Apollo Rejser

Nyhed: Apollo lancerer ny direkterute fra Aarhus

23.6.2026 08:00:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Del

Fra kridhvide strande og idylliske kystbyer til spektakulære bjerglandskaber og den albanske riviera. Næste sommer får rejsende fra Aarhus adgang til et helt ferieunivers, når Apollo åbner en ny direkte rute til Ioannina i Grækenland.

Parga
Parga

Apollo fortsætter satsningen på regionale lufthavne og lancerer nu en ny direkte rute fra Aarhus  til Ioannina på det græske fastland.

– Det græske fastland er den destination, hvor efterspørgslen vokser hurtigst hos os. Derfor er vi meget glade for nu at kunne tilbyde direkte charterrejser fra Aarhus til en af de smukkeste regioner i Grækenland, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.

Vælg mellem mere end ti rejsemål

Lufthavnen i det nordvestlige Grækenland fungerer som indgangsport til nogle af landets mest spektakulære ferieområder. Herfra kan gæsterne vælge mellem flere populære destinationer, herunder den pittoreske by Parga, aktivitetsmekkaet Sivota, det eventyrlige Zagoria og den mere afslappede badeby Kanali.

Området rummer også flere af Apollos mest populære kombinationsrejser og hotelkoncepter.

– Det, der gør denne region så unik, er dens mangfoldighed. Her kan man opleve alt fra idylliske badebyer og kridhvide strande til spektakulære bjerglandskaber og traditionelle landsbyer. Med én flyvning får gæsterne adgang til et helt ferieunivers, som passer til både familier, par og eventyrlystne rejsende, siger Bisgaard.

Oplev Albanien

Flyvningerne til Ioannina giver også rejsende adgang til Saranda i Albanien, som på få år har udviklet sig til et af Europas mest eftertragtede rejsemål. Den korte afstand mellem landene gør det samtidig muligt at kombinere Grækenland og Albanien på én og samme ferie.

– Vi er glade for samarbejdet med Apollo. At et så stærkt brand nu udvider med en ny destination, hvor de rejsende kan opleve både Grækenland og Albanien, er noget særligt – både for os og for regionen. Det giver rejsende i Midt- og Østjylland endnu flere muligheder tæt på hjemmet, siger Niko Blumensaat, marketing- og kommunikationschef i Aarhus Lufthavn.

Apollos rejser fra Aarhus til Ioannina får afgang hver søndag i perioden fra den 27. juni til den 29. august 2027.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Saranda
Saranda
Download
Sivota
Sivota
Download
Parga
Parga
Download

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye