette resultat ikke muligt.

Sclerose er en kronisk sygdom i centralnervesystemet, som næsten 20.000 danskere lever med. Sygdommen rammer ofte mennesker tidligt i voksenlivet og kan påvirke både bevægelse, syn, energi og kognitive funktioner.

Siden Cykelnervens start i 2014 har eventet udviklet sig til en af Danmarks største sportsbaserede indsamlingsbegivenheder med Vestas og Hempel som hovedsponsorer og mere end 800 andre virksomheder, der tager ansvar i kampen mod sclerose.

Fakta om Cykelnerven 2026

- 600 ryttere deltog i årets Cykelnerven

- I 2026 har eventet indsamlet 18,1 millioner kroner til forskning i sclerose samt patientstøtte

- Det er en rekordforbedring på 3 millioner kroner sammenlignet med 2025

- Vestas og Hempel er Cykelnervens hovedsponsorer

- Mere end 800 virksomheder har støttet Cykelnerven i 2026

- Cykelnerven har eksisteret siden 2014

Kontakter

Billeder

Fotograf Jakob Helbig
Download
Fotograf Jakob Helbig
Download
Fotograf Jakob Helbig
Download
Jakob Helbig
Download

Om Scleroseforeningen

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, som arbejder på vegne af de mere end 120.000 danskere, der som patient eller pårørende lever med konsekvenserne af den uhelbredelige, fremadskridende og invaliderende sygdom.

Vi støttes af knap 100.000 medlemmer og bidragydere. Vi støtter forskning, yder støtte og rådgivning og udbreder kendskab til sygdommen, som vi i Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger.

Vi har sekretariat i Valby, men er landsdækkende med 44 lokalafdelinger fordelt over hele landet samt Færøerne.

Følg pressemeddelelser fra Scleroseforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Scleroseforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye