Apollo Rejser

Apollo Sports øger satsningen på skirejser

8.9.2026 10:34:13 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Del

Salget af skirejser hos Apollo er steget med hele 15 procent sammenlignet med samme periode sidste år. For at imødekomme den stigende efterspørgsel udvider rejsearrangøren nu sit skiudbud med flere destinationer og nye skioplevelser til vintersæsonen 2026/27.

En af de største nyheder i vinterens skiudbud er Jasná, Slovakiets største skiområde.
En af de største nyheder i vinterens skiudbud er Jasná, Slovakiets største skiområde.

Apollo Sports ser flere tydelige tendenser inden for skirejser  frem mod den kommende vintersæson. Interessen for skidestinationer uden for Alperne vokser, særligt i Østeuropa og Kaukasus. Samtidig stiger efterspørgslen på oplevelsesbaserede skirejser, herunder catskiing og offpiste, mens kortere og mere fleksible skiferier også bliver stadig mere populære.

– En salgsfremgang på 15 procent på vores skirejser er en stærk start på sæsonen og bekræfter, at vores satsning på ski er den rigtige. Gennem de seneste år har vi opbygget et stadig bredere skiudbud, og vi ser et stort potentiale for yderligere vækst, siger Daniel Giray, Sports Director hos Apollo.

Satser på Jasná i Slovakiet

En af de største nyheder i vinterens skiudbud er Jasná, Slovakiets største skiområde. Med mere end 50 kilometer præparerede pister, moderne lifte og varieret terræn er der noget for både begyndere og erfarne skiløbere. Samtidig byder området på gode muligheder for offpiste-kørsel.

Jasná har desuden et attraktivt prisniveau, og på pakkerejser med Apollo Sports er både liftkort og entré til vandlandet Tatralandia inkluderet.

– Det er sjældent, at vi finder en destination, der appellerer til så mange forskellige typer skiløbere. Jasná tilbyder de kvaliteter, skiløbere forventer, men uden det prisniveau, mange forbinder med en skiferie i Alperne. Vi er overbeviste om, at Jasná bliver en ny favorit blandt nordiske skiløbere, siger Giray.

 

Nye destinationer for de eventyrlystne

Gudauri  i Georgien har været en stor succes, siden Apollo Sports lancerede sine første skirejser dertil. Nu udvider rejsearrangøren satsningen i regionen med catskiing i Bakhmaro, hvor uberørt terræn, transport med snowcat og erfarne bjergguider er en del af oplevelsen.

Skiudbuddet udvides også med Engelberg  i Schweiz, en klassiker blandt erfarne skiløbere og særligt kendt for sine fremragende muligheder for offpiste. Samtidig byder området på masser af præparerede pister og familievenlige alternativer, hvilket gør Engelberg velegnet til både kortere skiferier og weekendture.

For dem, der ønsker at udforske mere utraditionelle skidestinationer, lancerer Apollo Sports også catskiing i Jyrgalan  i Kirgisistan. Her kombineres skiløb i Tian Shan-bjergene med lokal nomadekultur og mulighed for overnatning i traditionelle jurter.

– Vi oplever en stigende interesse for skioplevelser, der adskiller sig fra den klassiske skiferie. Mange af vores gæster er erfarne skiløbere og søger nye udfordringer samt destinationer, som fortsat ligger uden for de mest etablerede skiområder. Det giver os mulighed for at tænke bredere, når vi udvikler vores skiudbud, siger Giray.

 

Vinterens skiudbud

Denne vinter tilbyder Apollo Sports et bredt udvalg af både klassiske skidestinationer og mere nicheprægede skioplevelser.

Destinationer

  • Gudauri, Georgien
  • Bansko, Bulgarien
  • Alagna, Italien
  • Courmayeur, Italien
  • Sestriere, Italien
  • Jasná, Slovakiet
  • Engelberg, Schweiz
  • Erciyes, Tyrkiet

 

Guidede skirejser

  • Hokkaido Roadtrip, Japan
  • Japow, Niseko, Japan
  • Canada Roadtrip, Canada
  • Catski, Popova Sapka, Nordmakedonien
  • Catski, Bakhmaro, Georgien
  • Catski, Jyrgalan, Kirgisistan

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jasná, Slovakiet
Jasná, Slovakiet
Download
Jasná, Slovakiet
Jasná, Slovakiet
Download
Jasná, Slovakiet
Jasná, Slovakiet
Download

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye