Dramatisk fødsel i ZOO: Årets tredje girafkalv er født
22.6.2026 13:46:15 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Endnu en girafkalv er kommet til verden i Zoologisk Have København. Med dagens fødsel har ZOO nu taget imod tre girafkalve i år. Efter fødslen skulle kalven have hjælp, men både mor og unge har det godt nu.

Fødslen gik i gang kl. 8.10 i morges, hvor dyrepasserne opdagede, at der var aktivitet i stalden. Kl. 10.32 blev den nye girafkalv født, og en han er blevet tilføjet til flokken.
”Vi er meget glade. Det var dog en lidt for spændende start. Den lille kalv havde brug for hjælp med vejrtrækningen, men ellers gik fødslen rigtig godt,” siger dyrepasser Frederik Søberg Hougaard.
De første minutter er helt afgørende i kalvens liv, hvor moren normalt gør kalvens luftveje fri.
”Vi opdagede, at kalvens næsebor var dækket af fosterhinden, så den ikke kunne trække vejret. Vi måtte derfor handle hurtigt, og jeg kunne heldigvis række ind ude fra staldgangen og skabe frie luftveje. Stort set øjeblikkeligt begyndte kalven at trække vejret,” siger Mads Frost Bertelsen.
Efter yderligere 10 minutter tog moren sig kærligt af kalven, og de har det nu godt.
En giraf er drægtig i cirka 15 måneder og føder én kalv, der ved fødslen er knap to meter høj og vejer 50–60 kilo.
Nu tre girafkalve i ZOO
Den nyfødte kalv er årets tredje. I foråret kom årets første girafkalv til verden den 13. marts. Allerede den 27. marts fulgte den anden girafkalv. Nu er den tredje og sidste girafkalv i år født, og ZOO kan byde tre sunde kalve velkommen i flokken.
”Det har været et begivenhedsrigt forår. Nu blev det så den ældste hun i flokken, der fødte sin kalv,” fortæller Frederik Søberg Hougaard.
Fødslen skete mandag den 22. juni om formiddagen. Hvor elefant- og næsehornsfødsler ofte sker om natten, har mange giraffødsler i ZOO fundet sted i åbningstiden – til stor begejstring for gæsterne.
I de kommende dage vil kalven opholde sig i stalden sammen med sin mor, hvor gæster kan få et glimt af den. På andendagen vil ZOOs dyrlæger undersøge ungen og give den en mikrochip. Men de første timer handler om ro og tilknytning mellem mor og unge.
”Når kalven står stabilt og følger moren, begynder vi at introducere den til savannen. Det sker gradvist, så den lærer terrænet at kende,” siger Frederik Søberg Hougaard.
Et vigtigt bidrag til en truet art
Giraffer er tæt på at være en truet art i naturen. Menneskets udbygning af landbrug, byer og infrastruktur presser bestanden, og derfor spiller avlsprogrammer en vigtig rolle. ZOO er en del af det internationale avlsprogram for giraffer, og den nye unge er et vigtigt bidrag.
”Vi er meget glade. I en periode har den europæiske girafbestand været i tilbagegang, og derfor har de unger, ZOO har fået i år potentielt stor betydning for det internationale avlsprogram. Når vi får endnu en sund og stærk unge, er det ikke bare en glædelig begivenhed i stalden. Det er også et konkret bidrag til at sikre artens fremtid,” siger Mads Frost Bertelsen, Zoologisk direktør i ZOO.
ZOO deltager i dag i mere end 100 internationale avlsprogrammer. Avlsprogrammerne er helt centrale for arbejdet med naturbevarelse, da de sikrer bevaring af genetisk sunde bestande og samtidig skaber viden, der kan bruges til at beskytte truede arter som blandt andet giraffer i naturen.
FAKTA
- Den første giraf kom til ZOO i 1902.
- ZOO har opdrættet 52 girafkalve siden den første i 1902.
- En giraf er drægtig i ca. 15 måneder og føder én kalv.
- En nyfødt giraf er ca. 2 meter høj og vejer 50–60 kg.
- Giraffer er tæt på at være en truet art i naturen på grund af tab af levesteder.
- ZOOs nuværende flok består af én avlshan og tre hunner.
- Hungiraffen, der har født er 23 år gammel og har fået 9 kalve tidligere.
HENT VIDEO HER: https://we.tl/t-q6nv3bFpmzt8SFn3
Kontakter
Anita Overholt NielsenKommunikations - og marketingchef
Tlf:+45 30167373Tlf:+4540908070ani@zoo.dkBilleder
ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Danmark vinder guld ved europæisk dyrepasserkonkurrence2.6.2026 07:16:56 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Thorvaldsen fra Zoologisk Have København og Mathias Christian Petersen fra Ree Park Safari er netop blevet kåret som europamestre i dyrepasserfaget for lærlinge. Som det eneste danske hold ved Animal Care Competition 2026 vandt de i fredags guld. Animal Care Competition er Europas største konkurrence for dyrepasserlærlinge fra erhvervsskoler i hele Europa.
Første fælles europæiske indsats går i gang: Zoologisk Have København er med til at kortlægge bestøvere20.5.2026 06:28:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra Sverige til De Kanariske Øer – og midt i København. Den første fælles europæiske overvågning af vilde bestøvere sættes i dag i gang på tværs af syv lande. Som en del af EU-projektet Zoo LIFE Pollinators skal zoologiske haver over hele Europa indsamle data om vilde bier, sommerfugle og svirrefluer for at styrke arbejdet med at beskytte bestøvere, der er under stort pres, ved at skabe levesteder for dem i byerne.
ZOO styrker indsatsen for natur og biodiversitet14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt formål, solid økonomi og første ESG-rapport sætter retning.
ÅRETS PANDAPLAN: ZOOLOGISK HAVE KØBENHAVN IVÆRKSÆTTER INSEMINERING AF HUNPANDA8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Zoologisk Have København vil i år ty til inseminering af hunpandaen, efter at flere års forsøg på naturlig parring ikke har ført til drægtighed. Beslutningen er truffet i tæt samarbejde med internationale eksperter og som en del af det globale arbejde med at bevare den truede stor panda.
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





