Kulturprojekt skal hjælpe unge tættere på job og uddannelse
22.6.2026 09:44:46 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Kulturprojekt med genbrugskunst skal løfte unges trivsel og udvikling, så de bliver klar til at tage næste skridt i retningen af job og uddannelse.

Lige nu er en række unge i gang med at fremstille de tre spændende og tankevækkende værker på Tobaksgården i Assens sammen med kunstner Jens Ingvard Hansen. Og den 25. juni 2026 er der fernisering i Assens Midtby.
Værkerne er udtænkt af de unge og hedder; Kig op, Tre Generationer Senere og Tankemylder og er fremstillet af genbrugsmaterialer, som Assens Forsyning har leveret.
”Det har været spændende at lave kunst sammen med Jens Ingvar, at planlægge værkerne, selv have fingrene i kunsten og selv skulle stå for det”, siger Martin Jørgensen, der er en af de unge jobsøgende, som er med i projektet.
Fremstillingen af værkerne er et af 15 projekter under Fynsk KulturRum. I dette projekt arbejder Assens Kommune med kultur, som en del af beskæftigelsesindsatsen på ungeområdet.
Kunsten giver håb og break fra negative tanker
”Jeg synes, det er mega fedt. Når vi arbejder med kunst, kultur eller bevægelse, så gør det, at vi får et netværk blandt os jobsøgende. Vi kommer tættere på nogle andre mennesker, som vi ellers ikke ville have mødt gennem kunsten”, fortæller Martin Jørgensen og fortsætter:
”Det giver en dag med pause fra ansøgninger, hvor vi har plads til at opleve noget og samtidig får vi også et frirum fra negative tanker og bekymringer om fremtiden. Som jobsøgende er man hele tiden usikker på fremtiden, og man tvivler rigtig meget på sig selv og sine evner, hvor man hurtigt kan ende i en negativ spiral, som ender med at gå ud over selvtilliden og selvværdet. Så kunstpausen er faktisk også med til at give mig håb”, fortæller Martin Jørgensen.
”Fynsk KulturRum handler for os om at skabe en sammenhængende ungeindsats, hvor unges trivsel styrkes, og hvor processen omkring kultur-, fritids- og foreningsfællesskaber giver de unge mulighed for at udforske interesser, styrker og fællesskaber. Målet er at skabe en samlet fremgang hos de unge, hvor flere unge udvikler sig og trives bedre, hvilket skaber grundlaget for en bevægelse i retningen af job eller uddannelse”, siger Mads Schønning, som er tovholder på den kommunale ungeindsats i Assens kommune.
Kulturen er med til at højne trivsel
Fra januar til juni 2025 gennemførte Assens Kommune kulturprojektet ”Kultur på Recept”, inspireret af erfaringer fra lignende indsatser.
Projektet var målrettet unge i alderen 16–29 år tilknyttet Jobcenteret, som af forskellige årsager havde udfordringer med at etablere eller fastholde tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse.
Indsatsen bestod af ugentlige forløb over ca. otte uger, hvor de unge mødtes og arbejdede med forskellige kunstneriske og håndværksmæssige udtryksformer.
Efter 3 afsluttede forløb med i alt 38 deltagere, viste en opfølgning, at deltagernes gennemsnitlige trivselsniveau var steget med 13 procent målt påWHO-5 trivselsindeks, og at over halvdelen af de deltagerne var kommet i enten arbejde eller uddannelse på opfølgningstidspunktet.
“Gennem de forskellige projekter, har vi kunne se, hvordan kultur og fællesskaber bliver en vigtig løftestang, der skaber motivation, relation og retning mod nye muligheder i forhold til uddannelse og job”, fortæller Stig Larsen, jobrådgiver i Assens Kommune, og fortsætter:
“Det afgørende i indsatsen er ikke aktiviteten i sig selv, men den ramme kulturaktiviteterne skaber for fremmøde, relationer og gradvis opbygning af mestring og selvtillid. Det er her, vi ser den konkrete progression i de unges forløb, som på sigt hjælper dem i retningen af uddannelse eller job.”
”Jeg tror helt klart, at det gør mig mere klar til at komme ud i job. Udover netværk, frirum og relationer, har jeg også lært at det ikke kun handler om faglighed, uddannelse og CV, når man søger job, men hvor vigtigt det også er med alle de bløde værdier. Kulturen er med til at bringe de bløde menneskelige værdier i spil, og det har jeg virkelig lært meget af”, fortæller Martin Jørgensen.
I Assens Kommune er projektet et samarbejde mellem tre forvaltninger, Tobaksgården og kunstneren, Jens Ingvar Hansen.
Udvalg har sat retning for øget fokus på at hjælpe unge
Indsatsen er et godt eksempel på, hvad det er for en retning, som Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune har sat for Ungeområdet gennem deres 5 politiske pejlemærker, som blev vedtaget i juni 2026. Et af fokusområderne i pejlemærkerne er det store antal unge, som står uden job og uddannelse.
”Fynsk KulturRum er et godt eksempel på det, vi gerne vil på beskæftigelsesområdet, nemlig at skabe sammenhængende indsatser på tværs af forvaltninger i samarbejde med andre gode kræfter. Og at vores tilbud tager udgangspunkt i den unges potentialer og forudsætninger i stedet for systemtænkning”, siger formand for Beskæftigelsesudvalget, Elmer Philipsen, og fortsætter:
Kom med til Fernisering af de unges værker
Torsdag den 25. juni 2026 er der fernisering af de unges værker, som hedder: Kig op, Tre Generationer Senere og Tankemylder.
Temaet for værkerne har været ”Den frie Bymidte”, og det er de unge selv, som har skabt værkerne.
Til ferniseringen kan man møde de unge skabere og blive inviteret ind i deres tanker og idéer bag værkerne. Her er kunsten ikke et færdigt svar, men et afsæt for spørgsmål, nysgerrighed og dialog om en bymidte med plads til forskellighed.
Det foregår:
Torsdag den 25. juni 2026 kl. 15.50-17.00 på Torvet på Østergade i Assens. Alle er velkomne.
Fakta
- Fynsk KulturRum er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsens Kulturpasforløbspulje og henvender sig til unge mellem 15 og 24 år, der ikke er i uddannelse, ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i beskæftigelse, samt elever på forberedende grunduddannelse (FGU).
- Fynsk KulturRum har fokus på tværfagligt samarbejde i kommunerne mellem kultur-, sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet, og appellerer til samarbejde mellem kommunale kulturinstitutioner, selvstændige kulturaktører og frivillige folkeoplysende foreninger.
Nøgleord
Kontakter
Elmer PhilipsenFormand for Beskæftigelsesudvalget, Assens Kommune
Tlf:23 81 29 06emphi@assens.dkMartin JørgensenJobsøgende
Tlf:42 51 65 44Mads SchønningTovholder i den kommunale ungeindsats i Uddannelse, Job og IntegrationAssens Kommune
Tlf:21 15 90 45Stig LarsenJobrådgiver i Team Unge Beskæftigelse Uddannelse, Job og IntegrationAssens Kommune
Tlf:21 69 91 72Henrik Louring NielsenAfdelingsleder i Kultur og SekretariatAssens Kommune
Tlf:40 74 40 78Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver påbud på Center for Rehabilitering og Akutpleje11.11.2026 17:09:19 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver nu det påbud, som styrelsen gav Center for Rehabilitering og Akutpleje den 29. september 2026. Det sker på baggrund af et opfølgende tilsyn den 26. oktober 2026.
Nu går ombygningen af Højskolen Bøgildhus i gang3.11.2026 12:17:55 CET | Pressemeddelelse
Lokale håndværkere er rykket ind på Dærupvej 5 i Glamsbjerg for at skabe de helt nye rammer til Højskolen Bøgildhus. I løbet af 2027 får Assens Kommune dermed sit første aktivitetshus - dedikeret til at styrke livskvaliteten for borgere, der lever med demens, eller andre kognitive funktionsnedsættelser, og deres familier.
Nu kan alle virksomheder søge Social Ansvarlig-mærket2.11.2026 08:24:05 CET | Pressemeddelelse
Efter en lovændring har Assens Byråd vedtaget, at det fremover vil være kommunen, som står bag uddelingen af Social Ansvarlig-mærket. Dermed kan alle virksomheder i kommunen nu ansøge om at få mærket.
Du bør ikke indtage vand fra Andebølle og omegns Vandværk26.10.2026 15:03:42 CET | Pressemeddelelse
Hvis du modtager vand fra Andebølle og omegns Vandværk, bør du hverken drikke vandet eller bruge det til madlavning. Der er nemlig fundet Arsen i vandet, som ligger over de tilladte grænseværdier.
Snart kommer der eftermiddagsmodul i SFO’erne20.10.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det muligt for forældrene at vælge SFO til deres børn om eftermiddagen uden også at skulle betale for morgentimerne. Byrådet i Assens Kommune har besluttet at indføre et eftermiddagsmodul.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum