Mothsgården udstiller lokale tidskapsler fra 1996
23.6.2026 07:00:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 25. juni kan du se, hvordan livet så ud for 30 år siden. Der åbner særudstillingen ”Tidskapsler – Rudersdal i 1996” med 61 lokale tidskapsler, der blev indsamlet i 1996. Tidskapslerne blev indsamlet, da København var europæisk kulturby. Sidste år hentede Rudersdal Museer de tidskapsler hjem, der kom fra Rudersdal Kommune.

Mothsgården i Søllerød udstiller denne sommer 61 lokale tidskapsler, der blev indsamlet i 1996, da København var europæisk kulturby. Tidskapslerne blev kaldt ”folkekulturelle fingeraftryk” med tidstypiske portrætter af samfundet, og nu kan du altså få indblik i, hvordan livet så ud for 30 år siden, hvis du kigger forbi landets ældste landsted fra den 25. juni til den 16. august.
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Knud Skadborg udtaler:
- Det er helt særligt at få vores egne borgeres hverdag fra 1996 tilbage i hænderne. Tidskapslerne fortæller historien om Rudersdal gennem helt almindelige menneskers liv, og det gør denne udstilling meget nærværende og særlig, udtaler Knud Skadborg.
Knud Skadborg åbner særudstillingen den 25. juni kl.16.00 på Mothsgården sammen med museumschef Vivi Lena Andersen.
Museumschef Vivi Lena Andersen udtaler om særudstillingen:
- Folk har lagt dét i kapslerne, som de på netop dét tidspunkt syntes afspejlede deres hverdag, og som vi i fremtiden ville synes var særlig tidstypiske. Når vi genbesøger tidskapslerne fra 1996, vidner de om, at forandringer sker både forbløffende hurtigt og forbavsende langsomt, udtaler Vivi Lena Andersen, museumschef på Rudersdal Museer.
Hun uddyber:
- Det er tankevækkende at se, at det vitterligt var en anden tid, selvom den ikke er så fjern. Så der er bestemt objekter, vi ikke ser i dag. Især indenfor digitalisering og IT … eller EDB, som det kaldtes i 1996. Samtidig er der også visse ting, som ikke har ændret sig det mindste, udtaler Vivi Lena Andersen.
København som Kulturby ´96
1996 var året, hvor København var europæisk kulturby, og det smittede af på kommunerne i Storkøbenhavn. Der blev søsat et ambitiøst projekt, hvor borgere kunne indkapsle tiden og hverdagslivet i en gennemsigtig beholder: en tidskapsel.
I alt blev 1.000 tidskapsler fyldt af omkring 20.000 borgere, og tidskapslerne blev i kulturbyåret løbende udstillet på lokale biblioteker og rådhuse. I slutningen af 1996 blev de mange tidskapsler samlet og udstillet på Københavns Rådhus. Efterfølgende blev de opbevaret på Københavns Museums magasin.
Lokale tidskapsler hentet hjem
I efteråret 2025 fik Rudersdal Museer muligheden for at overtage de 61 lokale tidskapsler, der var indsamlet i de gamle Birkerød og Søllerød kommuner. Tidskapslerne er fyldt af lokale familier, foreninger, børnehaver, skoler, klubber og kirker og meget mere.
I år er det 30 år siden tidskapslerne blev skabt, og det fejrer Rudersdal Museer med denne særudstilling.
Alle er velkomne ved åbningen den 25. juni kl.16.00, hvor Knud Skadborg, Kultur- og Fritidsudvalgsformand i Rudersdal Kommune, åbner særudstillingen sammen med Vivi Lena Andersen, museumschef på Rudersdal Museer.
Nøgleord
Kontakter
Vivi Lena AndersenMuseumschef, Rudersdal Museer
Tlf:72685657vivil@rudersdal.dkNatasha KleinschmidtKommunikationsansvarlig, Rudersdal Museer
Tlf:72685649natkl@rudersdal.dkOm Rudersdal Museer
Rudersdal Museer er et statsanerkendt, lokalhistorisk museum med ansvar for Rudersdal Kommune. Museet består af tre afdelinger: Det kulturhistoriske museum Mothsgården, det arkæologiske udstillingssted Pop-up museum Vedbækfundene og Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, som både er historisk arkiv og stadsarkiv for Rudersdal Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal skubber skolestart til august11.8.2026 09:29:14 CEST | Pressemeddelelse
Fra 2027 flyttes skolestarten i Rudersdal Kommune fra maj til august, så kommende nye skolebørn først begynder i SFO og skole efter sommerferien.
Gammelt bassin i Birkerød Svømmehal er lukket i længere periode7.8.2026 16:34:11 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens reparationsarbejdet med udskiftning af knækkede fliser i det gamle bassin i Birkerød Svømmehal har afdækket en tværgående revne i betonen i bassinets bund. Revnen er markant og eksterne eksperter er i gang med at klarlægge de underliggende betonskader, inden bassinet kan åbne igen.
To nye Nest-børnehuse på vej i Rudersdal6.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune udvider dagtilbudsområdet med to nye Nest-børnehuse. Udvidelsen bringer kommunen tættere på målet om, at alle børn kan få et dagtilbud i nærheden af, hvor de bor.
Klar til krisen - styrket samarbejde og fælles øvelse i Nordsjælland1.7.2026 14:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Fire nordsjællandske kommuner har styrket det tværgående samarbejde om beredskab og har netop testet planer og parathed i en fælles øvelse.
Slægt samles endelig efter et halvt århundrede30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Nationalmuseet og Rudersdal Museer sikrer, at 7.000 år gamle individer fra jægerstenalderens Vedbæk kan mødes igen, når planerne om et nyt museum realiseres. Da opdagelsen af de spektakulære grave blev gjort i Maglemosen i 1975, blev Vedbækfundene spredt ud på Nationalmuseet, Gl. Holtegaard i Rudersdal Kommune og på Nationalmuseets magasiner, men i fremtiden kan de samles igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum