Agria Dyreforsikring

Ny undersøgelse: Kæledyret påvirker danskernes rejsevalg

7.7.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse

Del

For mange danskere er kæledyrene en naturlig del af familien, og det afspejler sig også i ferieplanerne. En ny undersøgelse blandt hunde- og katteejere viser, at næsten hver tredje hundeejer lader kæledyret påvirke valget af feriedestination eller rejseform.

Hver tredje hundeejer lader hunden påvirke ferie- og rejsevalget, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Hver tredje hundeejer lader hunden påvirke ferie- og rejsevalget, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Agria.dk

Sommeren og ferietiden er over os, men spørgsmålet om, hvem der kan passe hunden eller katten, kan påvirke både destinationen og rejsens længde. Det viser en ny undersøgelse.

– Vores kæledyr er blevet en naturlig del af familien, og derfor er det ikke overraskende, at mange planlægger ferien med dyrets behov i centrum. For mange handler det om at finde destinationer, hvor hele familien – inklusive den firbenede – kan være med, siger Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.

En ny undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring viser, at 22 procent af hundeejerne går på kompromis med ferien for at kunne tage hunden med, mens 13 procent udelukkende vælger kæledyrsvenlige destinationer. Yderligere 11 procent fortæller, at de oftere helt undlader eller aflyser rejser af hensyn til deres hund.

Katteejere finder pasning

Undersøgelsen viser samtidig, at katteejere i højere grad vælger at få passet deres kæledyr, uden at det ændrer deres rejseplaner. Det er måske ikke helt så overraskende at hele 77 procent af katteejerne svarer, at de arrangerer pasning, men 12 procent siger, at katten påvirker deres valg af ferie eller destination.

På tværs af alle hunde- og katteejere svarer 67 procent, at de får passet deres kæledyr, uden at det har indflydelse på ferieplanerne.

De unge tager oftere hensyn til kæledyret

Særligt blandt de yngre kæledyrsejere spiller hunden eller katten en rolle i rejseplanerne. Blandt de 18-39-årige svarer 20 procent, at de nogle gange går på kompromis for at kunne tage kæledyret med, mens 7 procent udelukkende vælger kæledyrsvenlige destinationer. Samtidig angiver 7 procent, at de oftere aflyser eller undgår at rejse af hensyn til deres dyr.

– Vi ser en tendens til, at især yngre kæledyrsejere i højere grad ønsker at inkludere deres dyr i oplevelser og ferier. Det stiller også større krav til planlægningen, så både dyr og mennesker får en tryg og god ferie, siger Lotte Evers.

Tips til kæledyrsejere før ferien:

    • Book pension eller arranger en passer i god tid.
    • Lav en skriftlig instruktion til den der passer dit dyr med information om dyrets rutiner, mad og eventuel medicin.
    • Sørg for, at ID-mærkning og kontaktoplysninger er opdaterede – vigtigt, hvis dyret skulle blive væk.
    • Gennemgå vaccinationer og anden sundhedspleje, især før du rejser til udlandet eller dyret skal passes i pension.
    • Pak dyrets ting hjemmefra, f.eks. et tæppe, legetøj eller seng, for at gøre det nemmere at vænne sig til omgivelserne.
    • Undersøg kæledyrsvenlige overnatningsmuligheder og transport – hvis dyret skal med dig på rejse.
    • Giv forsikringsoplysninger og dyrlægens kontaktoplysninger til dyrepasseren, så det er muligt at arrangere hurtig hjælp, hvis det er nødvendigt.
    • Hav altid en backup, hvis der skulle ske noget, der gør, at din hund eller kat må hentes fra pension, eller hvis din passer bliver syg.

Fakta fra undersøgelsen

  • 35 procent af hundeejerne lader i større eller mindre grad hunden påvirke deres ferie- og rejsevalg.
  • 77 procent af katteejerne får passet deres kat, uden at det ændrer deres planer.
  • Blandt alle kæledyrsejere svarer 67 procent, at de arrangerer pasning, uden at det påvirker deres rejser.
  • Yngre kæledyrsejere (18-39 år) er mest tilbøjelige til at tilpasse ferien efter deres dyr.

Undersøgelsen blev udført af Xtreme på vegne af Agria i november 2025. 406 danske hundeejere og 405 katteejere deltog i undersøgelsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hver tredje hundeejer lader hunden påvirke ferie- og rejsevalget, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Hver tredje hundeejer lader hunden påvirke ferie- og rejsevalget, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Agria.dk
Download

Links

Om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Hvalpechok: Derfor kan den første tid med hvalpen være en reel mental belastning17.6.2026 09:13:42 CEST | Pressemeddelelse

Flere hundeejere taler nu åbent om fænomenet ”puppy blues” – en følelsesmæssig reaktion præget af stress, udmattelse og tvivl i tiden efter, at en hundehvalp flytter ind. Samtidig er begrebet ”hvalpebarsel” blevet en fast del af mange nye hundeejeres ordforråd, fordi den første tid med en hvalp kræver langt mere tid, planlægning og energi, end mange forestiller sig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye